Besluttet 2. november, Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern
Akutpakke på beredskabsområdet 2026 – udmøntning
Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at • godkende at midlerne fra den oprindelige nationale pulje på 220 mio. kr. fordeles efter en 70/30-model, hvor 70 pct. tilføres Brand & Redning MidtVest, og 30 pct. fastholdes i den …
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende at midlerne fra den oprindelige nationale pulje på 220 mio. kr. fordeles efter en 70/30-model, hvor 70 pct. tilføres Brand & Redning MidtVest, og 30 pct. fastholdes i den enkelte kommune
- Kommunens andel af de 220 mio. kr. på 2,035 mio. kr. afsættes under beredskabets driftsområde under Plan- og Trafikudvalget finansieret af kassen med henvisning til at beløbet er tilgået kommunen med midtvejsreguleringen
- Midlerne fra den supplerende nationale pulje på 50 mio. kr., der er målrettet beredskabsindsatser på ældreområdet, fastholdes fuldt ud i den enkelte kommune.
- Hvem
- Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Plan- og Trafikudvalget, Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet skal tage stilling til Ringkøbing-Skjern Kommunes tilslutning til den fordelingsmodel for den nationale akutpakke til kommunale beredskabsindsatser, som Beredskabskommissionen for Brand & Redning MidtVest har anbefalet.
Regeringen og KL indgik den 26. februar 2026 en aftale om udmøntning af 220 mio. kr. til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser i 2026. Midlerne udmøntes til kommunerne via en forhøjelse af det kommunale bloktilskud i forbindelse med bloktilskudsaktstykket for 2027.
Det fremgår af aftalen, at langt hovedparten af midlerne skal anvendes til indkøb af materiel og kapaciteter til det kommunale beredskab. Indkøbene skal bidrage til at forberede beredskabet på nye hændelsestyper og styrke det samlede redningsberedskab gennem en koordineret tilgang til anskaffelse af materiel. En mindre del af midlerne kan anvendes til øvrige kommunale beredskabsindsatser, eksempelvis nødstrømsløsninger.
Den nationale akutpakke blev efterfølgende udvidet med 50 mio. kr. målrettet beredskabsindsatser på ældreområdet.
Beredskabskommissionen for Brand & Redning MidtVest behandlede den 9. september 2026 udmøntningen af akutpakken. På baggrund af dialog mellem beredskabskoordinatorerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune samt ledelsen i Brand & Redning MidtVest godkendte Beredskabskommissionen en model for fordeling af midlerne og fremsendte den til ejerkommunernes godkendelse.
Modellen indebærer, at 70 pct. af den enkelte ejerkommunes andel af den oprindelige pulje på 220 mio. kr. tilføres Brand & Redning MidtVest til beredskabsfaglige indsatser, materiel og kapaciteter. De resterende 30 pct. fastholdes i den enkelte kommune til kommunale beredskabsindsatser.
De yderligere 50 mio. kr., der er målrettet beredskabsindsatser på ældreområdet, fastholdes i den enkelte kommune.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Akutpakken udmøntes til kommunerne via en forhøjelse af det kommunale bloktilskud. Der er tale om engangsmidler i 2026. Aftalen om de oprindelige 220 mio. kr. indeholder dermed ikke finansiering af varige driftsudgifter.
Efter den foreslåede model tilføres 70 pct. af midlerne fra den oprindelige pulje Brand & Redning MidtVest, mens 30 pct. fastholdes i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at kommunens andel af de 220 mio. kr. udgør 2,035 mio. kr. Modellen betyder, at de 70% til Brand & Redning MidtVest udgør 1,425 mio. kr. og de sidste 30% udgør 0,610 mio. kr.
De 2,035 mio. kr. tilfalder kommunen i forbindelse med den statslige midtvejsregulering og det foreslås, at midlerne afsættes under Beredskabets driftsbudget under Plan- og Trafikudvalget til anvendelse jf. beskrevet.
Det bemærkes videre, at kommunes andel af de 50 mio. kr. målrettet ældreområdet udgør 0,463 mio. kr. Midlerne her tilfalder kommunekassen, idet der i 2026 er afsat 2 mio. kr. og 0,5 mio. kr. fra 2027 og frem blandt andet til dette formål.
Effektvurdering
Fordelingen af akutmidlerne skal styrke Brand & Redning MidtVests operative parathed og kapacitet til at håndtere nye og mere komplekse hændelsestyper. Midlerne giver mulighed for at investere i materiel og kapaciteter, som understøtter et mere robust redningsberedskab.
Samtidig giver den kommunale andel mulighed for at styrke Ringkøbing-Skjern Kommunes eget beredskab og evne til at opretholde kritiske funktioner ved ekstraordinære hændelser.
De fælles og tværgående indsatser skal desuden styrke den samlede beredskabsrobusthed og koordinering mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og Brand & Redning MidtVest.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at
• godkende at midlerne fra den oprindelige nationale pulje på 220 mio. kr. fordeles efter en 70/30-model, hvor 70 pct. tilføres Brand & Redning MidtVest, og 30 pct. fastholdes i den enkelte kommune,
• kommunens andel af de 220 mio. kr. på 2,035 mio. kr. afsættes under beredskabets driftsområde under Plan- og Trafikudvalget finansieret af kassen med henvisning til at beløbet er tilgået kommunen med midtvejsreguleringen, og
• midlerne fra den supplerende nationale pulje på 50 mio. kr., der er målrettet beredskabsindsatser på ældreområdet, fastholdes fuldt ud i den enkelte kommune. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel på de 0,463 mio. kr. tilfalder kassen med midtvejsreguleringen
Plan- og Trafikudvalget 20-10-2026
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Ole Kjær.
Beslutning
Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Kristian Andersen, Lone Andersen
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Økonomi- og Koordinationsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.