Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 21. september, Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern

Genoptagelse - Ny prioritering af ansøgninger om vedvarende energianlæg

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at beslutte, • at administrationen udarbejder en særskilt sag om den videre håndtering og prioritering af de øvrige ansøgninger om vedvarende energianlæg under hensyn til kommunens forventede planlægningskapacitet de kommende år.

Klima og grønt

Kort fortalt

Forslaget
  • Administrationen udarbejder en særskilt sag om den videre håndtering og prioritering af de øvrige ansøgninger om vedvarende energianlæg under hensyn til kommunens forventede planlægningskapacitet de kommende år.
Hvem
Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Den 17. juni 2025 besluttede Byrådet, at prioriteringen af ansøgninger om vedvarende energianlæg for sol- og vindprojekter skulle genoptages medio 2026. Sagen forelægges derfor nu til fornyet politisk behandling.
Byrådet besluttede den 8. oktober 2024, at arbejde videre med seks projekter fra en ansøgningsrunde om vedvarende energianlæg for sol- og/eller vind. Projekterne skulle indledningsvis gennemgå en bearbejdningsfase med borgerinddragelse og dialog mellem lokalområder, VE-udviklere og kommunen med bistand fra en VE-facilitator.
Tre af projekterne er siden trukket tilbage af ansøgerne. Bearbejdningsfasen er afsluttet for de tre resterende projekter:

• Sdr. Vium Vind

• Fjaldene Vind

• Nørhede-Hjortmose

De tre projekter behandles i særskilte dagsordenspunkter, hvor Byrådet skal tage stilling til, om der skal igangsættes planlægning for projekterne.
Samtidig skal der tages stilling til den videre proces for de øvrige ansøgninger om vedvarende energianlæg for sol- og vind, som fortsat afventer politisk behandling. Administrationen anbefaler, at der efter behandlingen af de tre ovenstående projekter udarbejdes en særskilt politisk sag om den videre håndtering og prioritering af de øvrige ansøgninger.
Øvrige ansøgninger om vedvarende energi
Den 17. juni 2025 besluttede Byrådet at prioritere yderligere tre projekter til en ny proces med borgerinddragelse for vedvarende energiprojekter. Processen har afventet Byrådets stillingtagen til den fremtidige model for borgerinddragelse.
Den 18. august 2026 besluttede Byrådet, at Borgersporet skal være grundmodel for borgerinddragelse i planlægningen for solceller og vindmøller.
Et af de tre projekter, Kjelstrup sol II, er siden trukket tilbage af ansøger. De to resterende projekter er:

• Heimdal solceller

• Kirsebærmose vindmøller og eventuelt solceller

Herudover afventer følgende ansøgninger fortsat politisk stillingtagen:

• Hoven Solcelleanlæg

• Tim Udvidelsesprojekt - Solcelleanlæg

• Velling Mærsk Udvidelsesprojekt - Vindmøller

• Østergårde - Solceller og vindmøller

• Vester Barde Energipark - Vindmøller (repowering)

• Testcenter Søgårdvej ved Stauning Lufthavn - Solceller

En samlet oversigt over de ansøgte projekter fremgår af bilag 1 og 2.
Til orientering vedlægges desuden opdaterede faktaark for de enkelte projekter. Faktaarkene indeholder administrationens umiddelbare faglige vurdering af projekterne. Nye eller ændrede oplysninger er markeret med rødt. Alle de tilbageværende ansøgte projekter er vurderet egnet eller måske egnet til igangsættelse af planlægning. Se bilag 3.
Ressourcer og behov for ny prioritering
Ud over sol- og vindmølleprojekter modtager kommunen ansøgninger om batterianlæg ved eksisterende vindmølleanlæg. Flere af disse projekter kræver ny lokalplanlægning. Administrationen anbefaler, at lokalplanlægning for batterianlæg prioriteres højt, da anlæggene kan understøtte en bedre udnyttelse af den eksisterende produktion af vedvarende energi.
Administrationen vurderer, at Planafdelingen har ressourcer til at arbejde med 1-2 VE-projekter for sol- og/eller vind ad gangen, hvis der fortsat også skal være nogle ressourcer til øvrige VE-sager som biogassager og batterisager.
Hvis Byrådet i de særskilte sager beslutter at igangsætte planlægningen for Sdr. Vium Vind og Fjaldene Vind, vil disse projekter sammenlagt optage en væsentlig del af administrationens kapacitet til VE-planlægning i de kommende cirka to år.
Administrationen vurderer derfor, at der ikke er udsigt til at igangsætte planlægning for yderligere VE-projekter for sol- og/eller vind inden for de kommende cirka to år, såfremt der planlægges for de ovenstående sager.
Flere af de afventende ansøgninger har allerede været under behandling i kommunen i en længere periode. Administrationen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at projekterne fortsat står på venteliste, når der ikke er udsigt til, at kommunen kan igangsætte planlægning for dem inden for de kommende cirka to år.
En længerevarende venteposition skaber usikkerhed for både ansøgere, berørte borgere og lokalområder om, hvorvidt og hvornår projekterne kan realiseres. Borgere og lokalområder kan dermed i en længere periode skulle forholde sig til mulige projekter, uden at der er udsigt til en konkret planproces. For ansøgerne betyder den manglende tidshorisont tilsvarende usikkerhed om, hvorvidt der er grundlag for at arbejde videre med projekterne.
Administrationen anbefaler derfor, at der udarbejdes en særskilt politisk sag om den videre håndtering af de resterende ansøgninger. I sagen skal Byrådet kunne tage stilling til, hvilke projekter kommunen fortsat ønsker at prioritere i byrådsperioden, og hvilke projekter der eventuelt skal meddeles afslag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Lov om fremme af vedvarende energi.

Økonomi

Som følge af "lov om fremme af vedvarende energi" er opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles VE-anlæg. Beløbet tilfalder "Grøn Pulje" og er 125.000 kr. pr. MW for solcelleanlæg og 313.000 kr. for landvindmøller.

Effektvurdering

Realiseringen af solcelleanlæg og vindmøller understøtter kommunens Klimaplan A for CO2-neutralitet og klimarobusthed. Herunder understøtter kommuneplanens retningslinjer særligt Klimaplan A's målsætninger for vedvarende energi med sigte på at skabe værdi for klimaet, borgerne og virksomhederne.
En politisk prioritering af de projekter, som kommunen har kapacitet til at planlægge for, vil samtidig skabe større klarhed for borgere, lokalområder og ansøgere om den videre behandling af projekterne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at beslutte,

• at administrationen udarbejder en særskilt sag om den videre håndtering og prioritering af de øvrige ansøgninger om vedvarende energianlæg under hensyn til kommunens forventede planlægningskapacitet de kommende år.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget 08-09-2026
Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrations indstilling godkendt.

Beslutning

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Mads Fuglede, Lennart Qvist

Bilag

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Økonomi- og Koordinationsudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.