På dagsordenen 10. november, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers
Resultatopfølgning på ungeområdet
I sagen fremlægges en model for en samlet resultatopfølgning på ungeområdet. Afsættet er dels beskæftigelsesreformen og dels oprettelsen af et Center for Unge under social- og arbejdsmarkedsudvalget. Sagens bilag præsenterer en resultatopfølgning for 2026 på et afgrænset sæt af data.
Unge og uddannelseErhverv og job
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage resultatopfølgningen for 2026 til efterretning.
- Godkende den beskrevne resultatopfølgning på ungeområdet.
- Hvem
- Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til social- og arbejdsmarkedsudvalget,
1. at tage resultatopfølgningen for 2026 til efterretning.
2. at godkende den beskrevne resultatopfølgning på ungeområdet.
Sagsfremstilling
Med beskæftigelsesreformen følger en ny løbende resultatopfølgning både lokalt og på landsplan, som beskrevet i
sag 126. Med inspiration herfra og i forlængelse af samlingen af ungeområdet under social- og
arbejdsmarkedsudvalget samt oprettelsen af Center for Unge foreslås det i denne sag en samlet model for
resultatopfølgning på ungeområdet. Resultatopfølgningen skal give mulighed for løbende at følge udviklingen i
målgruppen, herunder skabe afsæt for kommende politiske prioriteringer eksempelvis i relation til Ungeløftet og
Fremtidens Randers Kommune.
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UUR) har tidligere udarbejdet en årlig status over unge i alderen
15-24-år med fokus på overgangen til og fastholdelse i uddannelse. Vedlagt denne sag er udarbejdet et bilag,
som giver en status for 2026. Det vil på udvalgsmødet i december bliver fremlagt en særskilt sag, hvor udvalget
får lejlighed til at beslutte måltal for det kommende års søgning til ungdomsuddannelserne jf. kravene i
Vejledningsbekendtgørelsen (BEK nr. 1290).
Den nye model for resultatopfølgningen på ungeområdet vil blive udarbejdet i samarbejde med kommunens nye
dataenhed, da det forudsætter datatræk på tværs af forvaltningsområder.
Forslag til model for resultatopfølgning
Den foreslåede model for resultatopfølgning på ungeområdet tager afsæt i fire overordnede målgrupper, som til
sammen udgør Center for Unges portefølje:
Unge på vej ud af grundskolen
15-17-årige der har forladt grundskolen
15-24-årige uden for uddannelse og beskæftigelse (NEET)
18-29-årige kontanthjælpsmodtagere
Da der er et vist overlap mellem målgrupperne, bliver det en del af udviklingsopgaven præcis at definere, hvordan
afrapporteringen skal opbygges. Dertil vil der blive inddraget data, som går på tværs af målgrupperne eller belyser
specifikke forhold. Særligt ungeløftet har stort fokus, ligesom fritidsjobs blandt 13-17-årige også har det.
Den overordnede ramme for resultatopfølgning på ungeområdet kan indtænkes i en opdeling bestående af:
Rammevilkår - f.eks. målgruppestørrelse, målgruppesammensætning, socioøkonomi og
flyttemønstre.
Indsats/drift - f.eks. aktivitet, kapacitet, omkostninger og rettidighed
Resultater - f.eks. tilgang, frafald og gennemførelse af uddannelse samt tilgang og afgang fra ydelse.
Med af sæt i den overordnede ramme stilles i det følgende en række analysespøgsmål i relation til målgruppen,
opgaveløsningen og resultatskabelsen på området. Til hvert spørgsmål oplistes relevante indikatorer. Listen er
ikke udtømmende og det kommende arbejde med at udforme resultatopfølgningen forventes at afdække
yderligere relevante analysespørgsmål og indikatorer. Dertil skal relevante og tilgængelige datakilder afdækkes.
Spørgsmål 1: Hvilke forudsætninger har de unge?
Indikator: Andel der består 9. klasses afgangsprøve
Indikator: Andel 13-17-årige unge med fritidsjob
Indikator: Andel af 18-29-årige på kontanthjælp, der modtager anden kommunal indsats
Spørgsmål 2: Hvordan klarer de unge sig efter grundskolen?
Indikator: Overgang til ungdomsuddannelse året efter afsluttet 9. klasse
Indikator: Aktivitetsstatus for alle grundskolens afgangselever to måneder efter afsluttet grundskole
Spørgsmål 3: Hvordan ser flyttemønstrene ud?
Indikator: Antal tilflyttere på offentlig forsørgelse mellem 18 og 29 år
Indikator: Antal tilflyttende under 18 med forældre på offentlig forsørgelse
Spørgsmål 4: I hvilket omfang lykkes UUR med at nå de unge?
Indikator: Tidsinterval før kontakt og tilbud til 15-17-årige
Indikator: Aktivitetsstatus for alle 15-17-årige, der har forladt grundskolen
Spørgsmål 5: Hvordan går det med Ungeløftet i Randers Kommune?
Indikator: Virksomheder med partnerskabsaftaler
Indikator: Antal unge tilknyttet virksomheder med partnerskabsaftaler
Indikator: Antal unge visiteret til Individuel Planlagt job med Støtte (IPS)
Spørgsmål 6: Hvordan klarer de unge sig?
Indikator: Andel 15-24-årige uden uddannelse eller beskæftigelse (NEET)
Indikator: Antal kontanthjælpsmodtagere (antal og fultidspersoner) opdelt på aktivitets- og jobparate
Indikator: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere (tilgang og afgang)
Indikator: Antal 15-29-årige i uddannelse, herunder hvilken uddannelse
Indikator: Optag på videregående uddannelser i Randers Kommune og optag på videregående uddannelse
blandt borgere i Randers Kommune
Forvaltningen foreslår, at der afrapporteres til social- og arbejdsmarkedsudvalget to gange årligt i forbindelse med
behandlingen er budgetopfølgningerne i juni og december. I december vil der være et særligt fokus på at give en
status på årets afgangselever fra grundskolen ligesom udvalgt får lejlighed til at beslutte måltal for det kommende års
søgning til ungdomsuddannelserne.
Økonomi
Forslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Der forventes at være et vist træk
på ressourceforbrug i forbindelse med udvikling og drift af løsningen samt den løbende
politiske afrapportering.
Kilde: Randers Kommune, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.