På dagsordenen 11. november, Arkitektur- og Byplanudvalget, Rudersdal
Budgetopfølgning pr. 31. august 2026 - Arkitektur- og Byplanudvalget
Forvaltningen har gennemført årets sidste samlede budgetopfølgning med udgangspunkt i forbrugstallene pr. 31. august 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Arkitektur- og Byplanudvalget, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på rudersdal.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forvaltningen har gennemført årets sidste samlede budgetopfølgning med udgangspunkt i
forbrugstallene pr. 31. august 2026. Jævnfør tidsplanen for budget og budgetopfølgninger, der
blev behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 18. februar 2026, forelægges fagudvalgene den
aktuelle vurdering af det forventede regnskab i 2026, samt de heraf afledte foreslåede
tillægsbevillinger for deres politikområder.
De indmeldte forbrugsforventninger sammenholdes med det korrigerede budget og omfatter
samtlige driftsudgifter, både inden for og uden for servicerammen.
Der skelnes mellem konti med og uden overførselsadgang. Der gives alene tillægsbevillinger til
områder uden overførselsadgang, idet eventuelle mer- og mindreforbrug på områder med
overførselsadgang som udgangspunkt håndteres efter de gældende overførselsprincipper.
Dette sker i forbindelse med overførselssagen i marts 2027.
Der foreslås dog enkelte undtagelser, hvor konstaterede mindreforbrug på områder med
overførselsadgang anvendes til at finansiere tillægsbevillingsbehov på blandt andet det
specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet. De konkrete forslag til
tillægsbevillinger fremgår af de relevante fagudvalgssager.
Områder uden overførselsadgang er overvejende karakteriseret ved at være udgiftsområder,
hvor udgiftsudviklingen i høj grad afhænger af aktivitetsudvikling, konjunkturer, lovgivning og
andre forhold uden for kommunens umiddelbare kontrol. Kommunen kan kun i mindre grad
påvirke udgiftsniveauet gennem prioriteringer og indsatser. Eventuelle mer- eller mindreforbrug
på disse områder nulstilles i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Overordnet status på kommunens samlede økonomi
Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 59,439 mio. kr. på de samlede
driftsudgifter, jf. tabel 1 (kolonne 4). Det svarer til 1,4 pct. af det korrigerede budget.
Merforbruget skyldes især et fortsat stigende aktivitets- og udgiftspres på det specialiserede
socialområde og specialundervisningsområdet. På trods af de tillægsbevillinger, der blev givet
ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026, er der fortsat behov for at tilføre budgetterne på
områderne yderligere finansiering.
På børneområdet fortsætter stigningen i antallet af børn med behov for specialundervisning
eller specialpædagogisk bistand i almenskolen. Sidstnævnte følger af strategien Lige
deltagelsesmuligheder for alle børn – det skal bemærkes, at det ikke er strategien, der
resulterer i merudgifter, dette skyldes alene et stigende antal børn med behov for støtte, uanset
om denne gives i almenskolen eller i specialtilbud. Derudover ses stigende udgifter til børn og
familier med behov for sociale indsatser.
På voksenområdet skyldes merforbruget primært nye køb af botilbudspladser, som ikke var
kendt ved den seneste budgetopfølgning, samt stigende støttebehov og takststigninger i
eksisterende sager. Derudover ses stigende udgifter til hjemløseindsatser, misbrugsbehandling
og dagtilbud.
Udviklingen svarer i vidt omfang til det billede, som tidligere er beskrevet i
budgetopfølgningerne og i budgetprocessen for 2027. Det var baggrunden for, at der blev
indarbejdet tekniske korrektioner på omkring 100 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.
Budgetopfølgningen viser imidlertid også, at både aktivitetsniveau og enhedsomkostninger
fortsat udvikler sig opad på de specialiserede områder. Forvaltningen følger derfor udviklingen
tæt med henblik på tidligt i 2027 at vurdere behovet for eventuelle tiltag, der kan understøtte
overholdelsen af servicerammen.
Udgiftspresset på de specialiserede områder er ikke særligt for Rudersdal Kommune, men ses
i disse år i hovedparten af landets kommuner. Dette afspejles blandt andet i økonomiaftalen for
2027, hvor der er aftalt et løft af kommunernes serviceramme med henblik på at håndtere det
stigende udgiftspres på de specialiserede områder.
Af øvrige afvigelser kan fremhæves et fortsat forventet merforbrug på kommunens plejehjem.
Merforbruget kan dels henføres til tidligere års overførte merforbrug og dels til konkrete
driftsmæssige udfordringer på enkelte plejehjem. Disse beskrives nærmere i sagen til Udvalget
for Ældre, Omsorg og Sundhed.
På de finansielle konti forventes en samlet nettomerindtægt på 37,184 mio. kr. Merindtægten
kan hovedsageligt henføres til midtvejsreguleringen for 2026, som blev aftalt mellem
regeringen og KL i forbindelse med sommerens økonomiaftale. Midtvejsreguleringen består
dels af en positiv efterregulering som følge af højere løn- og prisudvikling end forudsat, dels af
en negativ regulering som følge af en mere positiv udvikling på arbejdsmarkedet på landsplan
end forventet.
Ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 blev der samtidig tilført kassen 84,574 mio. kr. på
de finansielle konti, primært som følge af den ekstraordinære kompensation vedrørende
stigningsbegrænsningen på dækningsafgiften for perioden 2022-2023. Samlet set har de to
budgetopfølgninger således forbedret kassebeholdningen med 45,419 mio. kr., selv om
kommunen oplever et betydeligt udgiftspres på driften. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at
kommunen fortsat står over for en strukturel og voksende udfordring på de specialiserede
områder.
Tabel 1. Forventet resultat på drift og finansielle konti
Forventet
afvigelse
Tillægsbevilling
Finansielle konti -4.476.664
Forventet regnskab
Korr. Budget
Rudersdal
Kommune
Drift
Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen
Tillægsbevillingsbehovet ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2026
Med budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 indstilles tillægsbevillinger på i alt 43,126 mio. kr.
på driften (jf. tabel 1, kolonne 5, linjen "drift"), som finansieres af kassen. Tillægsbevillingerne
vedrører primært det forventede merforbrug på det specialiserede børne- og voksenområde
samt den stigende ledighed, jf. tabel 2.
På de ikke-overførselsbelagte områder, hvor der søges om større tillægsbevillinger, er der
indlagt en forsigtighedsmargin. Der indstilles således tillægsbevillinger svarende til 85 pct. af
det forventede merforbrug på det specialiserede børne- og voksenområde. Praksis er i tråd
med de senere års budgetopfølgninger og afspejler, at der fortsat er usikkerhed forbundet med
prognoserne frem mod regnskabsafslutningen.
Tabel 2. Forventet resultat og foreslåede tillægsbevillinger pr. udvalgsområde
Forventet
regnskab 2026
Forventet
Korr. Budget
afvigelse
Tillægsbevilling
Rudersdal Kommune
Arkitektur- og
Byplanudvalget
Klima- og Miljøudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget
Børne- og Skoleudvalget
Social- og
Beskæftigelsesudvalget
Udvalget for Ældre, Omsorg
og Sundhed
Økonomiudvalget
Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen
Servicerammen:
Servicerammen er det loft over kommunernes samlede serviceudgifter, som hvert år aftales
mellem regeringen og KL. Rammen omfatter udgifter til den kommunale drift og velfærd, mens
anlægsudgifter og overførselsudgifter ikke indgår.
Den samlede serviceramme fordeles mellem kommunerne i forbindelse med budgetlægningen
med afsæt i KL's vejledende fordeling. Kommunernes vedtagne budgetter udgør herefter deres
individuelle sigtepunkt for aftaleoverholdelse. Hvis kommunernes regnskaber samlet
overskrider servicerammen, kan der blive udløst økonomiske sanktioner. Sanktionerne består
dels af en kollektiv sanktion, som fordeles mellem alle kommuner efter indbyggertal, dels af en
individuel sanktion for de kommuner, der overskrider deres eget sigtepunkt.
Det betydelige udgiftspres på de specialiserede socialområder indebærer, at Rudersdal
Kommunes serviceudgifter forventes at overstige det individuelle sigtepunkt i 2026.
Forvaltningen vurderer aktuelt, at overskridelsen vil udgøre 15-35 mio. kr.
På trods af den forventede overskridelse anbefaler forvaltningen ikke, at der iværksættes
akutte forbrugsbegrænsende tiltag i årets sidste måneder. Vurderingen bygger på flere forhold.
For det første vurderer KL, at kommunerne samlet set vil overholde den aftalte serviceramme i
2026, og at en regnskabssanktion derfor ikke bliver udløst. Forvaltningen vurderer samtidig, at
eventuelle kortsigtede forbrugsbegrænsende tiltag på nuværende tidspunkt vil have begrænset
effekt på årets regnskabsresultat, idet hovedparten af merforbruget kan henføres til allerede
visiterede eller kontraktbundne indsatser.
Dertil kommer, at hovedparten af det kendte udgiftspres allerede er indarbejdet i budget 20272030.
Det bemærkes, at presset på servicerammen ikke kan aflæses direkte af resultatet af
budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen omfatter alle driftsudgifter, mens servicerammen
alene vedrører serviceudgifter. Hertil kommer, at overholdelsen af servicerammen vurderes i
forhold til det oprindeligt vedtagne budget, mens budgetopfølgningen tager udgangspunkt i det
korrigerede budget.
Udvalgets budgetopfølgning
I nedenstående afsnit fremgår det forventede regnskab i 2026 for fagudvalgets politikområder,
hvor de største afvigelser gennemgås. I bilag 1 fremgår en mere detaljeret oversigt over de
indmeldte forventninger til regnskabsresultatet for 2026. Dertil beskrives de tillægsbevillinger –
både positive og negative, som vedrører udvalgets område.
Budgetopfølgning pr. 31. august 2026 på Arkitektur- og Byplanudvalget
Budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 viser et samlet forventet merforbrug på 1,550 mio. kr. i
2026 for Arkitektur- og Byplanudvalgets område, jf. tabel 3 (kolonne 4). Det svarer til 2,5 pct. af
udvalgets samlede budget.
Tabel 3. Budgetopfølgning pr. 31. august for Arkitektur- og Byplanudvalget
Forventet regnskab Korr. Budget
Forventet
afvigelse
Tillægsbevilling
Overførselsadgang
Ikke
overførselsadgang
Arkitektur- og
Byplanudvalget
Faste ejendomme
mv.
Overførselsadgang
Veje og
trafiksikkerhed
Note: Negativt fortegn i kolonne 4 angiver et mindreforbrug, mens et positivt fortegn angiver et
merforbrug. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver at der lægges penge i kassen.
Politikområde Faste ejendomme
Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 1,550 mio. kr. i 2026. I nedenstående
gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på områder med henholdsvis
overførselsadgange og ikke-overførselsadgang.
Overførselsadgang:
Der forventes et merforbrug på samlet 1,550 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti der kan henføres til følgende:
Et forventet merforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende koloni- og nyttehaver, der primært
skyldes en stigning i ejendomsskatterne (grundskyld, hvor kommunen afholder udgiften)
på 0,4 mio. kr. årligt. Det forventes, at de fire haveforeninger, som aktuelt ikke er fritaget
for grundskyld, bliver fritaget pr. 1. januar 2027. Herudover er der overført et merforbrug
fra 2025 som følge af en gradvis tilpasning af lejeindtægterne. Dette merforbrug forventes
indhentet over de kommende år.
Et forventet merforbrug på 0,6 mio. kr. på midlertidige flygtningeboliger som følge af, at
lejemålene på Nærum Hovedgade igen anvendes til flygtningeboliger. Kommunen
afholder huslejen for de almene boliger, og merforbruget afspejler de samlede
nettolejeudgifter forbundet med indkvarteringen.
Et forventet merforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende Erhvervsejendomme, hvor
Hjemmeplejens overtagelse af Skovlytoften 27 medfører øgede driftsudgifter og
manglende lejeindtægter.
Ikke-overførselsadgang:
Ingen budgetposter med ikke-overførselsadgang.
Politikområde Veje og trafiksikkerhed
Politikområdet forventes at være i balance ved udgangen af 2026.
Udvalgets tillægsbevillinger
På baggrund af det forventede resultat ved budgetopfølgning pr. 31. august 2026, foreslås det,
at der ikke ydes tillægsbevillinger ved indeværende budgetopfølgning på udvalgets område, jf.
tabel 4.
Indstilling
Sagen forelægges Arkitektur- og Byplanudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Direktionen foreslår indstillet, at resultatet af budgetopfølgningen godkendes.
Kilde: Rudersdal Kommune, Arkitektur- og Byplanudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.