Besluttet 28. september, Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern
Bomidtvest - Skema B for 10 almene boliger på Sanglærkevej i Vorgod-Barde
Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at: • godkende skema B for opførelse af 10 almene familieboliger på Sanglærkevej i Vorgod-Barde • godkende den budgetterede månedlige husleje på 8.408 kr. for 101 m² og 9.259 kr. for 111 m² • godkende …
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende skema B for opførelse af 10 almene familieboliger på Sanglærkevej i Vorgod-Barde
- Godkende den budgetterede månedlige husleje på 8.408 kr. for 101 m² og 9.259 kr. for 111 m²
- Godkende kommunalt grundkapitalindskud på 2.549 mio. kr.
Og 2 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet skal med denne sag tage stilling til godkendelse af skema B for opførelse af 10 almenefamilieboliger på Sanglærkevej 1-19 i Vorgod-Barde.
Bomidtvest har den 18. september 2026 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema B for pågældende projekt. Byrådet har på sit møde den 16. september 2025, dagsordenspunkt 4, godkendt skema A.
Projektets anskaffelsessum budgetteres nu til 25,489 mio. kr. mod 24,047 mio. kr. ved ansøgningen til godkendelse af skema A. Der er ikke ændret i antallet af boliger, men størrelsen er ændret, så de cirka er 1 m² større. Boligerne er i gennemsnit stadig under 105 m², så det har ikke indflydelse på kommunens grundkapitalindskudsprocent. Ved godkendelse af ansøgningen påtager kommunen sig, at yde et grundkapitalindskud til boligforeningen på 2,549 mio. kr., hvilket er 0,144 mio. kr. mere end godkendt i forbindelse med skema A.
Huslejen for det første driftsår budgetteres til 1.001 kr. m², svarende til:
• 100,8 m² bolig: 8.408 kr. pr. måned• 111,0 m² bolig: 9.259 kr. pr. måned
Dette er et fald på på 0,9 pct. sammenlignet med det oprindeligt budgetterede huslejeniveau på1.010 kr. pr. m².
Projektet er omfattet af lokalplan 458 og boligerne opføres som lavenergiboliger. Der etableres solcelleanlæg på tagene med batterilagring.
Byggeperioden forventes at vare 12 måneder med opstart i april 2027. Der er ikke ansøgt om byggetilladelse hos kommunen endnu. Der foreligger en betinget aftale med en totalentreprenør på projektet, som underskrives endeligt efter godkendelsen af skema B. Først efter indgåelse af kontrakt, igangsættes arbejde omkring ansøgning af byggetilladelse.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Almenboligloven.
Økonomi
Ved godkendelse af skema B, påtager kommunen sig at yde grundkapitalindskuddet til boligforeningen. Herudover skal kommunen stille garanti for boligforeningens realkreditlån.
Kommunalt Grundkapitalindskud: 2,549 mio. kr. (10 pct. af anlægsudgift)
Øvrig finansiering af anlægsudgift:
88 pct. realkreditlån
2 pct. beboerindskud
Kommunal garantistillelse: 15,065 mio. kr. overfor Nykredit (67,16 pct. af lånet)
Grundkapitalindskuddet vil kunne dækkes af den samlede budgetramme.
Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke have nogen indflydelse på kommunens generelle låneadgang.
Effektvurdering
Godkendelse af ansøgningen er en forudsætning for gennemførelsen af det planlagte byggeri.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at:
• godkende skema B for opførelse af 10 almene familieboliger på Sanglærkevej i Vorgod-Barde
• godkende den budgetterede månedlige husleje på 8.408 kr. for 101 m² og 9.259 kr. for 111 m²
• godkende kommunalt grundkapitalindskud på 2.549 mio. kr.
• godkende kommunal garantistillelse på 15,065 mio. kr.
• endelig fastlæggelse af garantistillelse og lånebeløb sker i forbindelse med fremsendelse af skema C, idet skema C kan godkendes administrativt, såfremt det ligger indenfor rammerne af skema B
Beslutning
Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Mads Fuglede
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Økonomi- og Koordinationsudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.