Besluttet 12. august, Børne-, Unge- og Familieudvalget, Skanderborg
Introduktion til politikområder - opsamlende vedr. PPR, SSP mv
Børne,- Unge- og Familieudvalget introduceres med punktet for en opsamling på delområder, som udvalget jf. styrelsesvedtægten har ansvar for.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Unge- og Familieudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Materiale fremvist på mødet er vedlagt som bilag. Børne-, Unge- og Familieudvalget vedtog at tage orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På Børne-, Unge-, og Familieudvalgets møde den 12. august 2026 introduceres til:
Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt fokus på SSP
Politikområde 14: Børn og unge med særlige behov med særligt fokus på PPR og de
lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel
Opgaver forankret i Sekretariatet for skoler, dagtilbud og familier, som går på tværs af
politikområderne.
Introduktionen vil præsentere organiseringen af politikområdet, Børne- og Ungepolitikken,
Sundhedspolitikken, Integrationspolitikken og økonomien på områderne. Introduktionen vil
derudover have fokus de store dagsordner på området, faglige indsatser og
samarbejdspartnere samt hvilken udvikling der sker på området.
På udvalgets møder frem til august 2026 vil der foregå introduktion til de politikområder, som
udvalget er ansvarlige for. I forbindelse med disse introduktioner drøfter udvalget, hvad
udvalget ønsker at være politikkontrollerende og politikformulerende på i løbet af 2026 og i
byrådsperioden som helhed. Udvalgets ønsker til emner indføres i oversigt nederst i den
dynamiske årsplan. Udvalgets årsplan prioriteres og godkendes på udvalgsmøde i august
Udvalget har jf. styrelsesvedtægten ansvar for følgende politikområder:
6. Sundhedsfremme og forebyggelse
12. Dagtilbud for 0-6-årige
13. Skoler og pædagogiske fritidstilbud
14. Børn og unge med særlige behov
Introduktionerne vil ske med udgangspunkt i vedlagte præsentation. Denne præsentation er
opbygget efter en fælles skabelon, som alle udvalg introduceres efter. De chefer, der
introducerer på mødet er:
Christian Rotbøl, chef for Børn og Unge introducerer til politikområde 6:
Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt fokus på SSP
Peter Bech Milsgaard, chef for Skoler og PPR introducerer til politikområde 14: Børn og
Unge med særlige behov med særligt fokus på PPR
Christian Rotbøl, chef for Børn og Unge introducerer de lettilgængelige tilbud til børn og
unge i psykisk mistrivsel
Anni Hedegaard, chef for Sekretariatet for skoler, dagtilbud og familier introducerer til,
hvordan Sekretariatet arbejder ind i og på tværs af de fire forskellige politikområder.
Alle præsentationer med beskrivelse af politikområderne fra udvalgenes introduktioner gøres
tilgængeligt i First Agenda, så alle medlemmer af Byrådet får mulighed for at orientere sig i
introduktionerne, ligesom de efterfølgende kan anvendes som opslagsværk for
udvalgsmedlemmerne.
Indstilling
Chefen for Børn og Unge indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Materiale fremvist på mødet er vedlagt som bilag.
Børne-, Unge- og Familieudvalget vedtog
at tage orienteringen til efterretning.
Kilde: Skanderborg Kommune, Børne-, Unge- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.