På dagsordenen 10. november, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers
Implementering af udvalgte dele af beskæftigelsesreformen
Beskæftigelsesreformen er en omfattende implementeringsopgave. I sagen orienteres der om status på udvalgte dele af implementeringen, de reaktioner, der er kommet på forandringerne og de tiltag, der er iværksat i den anledning.
Kort fortalt
- Forslaget
- Orienteringen tages til efterretning
- Årshjul for løbende status på implementeringen af beskæftigelsesreformen til socialog arbejdsmarkedsudvalget godkendes
- Hvem
- Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til social- og arbejdsmarkedsudvalget,
1. at orienteringen tages til efterretning
2. at årshjul for løbende status på implementeringen af beskæftigelsesreformen til socialog arbejdsmarkedsudvalget godkendes
Sagsfremstilling
1: Beskæftigelsesreformens rammer
Beskæftigelsesreformen indebærer en meget stor forandring af beskæftigelsessystemet og
udmøntes gennem 7 lovforslag, 93 ændrede bekendtgørelser og mere end 30 udstedte
vejledninger.
Reformen udmøntes lovgivningsmæssigt i to faser, hvor lovgivning fra den første fase er trådt i
kraft den 1. februar og 1. juli 2026, mens lovgivning fra anden fase nu er fremsat i Folketinget og
forventes at træde i kraft 1. januar 2027. Dette er illustreret i figur 1 nedenfor.
Figur 1: Udmøntning af lovgivning
Udvalget vil blive nærmere orienteret om den nye lovgivning på social- og
arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 1. december 2026.
En række af beskæftigelsesreformens initiativer er i Randers Kommune udmøntet gennem
politiske beslutninger i det tidligere beskæftigelsesudvalg, social- og arbejdsmarkedsudvalget og
byrådet. Det gælder fx udmøntning af besparelser, navngivning, pejlemærker for indsatsen og
organiseringen af tilkendelser af fleksjob og førtidspension. I tabel 1 ses en oversigt over de
politiske beslutninger.
Tabel 1: Oversigt over lokalpolitisk udmøntning af beskæftigelsesreformen
Dato og udvalg
Implementering
Udmøntning af besparelser
Budget 2025
Besparelser på 55.4 mio.kr.
årligt ved fuld indfasning i
2029. Besparelserne
implementeres som forudsat i
budgettet, hvilket betyder, at
den største besparelse
udmøntes for borgerne længst
væk fra arbejdsmarkedet
Tilbudsviften tilrettelægges
efter fire indsatsspor: Tidlig og
intensiv indsats, Jobrettet
indsats, Særligt tilrettelagte
forløb, Koordinerede indsatser
Tilrettelæggelse af indsats for
sygedagpengemodtagere
Indsats med følgende
hovedelementer: 1) Forbedret
screening af borgernes risiko
for langvarigt sygefravær, 2)
faglig differentiering af
borgerforløb og 3) øget fokus
på kompetenceudvikling
Navngivning af JobRanders
Nyt navn trådt i kraft 1/2 2026
Fem pejlemærker for
beskæftigelsesindsatsen
Organisering, kontaktforløb og
tilbud tilrettelægges med
udgangspunkt i pejlemærker
Omlægning og segmentering
af indsats
Samlet ungeområde
Organisering af tilkendelse af
fleksjob og førtidspension
Konstituering af byrådet 2026
BU 7/10 (sag nr. 94)
BU 7/10 (sag nr. 92)
Indsats til aktivitetsparate
voksne
Budget 2026
Ny centerstruktur
Orientering til SAU 9/6 2026
(sag nr. 77)
Ungeområdet samlet fra 1/1
arbejdsmarkedsområdet
Trådt i kraft 1/7 2026 ved
nedlæggelse af
rehabiliteringsteamet. Dele af
opgaven har afventet ny
samarbejdsaftale med Region
Midtjylland om
sundhedskoordinator, der blev
endeligt indgået den 17.9.
Indsatsen tilrettelægges med
udgangspunkt i pejlemærker
samt nye økonomiske rammer.
Udvikling af særligt tilrettelagt
indsats
Ny centerstruktur
Kompetenceudviklingsforløb
Beslutning om at udvikle et
særligt virksomhedsrettet
forløb i forbindelse med det
lokale erhvervsliv. Forløbet
indgår i opkvalificeringsforløb
for ledere og medarbejdere,
der er igangsat
2: Foreløbige perspektiver på implementeringen af beskæftigelsesreformen
Perspektiver på implementeringen af Fase 1
Som beskrevet ovenfor sker implementeringen af beskæftigelsesreformen inden for rammen af et
omfattende nyt lovkompleks, en række lokalpolitiske beslutninger, økonomiske besparelser samt
en omorganisering, der har haft stor betydning for arbejdsmarkedsområdet i form af
et nyt samlet ungecenter,
sammenlægning af afdelinger, hvor 100 medarbejdere fra fire afdelinger nu er samlet i to
nye afdelinger og etablerer sig i nye teams,
fysisk flytning af ca. 130 medarbejdere,
etablering af job- og mestringsteam på tværs af Social og Arbejdsmarked.
udspaltning af dele af virksomhedsindsatsen til Randers Kommune Erhverv.
Dertil kommer, at implementeringen af lovkompleksets første fase har betydet forandringer ift.
tilbud og kontaktforløb, forandret virksomhedsindsats og ændringer for borgere, der tidligere ville
have fået et ressourceforløb. Der er etableret en ny modtagelse, tidlig og intensiv indsats, særligt
tilrettelagte indsatser, ny organisering for tilkendelse af fleksjob og førtidspension samtidig med,
at der er arbejdet med investeringsmodeller og udmøntningsplaner i regi af Fremtidens
Randers.
Forvaltningen konstaterer, at de mange forandringer har medført et produktionstab i nogle
afdelinger i perioder, og at de kan opleves i en tid endnu.
Samlet set arbejdes der aktivt med erfaringsopsamling og med løbende at justere og tilpasse
praksis. Det forventes derfor, at implementeringen vil ske i en fortløbende proces over de
kommende år.
Reaktioner på forandringerne
På beskæftigelsesområdet er der interne og eksterne samarbejdspartnere, der også oplever
ændringerne i rammer, kontaktforløb og indsats. Det har i nogle tilfælde givet anledning til en
bekymring ift. den nu gældende praksis, hvilket der er dialog om med JobRanders.
Der har været en dialog med 3f, der har rejst en bekymring for langsommelighed i
sagsbehandlingen særligt i forhold til afgørelser om fleksjob og førtidspension.
Det er korrekt, at der i en periode har været en længere sagsbehandlingstid i nogle sager. Det
skyldes ovennævnte produktionstab i forbindelse med implementeringen af besparelser,
omorganisering, nedlæggelse af rehabiliteringsteamet og indgåelse af ny samarbejdsaftale med
Region Midtjylland om brugen af Klinisk Funktion. Forvaltningen er opmærksom på
problemstillingen, og arbejder på at reducere sagsbehandlingstid bl.a. gennem ansættelser i
sygedagpengeafdelingen og i afdelingen for kontanthjælp voksne, men forventer også at
problemstillingen vil være gældende en tid endnu. Der er aftalt opfølgende møder med 3f.
3f har desuden rejst bekymring for samarbejdet med Carelink som anden aktør. Der er en aftale
med Carelink fra 11. maj 2026 til 9. maj 2027. Samarbejdet har handlet om at formindske
sagsbehandlingstiden i en implementeringstid. Det er fortsat JobRanders, der har ansvaret for at
der træffes korrekte afgørelser, også i disse sager.
Både internt i organisationen og blandt samarbejdspartnere er der også rejst en bekymring for,
om der er tilstrækkelige ressourcer til indsats til udsatte borgere efter implementeringen af
besparelser. Som beskrevet i sagen om kommunens indsats målrettet udsatte, jf.
beskæftigelsesreformen (sag 56 på social- og arbejdsmarkedsudvalgsmød 12. maj 2026), betyder
besparelserne, at der er færre ressourcer til samtaler og indsats til aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen skal derfor holdes indenfor de besluttede økonomiske
rammer, men samtidig sikre, at der ikke er borgere uden adgang til kontakt og støtte. Der udvikles
og iværksættes i øjeblikket indsatser i overensstemmelse med beslutningerne fra 12. maj.
Forvaltningen vil løbende justere indsatserne ud fra erfaringer og resultater.
Der er desuden rejst en bekymring for skærpet praksis i forhold til praktik ved afklaring af
(manglende) arbejdsevne i de sager, hvor borger har meget komplekse problemstillinger.
Bekymringen er ikke direkte relateret til beskæftigelsesreformen, men har et tidsmæssigt
sammenfald med implementering af ny indsats, afskaffelse af ressourceforløb og ny organisering
af tilkendelser af fleksjob og førtidspension. Bekymringen er rejst af privatpraktiserende
socialrådgiver Maj Thorsen, som forvaltningen har holdt et møde med for at få uddybet kritikken.
Der er aftalt endnu et møde den 18. november 2026. Maj Thorsen mener, at Randers Kommunes
praksis for brug af praktik som led i afklaring af arbejdsevnen hos borgere med et lavt
funktionsniveau er skærpet, og at kommunen iværksætter praktikker, hvor Maj Thorsen vurderer,
at der ikke er et realistisk udviklingsperspektiv for borgers arbejdsevne. Referat fra mødet er
vedlagt i bilag 1.
Lovgivningen om førtidspension og fleksjob er ikke ændret med beskæftigelsesreformen.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2025 (sag nr. 72 på beskæftigelsesudvalgets møde den
12. August 2025) har dog medført, at Randers Kommune har skærpet fokus på udviklingen og
dokumentationen af borgernes arbejdsevne – også i sager med meget lavt funktionsniveau.
Sparring på praksis
Forvaltningen har gennemgået alle 25 afgørelser fra Ankestyrelsen i 2026 om afslag på
førtidspension eller tilkendelse af ressourceforløb eller anden beskæftigelsesrettet indsats. Alle
afgørelser blev stadfæstet. Ankestyrelsen lægger i afgørelserne vægt på, at lægelige oplysninger
kun indgår som ét element i vurderingen af arbejdsevnen, og at der i flere sager ikke var
tilstrækkelig afklaring gennem beskæftigelsesrettede indsatser. Samlet set bestyrker det, at
JobRanders faglige linje er korrekt, men det er samtidig vigtigt at erkende, at de komplekse sager
kræver en vanskelig balance mellem beskæftigelsesrettede indsatser og hensynet til borgerens
helbred og udviklingsmuligheder. Taget de beskrevne reaktioner i betragtning styrker det behovet
for, at der også fremadrettet er et skærpet fokus på åben og konstruktiv faglig sparring internt
mellem medarbejdere, faglige koordinatorer og ledere både om den faglige linje og om
kommunikationen med borgerne. Der er også fokus på sparring eksternt i 6-by regi, med STAR,
med læger og behandlere, med regionen og med faglige og civilsamfundsorganisationer. Begge
dele for at sikre de bedst mulige borgerforløb og løbende organisatorisk læring.
Særligt i forhold til tilkendelse af fleksjob og førtidspension er sparring lagt ind i den nye
organisering af tilkendelser efter nedlæggelsen af rehabiliteringsteamet. Forvaltningsledelsen
følger løbende udviklingen på området, og evaluering på data og erfaringer med det nye
specialistteam viser følgende:
Tidsplanen for implementering af den nye organisering har været forsinket pga. den
forsinkede samarbejdsaftale med Region Midtjylland, som først kom på plads den 17.
september 2026
Forvaltningen begynder at kunne se en kortere sagsbehandlingstid fra sagen er sendt til
specialistteamet, til der kan træffes afgørelse i sagen
Erfaringerne viser også, at der stadig er et stort behov for faglig sparring om både
dokumentation og indsats inden sagen sendes til specialistteamet. Forvaltningen arbejder
derfor med et fagligt løft i sagssparringer og ved løbende opdatering af praksis i forhold til
fokus på krav om dokumentation og udviklende indsats inden sagen sendes til
specialistteamet
I vedlagte borgercases (bilag 2) kan der ses eksempler på to afgørelser om tilkendelse og to
afgørelser om afslag på førtidspension fra 2026. Af hensyn til borgernes oplysninger er bilaget
vedlagt i sag 125, der er lukket.
I forbindelse med borgerrådgiverens beretning har ledelsen på arbejdsmarkedsområdet afholdt
møder med borgerrådgiverne, for at få yderligere perspektiver på, hvordan dialogen med borger
kan styrkes. Borgerrådgiverne peger på, at det i dialogen er særligt vigtigt, at der fra JobRanders
side er fokus på at sikre borgers forståelse for forløbet, herunder hvorfor de enkelte indsatser
iværksættes, og hvor borgers sag samlet set er på vej hen.
Det er aftalt, at der planlægges et læringsforløb i samarbejde med borgerrådgiverne med fokus på
kommunikationen med borgerne om deres forløb. Borgerrådgiverne deltager på næste ledermøde
i arbejdsmarkedsafdelingen, og herefter nedsættes en arbejdsgruppe, der skal arbejde med at
udvikle et konkret læringsforløb og etablere et sparringsforum mellem borgerrådgiverne og de
faglige koordinatorer.
3: Løbende opfølgning, læring og justering
Beskæftigelsesreformen er en omfattende implementeringsopgave i organisationen, hvor der skal
tages højde for og balanceres mellem økonomi, faglighed og minimering af risiko. Derfor følger
forvaltningen implementeringen meget tæt og tilpasser og justerer løbende i overensstemmelse
med pejlemærkerne, efterhånden som der opnås erfaring med ændringerne og betydningen
heraf.
Forvaltningen planlægger at orientere social- og arbejdsmarkedsudvalget om status på
implementeringen af udvalgte dele af reformen i løbet af 2027. Fokus vil være på data,
erfaringsopsamling og tilpasning og justering af indsats og forløb.
Forvaltningen foreslår nedenstående årshjul for opfølgning på implementering.
Tabel 2: Årshjul for status på implementering af beskæftigelsesreformen for 2027
Udvalgsmøde
Opfølgning
December 2026
Marts 2027
Fase 2: Orientering om fremsat lovgivning for fase 2, herunder
ny hovedlov og nye regler for sanktioner
Nye regler for sanktioner: Status på implementering af ny
lovgivning
Erfaringsopsamling fra driften med fokus på følgende emner:
Ny organisering af tilkendelse af fleksjob og førtidspension
Juni 2027
Tidlig indsats
Nye kontaktforløb
Erfaringsopsamling fra driften med fokus på følgende emner:
Segmenteret tilgang til indsatsen
Nye målgrupper
November 2027
Nye sanktionsregler
Indsats for voksne aktivitetsparate
Årshjul for 2028
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.
Kilde: Randers Kommune, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.