Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026

Sagsfremstilling

Administrationen
har gennemført budgetopfølgning pr. 31. juli 2026. De overordnede tal fremgår
nedenfor, og derefter følger en mere detaljeret gennemgang. Budgetopfølgningen
er opgjort ekskl. overførsler fra 2025.

På det
skattefinansierede område er resultatet af ordinær driftsvirksomhed et
merforbrug på 42,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, mens der på der på
det brugerfinansierede område forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

Afvigelsen
på det skattefinansierede område skyldes delvist en fortsat forventning om en
merudgift vedr. grundskyld, som for nuværende estimeres til 18 mio. kr.
Efterreguleringerne skyldes, at det i 2022 og 2023 kun har været muligt, at
opkræve borgerne ud fra de "gamle" vurderinger, som generelt set var
for høje. Derfor sker der nu en efterregulering til husejerne i takt med, at de
nye vurderinger offentliggøres. Der er ikke budgetlagt med denne udgift til
efterregulering, da oplysningerne om forventet efterregulering ikke er kendte
på forhånd. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2026 søges
beløbet tillægsbevilget af kassen.

Vedrørende
driftsudgifterne er der et merforbrug på 25,5 mio. kr., hvor de centrale og
decentrale afvigelser specificeres yderligere i det efterfølgende afsnit.

Der
forventes et merforbrug på 51 mio. kr. vedrørende anlæg. Anlægsopfølgningen
fremgår på udvalgsniveau i et af de efterfølgende afsnit.

Driftsafvigeler
på udvalgsniveau

Budgetopfølgningen
er foretaget i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler. Den sidste
kolonne angiver, hvilken andel af afvigelsen, der forventes finansieret af
overførte midler.

Nedenfor
fremgår afvigelserne på de skattefinansierede og brugerfinansierede
driftsudgifter pr. 31. juli 2026.

Budgetopfølgningen
pr. 31. juli 2026 viser et forventet merforbrug på det skattefinansierede
område på 25,5 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på de centrale
områder på 14,5 mio. kr. og et forventet merforbrug på de decentrale områder på
11 mio. kr.

Den seneste
budgetopfølgning på det centrale område pr. 31. maj viste et forventet
merforbrug på 20,8 mio. kr., hvormed der er en forbedring på det centrale
område på 6,3 mio. kr. På det decentrale område var der ved den seneste
opfølgning pr. 31. marts en forventning om et mindreforbrug på 2,9 mio. kr.,
hvormed forventningen på det decentrale område er steget med 13,9 mio. kr.

På det
brugerfinansierede område forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

En nærmere
redegørelse af de centrale og decentrale afvigelser ses nedenfor.

Økonomi-
og Koordinationsudvalget

På Økonomi-
og Koordinationsudvalgets område er der et forventet mindreforbrug på 9,9 mio.
kr. Ved den seneste budgetopfølgning var der en forventning om et mindreforbrug
på 8,5 mio. kr. Ændringen kan henføres til ændrede forventninger på flere
forskellige forhold. Hovedårsagen til mindreforbruget er den
afsatte generelle reserve på 10,6 mio. kr.

Ældre-
og Sundhedsudvalget

Ældre- og
Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 9 mio. kr., fordelt med et
forventet mindreforbrug på det centrale område på 1,3 mio. kr., og et forventet
merforbrug på det decentrale område på 10,3 mio. kr.

På det
centrale område er forventet regnskab forbedret med 2,8 mio. kr. siden den
seneste budgetopfølgning, da der ved den seneste opfølgning var en forventning
om et merforbrug på 1,5 mio. kr. Ændringen skyldes hovedsageligt en forbedring
vedrørende aktivitetsbaseret medfinansiering på 3,8 mio. kr. Kommunal
medfinansiering ophører som en del af sundhedsreformen, hvormed det ikke er en
kommunal udgift pr. 1. januar 2027. Med økonomiaftalen for 2027 er det aftalt,
at kommunerne ikke efterreguleres i 2027, hvormed mindreforbrug i 2026 kan
tilføres kassen.

På
det decentrale område forventes et merforbrug på 10,3 mio. kr. Forventningen er
2,1 mio. kr. lavere end forventningen pr. 31. marts 2026. Merforbruget er
fordelt med et forventet merforbrug for ældrecentre på 5,8 mio. kr., for
hjemmeplejen og akutfunktionen forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr. og et
forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. for de øvrige områder.

I
forhold til ældrecentrene er der følgende bemærkninger til merforbruget:

• For de selvejende ældrecentre er der et forventet merforbrug
på 3,7 mio. kr. Der er dialog mellem fagchef og Danske Diakonhjem om
økonomien.

• Øvrige centre forventer et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr.,
hvilket er en forbedring på 1 mio. kr. Rosenlunden og Egvad Plejehjem
indgår i et pilotprojekt med et samlet fokus på normering og økonomi i
forening. Når forandringerne er helt på plads forventes løbende en
forbedring af resultatet. Aktuelt er der et forventet merforbrug på 3,9
mio. kr. samlet for de to enheder.

Helhedsplejen
og sygeplejen forventer samlet et merforbrug på 4,2 mio. kr., hvilket er en
forbedring på 0,5 mio. kr. siden den seneste opfølgning i marts. For sygeplejen
forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., mens merforbruget er i
helhedsplejen og primært skyldes følgende to forhold:

• Højt sygefravær i helhedsplejen, som giver afledte
meromkostninger til vikarer og merarbejde.

• Den nye organisering i helhedspleje og sygepleje er nu trådt
i kraft i budgetopfølgningen. Den økonomiske styring ved omstilling til
helhedsplejen med implementering af forløb giver nogle
styringsudfordringer grundet ændrede afregningsmetoder og etablering af
nye dataværktøjer.

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
Social-,
Psykiatri- og Handicapudvalget forventer et samlet merforbrug på 23,5 mio. kr.
Merforbruget er fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på
17,5 mio. kr. og et merforbrug på de decentrale områder på 6 mio. kr.

På det
centrale område forventes et merforbrug på 17,5 mio.kr., hvor forventningen ved
den seneste opfølgning var et merforbrug på 17,4 mio. kr. Der er dermed en
lille stigning, og ændringen dækker over flere forskellige forhold. Det
forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at området kan opnå en
udgiftsreduktion ved brug af fælles vikarkorps på 0,1 mio. kr. i 2026.

Social-,
Psykiatri- og Handicapudvalget besluttede på deres udvalgsmøde den 22. maj
2026, at udvalget ikke kan anbefale den budgetlagte servicenedgang. På den
baggrund indstillede Økonomi- og Koordinationsudvalget den 8. juni 2026, at man
tilbagefører budgetreduktionen til behandling ved budgetkonferencen. I
merforbruget på 17,5 mio. kr. er den budgetlagte servicenedgang i 2026 ikke
længere indarbejdet. Selvom potentialet på 2 mio. kr. er fjernet, har
fagområdet formået at holde resultatet relativt neutralt i forhold til den
seneste budgetopfølgning.

På det
decentrale område forventes der samlet et merforbrug på 5,9 mio. kr., og der er
en stigning på 3,9 mio. kr. siden den seneste opfølgning i marts.

De
decentrale enheder under Handicap og Psykiatri arbejder fortsat målrettet med
at tilpasse driftsudgifterne til budgettet for at nedbringe merforbruget. For
de tilbud, der oplever økonomiske udfordringer er der tæt dialog mellem
administrationen og de daglige ledere om yderligere tilpasninger og
indsatser.

Ændringen i
merforbruget er på de længerevarende botilbud samt indenfor ledelse,
sekretariat og udvikling.

For de
længerevarende tilbud, som er kommunens botilbud, er det forventede merforbrug
steget med 1,9 mio. kr. siden opfølgningen i marts. Det øgede merforbrug er
forårsaget af en kombination af strukturelle vilkår såsom personalemæssige
forhold, bemandingskrav, tomgangshusleje, arbejdsmiljømæssige nødvendigheder og
en fortsat mere kompleks målgruppe. Der arbejdes blandt enhederne på at mindske
det forventede merforbrug. For Bakkehuset og Rosengården, arbejdes der med
konkrete handleplaner, for at nedbringe det forventede merforbrug.

Enkelte
enheder forventer et mindreforbrug. Mindreforbruget forventes at være af
midlertidig karakter og kan primært henføres til personalemæssige forhold. Der
forventes derfor ikke en tilsvarende helårseffekt i det efterfølgende budgetår.

For ledelse,
sekretariat og udvikling forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Ved den
seneste opfølgning var der en forventning om et mindreforbrug på 3,4 mio. kr.
Ændringen skyldes primært udgifter forbundet med styrkelse af
ledelseskapaciteten på området.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
På Erhvervs-
og Beskæftigelsesudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.
Der var samme forventning ved den seneste opfølgning.

Klima-,
Miljø- og Naturudvalget

På Klima-,
Miljø- og Naturudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Der
var samme forventning ved den seneste opfølgning. Det forventede mindreforbrug
er fordelt med et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på det
skattefinansierede område og et forventet mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på det
brugerfinansierede område.

Plan- og Trafikudvalget
På
Plan- og Trafikudvalgets område forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr.,
hvilket er en forbedring på 2,2 mio. kr. i forhold til den seneste
budgetopfølgning. Ændringen skyldes dels et forventet mindreforbrug på 1,2 mio.
kr. på vejbelysning og svingbrosprojektet i Hvide Sande og dels en forbedring
på 1 mio. kr. vedr. kollektiv trafik, siden den seneste opfølgning. I forhold
til kollektiv trafik har MidtTrafik
tidligere udmeldt en forventet merudgift på 1 mio. kr. for kommunen i forhold
til stigende dieselpriser. Regeringen har besluttet at holde hånden under den
lokale kollektive transport ved at kompensere trafikselskaberne for merudgifter
til brændstof i bustrafikken og den åbne flextrafik. Det må derfor forventes,
at den tidligere forventede merudgift på 1 mio. kr. bliver kompenseret fra
Staten og ikke belaster kommunen.

Børne- og Familieudvalget
Børne- og
Familieudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 3,8 mio. kr. fordelt med
et forventet merforbrug i Børn og Familie på 8 mio. kr. og et forventet
mindreforbrug i Dagtilbud og Undervisning på 11,8 mio. kr.

Merforbruget
i Børn og Familie er fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område
på 6 mio. kr. og et forventet merforbrug på det decentrale område på 2 mio.
kr.

På det
centrale område er det forventede merforbrug uændret siden den seneste
budgetopfølgning.

De
decentrale enheder under Børn og Familie er gået fra en forventning om et
samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. pr. 31. marts til et forventet merforbrug
på 2 mio. kr. Ændringen skyldes forbrug af overførte midler, som var disponeret
før Byrådet opfordrede til tilbageholdenhed.

Mindreforbruget i Dagtilbud og
Undervisning er fordelt med et forventet mindreforbrug på det centrale område
på 4,6 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på det decentrale område på 7,2
mio. kr.

På det
centrale område er der ingen ændring i det forventede merforbrug i forhold til
den seneste budgetopfølgning, mens det samlede mindreforbrug på det decentrale
område er faldet fra 16,5 mio. kr. til 7,2 mio. kr. siden den seneste
opfølgning i marts.

Ændringen
skyldes primært, at finanslovsmidlerne vedr. minimumsnormeringer, som var
tilført de forskellige dagtilbud ved den seneste opfølgning, endnu ikke var
disponeret til øgede personaleressourcer. Derudover er der i Dagtilbud og
Undervisning sket visitationer siden den seneste budgetopfølgning, hvilket
betyder en stigning i udgifterne til specialområdet.

Kultur- og Fritidsudvalget
På Kultur-
og Fritidsudvalgets område er der en forventning om et merforbrug på 4,8 mio.
kr. Det forventede merforbrug er faldet en anelse i forhold til forventningen
pr. 31. maj, som dækker over ændringer på flere områder. Merforbruget
finansieres af overførte midler.

Anlæg
og jordforsyning

I
nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørene
anlægsprojekter og jordforsyning i 2026.

Budgetopfølgningen
pr. 31. juli 2026 viser et forventet forbrug af overførte midler på det
skattefinansierede anlægsområde ekskl. jordforsyning på 47,4 mio. kr. Ved den
seneste opfølgning var der en forventning om et forbrug af overførte midler på
45,9 mio. kr. Der er små justeringer på alle udvalg, men den største ændring er
på Økonomi- og Koordinationsudvalget, som er gået fra en forventning om, at
forøge de overførte midler, til at et forventet forbrug på 3,2 mio. kr. af de
overførte midler. Hovedårsagen til denne ændring er budgettekniske
forhold.

Det
forventede regnskab er behæftet med en vis usikkerhed omkring opstart og
afslutning af projekter.

Flere af
projekterne løber over flere år, hvormed der er tale om forskydninger mellem
år. Der er overført 235 mio. kr. til 2026.

Samlet set
forventes merforbrug/mindreindtægter
på 3,6 mio. kr. på jordforsyningsområdet, hvor der pr. 31. marts var en
forventning om merforbrug/mindreindtægter
på 4,3 mio. kr.

Likviditeten
Likviditeten
opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver
målt på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige
daglige likviditet over de seneste 12 måneder - denne må aldrig blive
negativ.

Figuren
viser udviklingen fra primo 2024 til og med 31. juli 2026. Den blå kurve viser
den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. juli 2026
udgør 396 mio. kr. ("fri likviditet"). Den orange kurve viser den
gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, som pr. 31. juli 2026 udgør
478,6 mio. kr.

Deponerede midler
omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over
10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 82,5 mio. kr.

Den
gennemsnitlige kassebeholdning ekskl. deponerede midler på 396 mio. kr. svarer
til 7.174 kr. pr. indbygger, og ligger således både over kommunens eget måltal
for kassebeholdning på 250 mio. kr. og ministeriets krav på 3.000 kr. pr.
indbygger.

I opgørelsen
over hvilke kommuner der ultimo 2. kvartal 2026 har den største gennemsnitlige
kassebeholdning, er Ringkøbing-Skjern Kommune nummer 70. Ultimo 2. kvartal var
der ingen af landets kommuner der havde en gennemsnitlig kassebeholdning under
det anbefalede gennemsnit på 3.000 kr. pr. indbygger, og tre af landets
kommuner har en kassebeholdning over 20.000 kr. pr. indbygger. På landsplan var
den gennemsnitlige kassebeholdning 12.299 kr. pr. indbygger. Ringkøbing-Skjern
Kommune lå under gennemsnittet med 7.130kr. pr. indbygger.

Kassebeholdningen
har gennem det seneste år stagneret og viser nu en faldende tendens. Det skal
ses i lyset af, at gennemsnittet i 2026 er væsentligt påvirket af udviklingen i
regnskab 2025. I regnskab 2025 har der været et kassetræk på 70,5 mio. kr. Sædvanligvis
ligger en større del af udgifterne i 2. halvår (herunder efterregulering af
statstilskud). Herudover er der i det oprindelige budget 2026 kalkuleret med et
forbrug på 28 mio. kr. Den aktuelt faldende gennemsnitlige likviditetsudvikling
er i tråd hermed.

Kassebeholdningen
forventes fortsat at falde over de kommende år, da kommunen ser ind i en tid
med budgetlagt kassetræk, og hvor flere forhold, vil påvirke kassebeholdningen
i negativ retning. Det er hovedsageligt forhold som:

• Efterregulering
i forbindelse med selvbudgettering

• Forbrug
af overførte midler

• Usikkerhed
i relation til de økonomiske konsekvenser af de mange igangværende
reformer, det være sig ekstraordinære udgifter i forbindelse med
implementering og/eller direkte tab i forbindelse med delingsaftalen på
sundhedsområdet

• Usikkerhed
og risiko for tab i forbindelse med ny lovgivning vedrørende kommunernes
tilskud og udligning.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunalbestyrelsens §21.

Økonomi

Bevillingsoverskridelse
Jævnfør kommunens retningslinjer for forvaltning af budgettet, har det enkelte udvalg ansvaret for, at udvalgets nettobudget til driften (nettobevillingen) overholdes.
Det er et krav, at der straks iværksættes initiativer og handlinger ved konstaterede budgetudfordringer, hvor det forventede regnskab viser udsigt til budgetoverskridelser.
Der er udsigt til budgetoverskridelse på Ældre- og Sundhedsudvalget samt Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget på grund af merforbrug samt de negative overførsler til udvalgene fra tidligere år. Bevillingsoverskridelserne forventes for nuværende at være 19 mio. kr. for Ældre- og Sundhedsudvalget samt 29,4 mio. kr. for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget. Der er tæt opfølgning på udvalgsområderne og et stort ledelsesfokus. Håndtering af den samlede bevillingsoverholdelse behandles i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2026. Administrationen vil frem mod dette finde mulige finansieringsforslag.
Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke for sædvane at give tillægsbevillinger på driftsområdet i budgetopfølgningerne, da de relativt store overførsler mellem årene (som tillægsbevilliges) medfører, at udvalgenes samlede nettobevilling kan rumme eventuelle merforbrug (forbrug af opsparede midler). I 2024 blev der dog givet en tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget, da de havde en negativ overførsel fra 2023 til 2024, samt et merforbrug i 2024. Situationen var den samme i 2025 for Social- og Sundhedsudvalget, hvor der igen var en negativ overførsel fra 2024 til 2025, som nedskrev udvalgets bevilling, mens der ligeledes var et merforbrug på området. I både 2024 og 2025 var hovedparten af finansieringen det tidligere Økonomiudvalgs generelle reserve, som var ca. 30 mio. kr. i begge år. I 2026 er der sat godt 10 mio. kr. af i den generelle reserve, hvilket ikke dækker den forventede overskridelse.
Servicerammen
Kommunerne bliver under ét målt på, om servicerammen overholdes. Servicerammen er kommunernes samlede loft over serviceudgifter indenfor driften. Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen ved regnskabsafslutningen, nedsættes kommunernes bloktilskud tilsvarende. 40% af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner fordelt efter folketal, mens 60% fordeles forholdsmæssigt på de kommuner, der har overskredet deres serviceramme. Det er derfor vigtigt, at Ringkøbing-Skjern Kommune overholder sigtepunktet for serviceudgifterne. Sigtepunktet er i udgangspunktet det oprindelige budget, men bliver justeret i løbet af året ved eksempelvis lovændringer. Der er siden den seneste budgetopfølgning sket justeringer, som har forhøjet sigtepunktet.
Med budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026 ligger Ringkøbing-Skjern Kommunes serviceudgifter forventeligt 16,8 mio. kr. over kommunens serviceramme. I forbindelse med behandlingen af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 blev det besluttet, at følge serviceudgifterne tæt, og at eventuelle tiltag afventer budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026. Derudover besluttede Byrådet, at er opfordres til tilbageholdenhed med at anvende overførte midler på drift.
Afvigelsen på de 16,8 mio. kr. fremgår ikke andre steder i budgetopfølgningen, da den samlede opfølgning på driften består af serviceudgifter, overførselsudgifter og særligt dyre enkeltsager. Refusionsindtægterne vedrørende særligt dyre enkeltsager bidrager til at nedbringe nettomerforbruget, men indgår ikke i servicerammen.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet,

• at det drøftes, hvorvidt der skal iværksættes yderligere tiltag i forhold til at overholde servicerammen.

• at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.