Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 7. september, Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern

Offentliggørelse af planforslag for et område til centerformål ved Fresiavej, Tim

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at: • Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 13.014A for et område til centerformål ved Fresiavej godkendes og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 13.014A for et område til centerformål ved Fresiavej godkendes og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
Hvem
Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på rksk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er, at forslag til lokalplan nr.13.014A samt kommuneplantillæg nr. 24 for et område til centerområde ved Fresiavej i Tim, godkendes og sendes i offentlig høring.
Planlægningen skal give mulighed for at anvende den tidligere børnehave til hjemmeplejens administration og behandlingsklinik for ældre borgere samt at sikre en mere fleksibel anvendelse af ejendommen fremadrettet.
Plan- og Trafikudvalget godkendte den 24. februar 2026 igangsætning af planlægning for et område til centerformål ved Fresiavej 4 i Tim.

Figur 1: Planområdet er vist med sort stiplet linje

Planforslaget
Planforslagene omfatter ejendommen Fresiavej 4 i Tim, med et samlet areal på ca. 2.600 m². Ejendommen har tidligere været anvendt til børnehave, men har stået tom siden 2023, hvor børnehave, skole og fritidsaktiviteter blev samlet i den nordlige del af Tim. I samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og Ejendomscentret i kommunen, er det vurderet muligt, at hjemmeplejen kan overtage ejendommen.

Ejendommen er beliggende i et eksisterende fuldt bebygget boligområde i det sydvestlige Tim. Den ønskede ændring er ikke i overensstemmelse med gældende kommuneplanramme, da området i dag udelukkende er udlagt til boligformål. Derfor skal er der udarbejdet kommuneplantillæg 24, hvor arealet indenfor det afgrænset planområdet ændres til et centerområde uden mulighed for butikker.
Der gives mulighed for følgende anvendelser:

• Sundhedsinstitutioner

• Dag- og døgninstitutioner

• Kulturelle institutioner

• Offentlig administration

• Kontor- og serviceerhverv

• Åben-lav boligbebyggelse

Med ændringerne sikres fleksibilitet i forhold til bygningens fremtidige brug.
Lokalplan nr. 03.014A ændrer anvendelsesbestemmelserne for lokalplanens delområde III, så anvendelsen bringes i overensstemmelse med kommuneplantillægget. Dette gøres ved at ændre i formål og anvendelsesbestemmelser for delområde III.
Vej - og Parkeringsforhold
Det forventes, at hjemmeplejens aktiviteter vil medføre omkring samme mængde trafik som den tidligere børnehave. Det vil dog være mere fordelt mere ud på hele dagen. Der vil komme et begrænset antal besøg til behandlingsklinikkerne. Trafikmængden vurderes samlet set ikke at overstige den tidligere anvendelse som børnehave væsentligt.

De eksisterende overkørsler fastholdes, og der er i planlægningen taget hensyn til de omkringliggende boliger. Planområdet ligger med god adgang til Hovedgaden via Fresiavej, Vandværksvej og Grønnevej.
Informationsmøde
I forbindelse med udarbejdelse af planforslaget, er der blevet afholdt et informationsmøde, hvor nærmeste naboerne var inviteret. Her blev de orienteret om planlægningen.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Screening er vedlagt som bilag 2.

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan nr. 03.014A og forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

Efter høringsperiodens udløb vil eventuelle bemærkninger og indsigelser blive behandlet politisk i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslagene.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Der er i budgetaftalen for 2025 afsat 9,3 mio. kr. ekskl. moms til de fysiske rammer for Tim Hjemmepleje, herunder ombygning og renovering af den tidligere børnehave på Fresiavej 4.
Planforslagene medfører ikke yderligere planlægningsmæssige udgifter ud over de allerede afsatte midler.

Effektvurdering

Planlægningen bidrager til en bæredygtig arealanvendelse ved at understøtte fortætning og genbrug af eksisterende bygningsmasse. Samtidig sikres bedre fysiske rammer for hjemmeplejen og bedre behandlingsmuligheder for ældre borgere i Tim og omegn.
Planerne understøtter desuden Tims funktion som lokalcenterby ved at fastholde og udvikle offentlige servicefunktioner i byen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

• Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 13.014A for et område til centerformål ved Fresiavej godkendes og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Plan- og Trafikudvalget 25-08-2026
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Beslutning

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Økonomi- og Koordinationsudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.