På dagsordenen 4. november, Skoleudvalget, Silkeborg
Drøftelse og beslutning om udmøntning af budgetaftalen 2027 på udvalgets område
Skoleudvalget drøfter budgetaftalen 2027 på udvalgets områder. Derudover skal udvalget udmønte 5 mio. kr. af budgetaftalen vedr. ”Flere børn og unge i den lokal folkeskole.
Skoler og børnUnge og uddannelseBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Skoleudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på silkeborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Skolechefen indstiller til Skoleudvalget
at budgetaftalen på udvalgets områder drøftes
at de årlige 5 mio. kr. fra budgetaftalens punkt ”Flere børn og unge i den lokale
folkeskole” udmøntes via almenundervisningens tildelingsmodel til 0.-9. klasse
Beskrivelse af sagen
Den 10. september 2026 indgik 8 ud af 9 partier budgetaftale for Budget 2027-30, og den 8.
oktober 2026 2. behandlede Byrådet Budget 2027-2030 og godkendte det.
For skoleområdets vedkommende indeholder budgetaftalen følgende 7 punkter, som nedenfor
gennemgås én for én:
Drift
1) En tryg indfasning af nye takster på specialundervisningsområdet
Parterne ønsker en mere enkel fordeling af pengene til specialundervisning. For at give
inklusionscentrene tid til at omstille sig, strækkes indfasningen af de nye tildelingstakster
over tre år. Parterne afsætter 10 mio. kr. i 2027, så ændringen kan gennemføres i et tempo,
der bedre tilgodeser overgangen til nye takster.
Udmøntning
De 10 mio. kr. i 2027 lægges oveni de 16 mio. kr., som der i forvejen er afsat til indfasning i
2027. Indfasningsmodellen ændres, så skolernes budgetter nu ikke kan falde mere end 5% af
deres forventede budget 2027 (fra budgetopfølgning 31. maj 2026). Der er dog ikke nogen af
skolernes budgetter, som kan falde mere end 5% af deres oprindelige budget 2026
(Skoleudvalgets beslutning 3. juni 2026). I 2028 er grænsen 15%, og i 2029 er grænsen 25%.
2) Tidlig hjælp ved bekymrende skolefravær
Parterne ønsker at styrke en tidligere og mere sammenhængende indsats for børn og unge
med bekymrende skolefravær. Skoler, PPR og familieområdet skal arbejde tættere
sammen med barnet og familien om at finde vejen tilbage til skolefællesskabet. Indsatsen
tilrettelægges som en investeringscase, hvor bedre trivsel og mere stabil skolegang også
skal bidrage til at begrænse udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste over tid. Casen
fremlægges for Dagtilbuds- og Familieudvalget, Skoleudvalget og Økonomiudvalget.
Parterne afsætter 4 mio. kr. om året i 2027 og 2028 finansieret af investeringspuljen.
Udmøntning
På investeringspuljen på bevilling 16 Tværgående Aktiviteter i Budget 2027 og 2028 er der nu
disponeret 4 mio. kr. om året til Skoleafdelingens og Familieafdelingens fælles projekt om
nedbringelse af bekymrende fravær og tabt arbejdsfortjeneste. Projektet er forankret i
Skoleafdelingen og Børn- og Familieafdelingen. Skoleudvalget, Dagtilbuds- og Familieudvalget
og Økonomiudvalget orienteres løbende.
3) Flere børn og unge i den lokale folkeskole
Parterne genbekræfter ambitionen om en stærk folkeskole, hvor flere børn og unge kan
indgå i lokale almene skoletilbud tæt på, hvor de bor, og hvor alle elever løftes fagligt
uanset deres udgangspunkt. Parterne er derfor enige om, at der senest med virkning fra
budget 2028 skal være indført en revideret tildelingsmodel for skoleområdet. Modellen skal
sikre en mere gennemsigtig fordeling af ressourcerne mellem skolerne og skal ledsages af
en konsekvensberegning for den enkelte skole. Parterne ønsker også undersøgt, hvordan
det samlede budget kan gøre størst gavn for eleverne, blandt andet gennem fordelingen
mellem skolerne, udviklingen i skoledistrikterne og kommende statslige aftaler.
Undersøgelsen fremlægges til drøftelse i Skoleudvalget og Økonomiudvalget i foråret 2027.
Samtidig er budgetparterne enige om, at der i foråret 2027 gennemføres en fælles politisk
proces med henblik på at identificere og prioritere finansieringen til et løft af skoleområdet. I
denne budgetaftale løftes skoleområdet med 5,0 mio. kr. i alle budgetårene.
Udmøntning
Økonomiafdelingen starter i samarbejde med Skoleafdelingen i efteråret 2026 arbejdet med at
revidere den almene tildelingsmodel for skoleområdet, således at den kan træde i kraft senest
fra budget 2028, herunder undersøgelse af hvordan det samlede budget kan gøre størst gavn
for børnene. Undersøgelsen fremlægges til drøftelse i Skoleudvalget og Økonomiudvalget i
foråret 2027.
Budgetparterne drøfter politisk proces mhp. at identificere og prioritere finansieringen til et løft
af skoleområdet.
Skolechefen indstiller til udvalget, at de varige 5 mio. kr. udmøntes til almenundervisningen 0.9. klasse via den nuværende tildelingsmodel.
4) Undersøgelse af mulighederne for skolesvømning
Parterne ønsker en undersøgelse af mulighederne for at tilbyde en hel årgang
skolesvømning i et halvt år i enten 4. eller 5. klasse. Formålet er at give flere børn
grundlæggende svømmefærdigheder og større tryghed i og omkring vand. Undersøgelsen
skal belyse økonomi, kapacitet og praktisk tilrettelæggelse. Undersøgelsen fremlægges til
drøftelse i Skoleudvalget.
Udmøntning
Skoleafdelingen undersøger i samarbejde med Økonomiafdelingen mulighederne for at
genindføre skolesvømning. Undersøgelsen fremlægges til drøftelse i Skoleudvalget.
5) Flere fritidsfællesskaber for unge i hele kommunen
Parterne ønsker at styrke mulighederne for, at unge kan deltage i attraktive fællesskaber og
aktiviteter tæt på, hvor de bor. Parterne ønsker at afdække fælles indsatser på tværs af
Skoleudvalget, Nærheds- og Landdistriktsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
Afdækningen skal have fokus på at skabe flere aktiviteter for unge i kommunens
lokalområder uden for Silkeborg by, og afdækningen skal ske i tæt dialog med de unge,
lokale foreninger, skoler, ungdomsskolen og øvrige aktører i lokalområderne med henblik
på at understøtte eksisterende initiativer og skabe grundlag for nye fællesskaber og
aktiviteter. Afdækningen forankres i Fælles om børne- og ungelivet og fremlægges til
politisk drøftelse i de tre udvalg.
Udmøntning
Skolechefen og Kultur- og Borgerservicechefen afdækker fælles indsatser i tæt dialog med de
unge, lokale foreninger, skoler, mv., i kommunens lokalområder uden for Silkeborg by.
Afdækningen fremlægges for Skoleudvalget, Nærheds- og Landdistriktsudvalget og Kultur- og
Fritidsudvalget.
6) Fælles retning for pædagogisk IT i skolerne
Parterne ønsker, at der udarbejdes en IT-strategi for skolernes pædagogiske arbejde.
Strategien skal skabe en fælles retning for, hvordan digitale løsninger bruges klogt og
ansvarligt i undervisningen. Målet er, at teknologier og digitale værktøjer understøtter
læring, faglighed og fællesskab og giver skolerne et godt grundlag for at bruge IT og
digitalisering balanceret i undervisningen af elever. IT-strategien fremlægges til drøftelse i
Skoleudvalget.
Udmøntning
Den eksisterende IT-strategi og nye digitale fremtidsbilleder opdateres, hvorefter de sendes til
drøftelse i Skoleudvalget.
Anlæg
7) Pulje til klasselokaler og faglokaler på skoler
Parterne har tidligere afsat en pulje til mindre tilpasninger af kapaciteten på skolerne ud fra
prioriteringsprincipperne, som blev vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget 21. januar
2025. Der er primært fokus på basislokaler og dernæst på øvrige elevfaciliteter. Parterne
har i 2026 og 2027 afsat penge til renovering af faglokaler i henhold til den proces, som
blev vedtaget i Skoleudvalget 3. juni 2026.
Udmøntning
På baggrund af de prioriteringsprincipper, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog den 21.
januar 2025, gennemføres der to nye kapacitetsprojekter på henholdsvis Buskelundskolen og
Balleskolen. Derudover er der afsat budget til ombygning af den tidligere blok C på
Dybkærskolen. Bygningen skal i første omgang anvendes som midlertidig skolekapacitet for
elever fra Eriksborgområdet og efterfølgende indrettes til specialskoleformål. Samtidig justeres
planerne for Eriksborgskolen. Skolen forventes nu taget i brug i skoleåret 2033/34, men
opføres til gengæld i én samlet etape og med kapacitet til flere elever end tidligere forudsat
samt en hal. Endelig er der afsat en pulje til kapacitetsudvidelser og modernisering af
faglokaler, som skal understøtte løbende investeringer på de skoler, hvor der opleves
kapacitetsudfordringer eller behov for opgradering af undervisningsfaciliteter.
Kilde: Silkeborg Kommune, Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.