Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 10. august, Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern

Godkendelse af ændringer i Frivilligrådets vedtægter

Administrationen indstiller, at Frivilligrådet drøfter ændringerne og sender dem videre til godkendelse i hhv. Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget og Byrådet. Frivilligrådet 28-05-2026 Ændringerne godkendes. Fraværende: Brian Poulsen, Jørgen Christian Pedersen, Tage Møller.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler ændringerne godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Frivilligrådet skal drøfte forslag til ændringer af Frivilligrådets vedtægter og på baggrund heraf indstille ændringerne til godkendelse i Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget.
Baggrund
Frivilligrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune er nedsat med hjemmel i § 18 i lov om social service og § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Rådet fungerer som dialog- og rådgivningsforum på det frivillige sociale område.
Ændringer i vedtægterne
1. Præcisering af, hvornår Frivilligrådet er beslutningsdygtigt. På dialogmødet mellem Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget og Frivilligrådet den 9. april 2025 blev det drøftet, om beslutninger ved lavt fremmøde skal kunne træffes af rådets formand og næstformand i enighed, eller om beslutninger alene skal kunne træffes, når et tilstrækkeligt antal rådsmedlemmer er til stede.
På baggrund af drøftelsen foreslås følgende bestemmelse indarbejdet i vedtægternes § 8 om mødeafholdelse:
Frivilligrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 5 af rådets medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. (Se bilag 1).
Følgende formulering bortfalder: Ved stemmelighed frafalder stillede forslag. (Se bilag 2).
Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre beslutningskompetencen i Frivilligrådet og sikre, at rådets beslutninger træffes på et klart grundlag.
2. Øvrige ændringer i vedtægterne:

• Henvisninger til Social- og Sundhedsudvalget er ændret til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget som følge af den nye politiske struktur.

• Der er foretaget sproglige forenklinger, redaktionelle og organisatoriske tilpasninger, såsom fjernelse af henvisninger til en tidligere frivilligpolitik samt ændring i det område, der yder sekretærbistand til rådet.

Lotte Sekkelund Finnerup deltager i mødet kl. 08.15.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen yderligere bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Frivilligrådet drøfter ændringerne og sender dem videre til godkendelse i hhv. Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget og Byrådet.

Frivilligrådet 28-05-2026
Ændringerne godkendes.

Fraværende: Brian Poulsen, Jørgen Christian Pedersen, Tage Møller.

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 18-06-2026
Udvalget anbefaler ændringerne til Byrådet.

Fraværende: Linda Nielsen.

Beslutning

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler ændringerne godkendt.
Fraværende: Jens Jensen

Bilag

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Økonomi- og Koordinationsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.