Spring til indholdet
Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers

Implementering af beskæftigelsesreform: Ny resultatopfølgning

Som følge af beskæftigelsesreformen indføres der ny resultatopfølgning på beskæftigelsesindsatsen med seks resultatmålinger med fokus på effekt. Afsættet for den nye resultatopfølgning er et ønske om at understøtte reformens intention om tillid, frihed og fokus på resultater.

Erhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen om ny resultatmåling på beskæftigelsesområdet tages til efterretning
  • Orientering om resultatmålingerne fremadrettet sker i forbindelse med de tre årlige
  • Orientering om udvikling på målgruppe- og udgiftsniveau sker to gange årligt i
Hvem
Social- og arbejdsmarkedsudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til social- og arbejdsmarkedsudvalget,
1. at orienteringen om ny resultatmåling på beskæftigelsesområdet tages til efterretning
2. at orientering om resultatmålingerne fremadrettet sker i forbindelse med de tre årlige
budgetopfølgninger
3. at orientering om udvikling på målgruppe- og udgiftsniveau sker to gange årligt i
forbindelse med budgetopfølgning

Sagsfremstilling

Som følge af beskæftigelsesreformen indføres der for alle kommuner en ny resultatopfølgning
på kommunernes og a-kassernes beskæftigelsesindsats. Resultatopfølgningen træder i kraft 1.
januar 2027 og erstatter skærpet tilsyn, der blev afskaffet 1. februar 2026.
Med beskæftigelsesreformen har kommunerne fået større frihed til at tilrettelægge
beskæftigelsesindsatsen lokalt. Det betyder samtidig en ændring i styringen af
beskæftigelsesindsatsen, så den i højere grad skal drives af resultater frem for proceskrav.
Resultatopfølgningen tager afsæt i seks centrale målinger for kommunerne:
1. Afgang til job og uddannelse
2. Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
3. Andel der modtager udvalgte offentlige forsørgelsesydelser
4. Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
5. Borgertilfredshed
6. Virksomhedstilfredshed
De første tre målinger er offentliggjort på jobindsats.dk med data fra juli 2026. Måling 4
forventes offentliggjort i november 2026, mens de to tilfredshedsmålinger først forventes i
starten af 2028.

Herunder præsenteres målingernes indhold kort, og for de offentliggjorte målinger præsenteres
data for Randers Kommune og for hele landet.
Måling 1: Afgang til job og uddannelse
Målingen opgør andel i beskæftigelse (inkl. fleksjob) og uddannelse seks måneder efter
nyledighed og opgøres for jobparate ledige (dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
ledighedsydelse). Den ledige defineres som afgået til beskæftigelse eller uddannelse, hvis
personen i den tredje eller sjette måned efter nyledighed har modtaget løn eller SU.

Det ses i tabel 1, at Randers Kommune samlet set er på niveau med landsgennemsnittet.
Dagpengemodtagere er den ydelsesgruppe, hvor den største andel er i job eller uddannelse
seks måneder efter nyledighed, mens kontanthjælpsmodtagere er den gruppe, hvor den
mindste andel er i job eller uddannelse seks måneder efter nyledighed.

Måling 2: Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
Målingen opgør andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som i samme måned både
modtager kontanthjælp og har lønudbetaling fra ordinært job eller arbejde udført med træk på
socialt frikort.
Borgere, der er afgået til fuldtidsbeskæftigelse og ikke har modtaget ydelse i den pågældende
måned, indgår ikke i opgørelsen.

Målingen i tabel 2 viser, at 6,9 pct. af de aktivitetsparate borgere i Randers Kommune i juli
2026 havde lønnet arbejde samtidig med deres ydelse. Det er en smule under andelen på
landsplan.

Måling 3: Andel der modtager offentlig forsørgelse
Målingen opgør andel af befolkningen, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i
perioden.
Målingen omfatter alle forsørgelsesydelsesmodtagere (dagpenge, kontanthjælp,
ledighedsydelse, sygedagpenge) inkl. borgere på førtidspension de første 6 år efter tilkendelse
af førtidspensionen. Personer, der modtager folkepension, seniorpension, efterløn, tidlig
pension og fleksydelse, indgår ikke i opgørelsen, da kommunen ikke har indflydelse på
tilgangen til disse ordninger.

Målingen i tabel 3 viser, at der samlet set er 15,2 pct. af befolkningen i Randers Kommune, der
i juli 2026 modtager en af de offentlige forsørgelsesydelser, der indgår i målingen. På
landsplan er det tilsvarende tal 11,2 pct.
Den største enkeltgruppe i Randers Kommune er førtidspension, efterfulgt af kontanthjælp og
sygedagpenge.

Måling 4: Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
Målingen opgør andel med varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Målingen omfatter jobparate
(dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelse) og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere. Sygemeldte indgår ikke i målingen.
Målingen opgør andelen af personer med afsluttet ydelsesforløb, der afgår til beskæftigelse, og
som har haft en varig tilknytning til arbejdsmarkedet i form af lønmodtagerbeskæftigelse målt
over en 6 hhv. 12 måneders periode efter afsluttet ydelsesforløb. Afgang til beskæftigelse
defineres som, at personen i måneden efter endt ydelsesforløb har haft en lønindtægt uden
samtidig at have modtaget offentlig forsørgelse. Varig tilknytning defineres som, at der er
beskæftigelse i hhv. 5 ud af 6 måneder og 10 ud af 12 måneder efter endt ydelsesforløb.
I den kommunale måling vil der for dagpengemodtagere kun indgå personer, som er overgået

til kontaktforløb i kommunen.
Målingen forventes offentliggjort i november 2026.

Måling 5 og 6: Borgertilfredshed og virksomhedstilfredshed
Målingerne opgør borgernes tilfredshed med indsatsen i kommuner og a-kasser og
virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats på en femtrinsskala. Målingen opgøres
på baggrund af to landsdækkende tilfredshedsundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af
borgere og virksomheder i den enkelte kommune og a-kasse.
Målingerne forventes opstartet i begyndelsen af 2027 og forventes offentliggjort fra 2028.

Udover de nye resultatmålinger, arbejder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
og Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) på en ny opgørelse af
kommunernes rammevilkår. Denne opgørelse må forventes at blive en væsentlig del af
forståelsesrammen i forbindelse med resultatmålingerne, sådan at en kommunes resultater
kan ses i forhold til kommunens rammevilkår.
STAR kommer til at følge op på resultatmålene på strategiske dialogmøder med alle
kommuner hvert andet år. Dialogmøderne vil være mellem direktionsmedlemmer fra STAR og
med direktørniveauet i kommunerne og har til formål at drøfte resultaterne og dele erfaringer
om virksomme indsatser.
Yderligere lokale resultatmålinger

Som supplement til den landsdækkende resultatmåling er der et ønske om at følge udviklingen
på målgruppe- og udgiftsniveau, så der mere indgående kan afdækkes årsagsforklaringerne
bag bevægelser i resultatmål 1-4. Dertil kommer, at social- og arbejdsmarkedsudvalget på
møde den 12. maj (sag 56) har besluttet, at forvaltningen skal samle op på erfaringerne ift. de
borgere, der ikke modtager en indsats og orientere udvalget om dette.
Forvaltningen har derfor udarbejdet nedenstående ramme for opfølgning, der opbygges og
testes i 2026 med henblik på at afrapportering kan ske fra 2027 med udgangspunkt i
nedenstående analysespørgsmål og indikatorer.
Spørgsmål 1: Hvordan udvikler antallet af borgere på offentlig forsørgelse sig?
Indikatorer: Udviklingen i antal ledige på offentlig forsørgelse samlet og på hver
målgruppe (dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere, jobparate, aktivitetsparate
og ledighedsydelsesmodtagere) i perioden 01.01.25 og frem.
Datakilde: Jobindsats
Spørgsmål 2: Hvordan ændrer varigheden sig af sagsforløbene?

Indikatorer: Udviklingen i den gennemsnitlige varighed af afsluttede sagsforløb fordelt på
målgrupperne i perioden 01.01.25 og frem.
Datakilde: Jobindsats.
Spørgsmål 3: Hvordan er udviklingen i tilgangen til midlertidige offentlige forsørgelsesydelser?
Indikatorer: Udviklingen i antal påbegyndte forløb fordelt på målgrupperne i perioden
Datakilde: Jobindsats
Spørgsmål 4: Hvordan ændrer tilgangen til førtidspension og fleksjob sig?
Indikatorer: Udviklingen i tilgang til fleksjob og tilgang til førtidspension i perioden
01.01.2025 og frem relativt til befolkningen.
Datakilde: Jobindsats.
Spørgsmål 5: Hvordan ændrer resultaterne af beskæftigelsesindsatsen sig?
Indikatorer: Udviklingen i andel i beskæftigelse efter endt ydelse fordelt på målgrupperne i
perioden 01.01.25 og frem.
Indikatorer: Udviklingen af andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med
lønnede timer
Datakilde: Jobindsats.
Spørgsmål 6: Hvordan er udviklingen i andelen af aktivitetsparate borgere over 30 år, der ikke
får en beskæftigelsesindsats?
Indikatorer: Antal aktiverede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i
følgende typer forløb: ordinær uddannelse, ansættelse med løntilskud,
virksomhedspraktik og nytteindsats
Datakilde: Jobindsats
Indikatorer: Udvikling i antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i
indsatser af typen “Øvrig vejledning og opkvalificering”. Præcis måling er endnu ikke
fastlagt, men vil fx vise borgere i den særligt tilrettelagte indsats, borgere med personlig
jobformidler mv. Denne indikator kan ikke sammenlignes med andre kommuner, da
datafangst sker i fagsystemet og ikke via jobindsats.
Datakilde: Fasit
Spørgsmål 7: Hvordan er udviklingen i andelen af beskæftigede blandt personer med ophold
efter særloven?
Indikatorer: Antal beskæftigede blandt personer med ophold efter særloven set i forhold
til personer, som står til rådighed for arbejdsmarkedet
Datakilde: Jobindsats

Spørgsmål 8: Hvordan har samme udvikling været i sammenlignelige kommuner?
Indikatorer: Sammenligning mellem Randers Kommune og hhv. Fremtidens Randers
sammenligningskommunerne, 6-by kommunerne og landsplan på data under spørgsmål
Datakilde: Jobindsats.
Årshjul for opfølgning på resultatmål

Forvaltningen foreslår, at social- og arbejdsmarkedsudvalget orienteres om resultaterne af den
landsdækkende resultatmåling i forbindelse med de tre årlige budgetopfølgninger og orienteres
om resultaterne af de lokale resultatmålinger ved budgetopfølgningerne i juni og december.

Økonomi

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

Kilde: Randers Kommune, Social- og arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.