Besluttet 2. november, Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern
Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2025
Administrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget: • drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet. • anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet at drøfte statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
- Anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet at drøfte statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
- Hvem
- Økonomi- og Koordinationsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler, at Byrådet drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år resultaterne af deres behandling på tre danmarkskort. Byrådet skal ifølge retssikkerhedsloven behandle danmarkskortene på et møde.
Hvad viser danmarkskortene?
Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:
• Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for borgeren, som har klaget.
• Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal genbehandle sagen.
• Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.
Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller ophævet, kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er dog en meget lille del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen.
Danmarkskortene 2025
Der er offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2025:
• Danmarkskortet for socialområdet generelt. Her indgår alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er kommunal klageadgang, dvs. både voksenområdet og børneområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2025
• Danmarkskortet specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2025
• Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2025
Danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) viser en omgørelsesprocent på 56 % i Ringkøbing-Skjern Kommune og 46,8 % på landsplan.
Danmarkskortet for børnehandicapområdet (nr. 2) viser en omgørelsesprocent på 64 % i Ringkøbing-Skjern Kommune og 58,6 % på landsplan.
Danmarkskortet for voksenhandicapområdet (nr. 3) viser en omgørelsesprocent på 55 % i Ringkøbing-Skjern Kommune og 43,3 % på landsplan.
Ankestyrelsens afgørelser inden for børneområdet
Ankestyrelsen har i 2025 realitetsbehandlet 22 klagesager vedrørende afgørelser på børneområdet mod 32 klagesager i 2024. Omgørelsesprocenten er steget fra 31,3 % i 2024 til 59,1 % i 2025.
Af de 22 realitetsbehandlede klagesager i 2025 har Ankestyrelsen truffet følgende afgørelser:
• Stadfæstede: 9
• Ændrede eller ophævede: 8
• Hjemviste: 5
Stigningen kan umiddelbart fremstå markant, men skal ses i sammenhæng med det relativt begrænsede antal realitetsbehandlede klagesager, hvor få sager kan have stor betydning for den samlede procent.
Der træffes hvert år et betydeligt antal afgørelser på børneområdet, hvoraf kun en mindre andel påklages. Der træffes blandt andet mange afgørelser om støttende indsatser efter § 32 og økonomisk støtte efter § 35, eksempelvis familiebehandling, kontaktperson, efterskoleophold og støtteophold i familiepleje. I 2025 er der truffet 444 afgørelser på disse to områder, mens Ankestyrelsen alene har realitetsbehandlet én klagesag. Samlet set er ca. 2 % af Familierådgivningens afgørelser i 2025 blevet påklaget til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsens afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg
Ankestyrelsen har i 2025 realitetsbehandlet 45 klagesager vedrørende paragraffer inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg sammenlignet med 36 klagesager i 2024. Omgørelsesprocenten er faldet fra 61,3 % i 2024 til 53,3 % i 2025.
Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i de 45 sager, som er realitetsbehandlet i 2025:
• Stadfæstede: 21
• Ændrede eller ophævede: 0
• Hjemviste: 24
Høringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) § 79b.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Effektvurdering
Formålet med danmarkskortene er at øge den lokalpolitiske opmærksomhed på og debat om vigtigheden af lovmedholdelig sagsbehandling.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget:
• drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
• anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet at drøfte statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
Ældre- og Sundhedsudvalget 07-10-2026
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede statistikken over Ankestyrelsens behandlingen af klagesager
på socialområdet. Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget at
drøfte statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
Ældre- og Sundhedsudvalget har modtaget høringssvar fra Ældrerådet d. 6. oktober 2026 (bilagt
referatet). Ældre- og Sundhedsudvalget tager høringssvaret til efterretning.
Børne- og Familieudvalget 07-10-2026
Børne- og Familieudvalget fulgte forvaltningens indstilling.
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 08-10-2026
Administrationens indstilling blev godkendt.
Beslutning
Drøftet. Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler, at Byrådet drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet.
Fraværende: Kristian Andersen
Bilag
- Sammenligning af omgørelsesprocenter med tidligere år
- Afgørelser inden for børneområdet 2025
- Afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg i 2025
- Høringssvar fra Handicaprådet vedr. Danmarkskortet over omgørelsesprocenter
- Høringssvar fra Ældrerådet vedr. Danmarkskortet over omgørelsesprocenter
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Økonomi- og Koordinationsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.