Politikkontrol vedrørende familiebehandling

Sagsfremstilling

På Børne-, Unge- og Familieudvalgets rundtur til institutioner den 16. september 2026 var et af
besøgsstederne Familiehuset. Her blev Børne-, Unge- og Familieudvalget vist rundt i lokalerne
og fik et indblik i udvalgte indsatser i familiebehandlingen. Oplæg og præsentation fra
rundturen danner sammen med denne sagsfremstilling grundlag for politikkontrollen.
Præsentationen er vedhæftet som bilag 1.
Rundturen tog udgangspunkt i følgende strategispor fra Børne- og Ungepolitikken:
Strategispor 1: Væredygtighed og Trivsel - med fokus på at belyse, hvordan der arbejdes
med at sikre tidlige og forebyggende indsatser ved risiko for eller begyndende tegn på
mistrivsel hos børn og unge samt indsatser i forhold til at styrke netværk og indsatser
omkring børn og unge, så ingen står alene i svære livssituationer.
I Familiehuset var der på rundturen ligeledes fokus på:
Strategispor 2: Ligeværd og Inddragelse - med fokus på, hvordan der arbejdes med at
inddrage børn og unge og give dem indflydelse på beslutninger som vedrører deres
hverdag, trivsel og udvikling, herunder hvordan inddragelsen sker med afsæt i barnets
eller den unges alder og forudsætninger samt med blik for, at de voksne altid bærer det
endelige ansvar for at træffe beslutninger og handle.
I Familiehuset blev udvalget introduceret til familiebehandlingens faglige retning og teoretiske
ståsted med fokus på neuropsykologisk udviklingspsykologi, tilknytningsteori samt
evidensbaseret teori omkring omsorgssvigt og traumer. Udvalget blev præsenteret for nogle
caseeksempler på, hvordan familiebehandlingen på forskellige måder arbejder med børn og
unge og deres familier via forskellige indsatser. I oplægget var der desuden fokus på arbejdet
med bevidning og samarbejdsmetoder. Endeligt kom oplægget også omkring, hvor mange
børn og familier der er igennem familiebehandling, og hvordan flowet ser ud.
Fælles tilgang og børnesyn med fokus på relationer
Familiehuset er en del af Myndighed og Foranstaltning, som i løbet af 2026 har arbejdet med
at justere og tilpasse deres arbejdsgrundlag. Arbejdsgrundlaget tager afsæt i Børne- og
Ungepolitikken og barnets lov. Visionen i Myndighed og Foranstaltning er: "Vi vil skabe

muligheder og håb – og bidrage til en meningsfuld fremtid for børn, unge og deres familier". Og
i forlængelse er afdelingens kerneopgave derfor, at: "Støtte børn, unge og forældre i at opnå
handleevne og ejerskab i deres hverdagsliv".
Myndighed og Foranstaltning arbejder ud fra en fælles tilgang, et fælles børnesyn og en
relationsorienteret fokus, og ud fra en grundlæggende tror på, at:
Alle børn og unge gør deres bedste
Barnet og den unge ikke er problemet, men kan udvise adfærd som et symptom på en
udfordring
Børn og unge har ressourcer, ønsker og potentialer
Inddragelse af børn og unge styrker deres ejerskab, motivation og bæredygtige løsninger
Børn og unge bør altid mødes med tillid og forventning om deltagelse – tilpasset til deres alder
og forudsætninger. Derfor arbejder Myndighed og Foranstaltning også ud fra, at indsatser skal
iværksættes så tidligt som muligt, indsatser ikke er for alle, men skal målrettes og give mening
for den enkelte, samt at barnet eller den unge hjælpes bedst tættest muligt på barnets og den
unges hverdagsliv.
Familiebehandling i Familiehuset
Familierådgivningen kan efter bestemmelserne i § 30 og § 32 i barnets lov iværksætte tidlige
forbyggende samt støttede indsatser til børn, unge og familier. Familiebehandling er forskellige
typer af familierettede indsatser, der som udgangspunkt har til formål at bevare familien samlet.
Familiebehandling kan dog også tilbydes familien i tilknytning til, at barnet eller den unge er
anbragt uden for hjemmet, f.eks. med henblik på at arbejde med forældrenes kompetencer til
at drage omsorg for barnet eller den unge under samvær. Familiebehandling kan også foregå i
et gruppeforløb med andre familier. Familiebehandling kan ydes i hjemmet som ambulant
behandling eller i Familiehuset afhængigt af barnets behov.
Hvis behandlingen er målrettet barnet eller den unge, er det specialpædagogisk, psykologisk
eller anden tilsvarende behandling, der har til formål at afhjælpe barnets eller den unges
vanskeligheder. Det kan f.eks. være målrettet traumer hos barnet eller den unge,
tilknytningsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, selvskade eller udadreagerende
adfærd, stofmisbrug, andre adfærds- eller tilpasningsvanskeligheder m.v.
Behandlingen kan foregå på flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsmetoder
afhængigt af barnets behov og vanskeligheder. Behandling af barnets eller den unges
problemer kan også involvere familien, og der kan derfor være en glidende overgang mellem
familiebehandling og behandling af barnets eller den unges udfordringer alene. I behandlingen
er der stor opmærksomhed på at koordinere indsatsen med barnets hverdagsliv, dagtilbud,
skole og evt. anbringelsessted.
I behandlingen anvendes Signs of Safety (I Skanderborg Kommune anvendes betegnelsen
Dialogmodellen) som metode og er i øvrigt den fælles tilgang, der anvendes på tværs af
Myndighed og Foranstaltning. Signs of Safety er en løsningsfokuseret og samarbejdsorienteret
tilgang. Metoden har til formål at skabe et partnerskab med familien om at udvikle forståelse af

barnets situation og finde løsninger, der kan skabe trivsel og sikkerhed for barnet. Signs of
Safety skal belyse barnets situation ud fra barnets eget perspektiv såvel som ud fra
forældrenes og det private netværks og fagprofesionelles perspektiver.
Tilgangen bygger på en systematisk afdækning af både bekymringer, ressourcer og
eksisterende sikkerhed i familien. Der arbejdes med aktiv inddragelse af familiens perspektiver,
identifikation af styrker og ressourcer, fokus på mål for både familien og de fagprofessionelle
samt løbende vurdering af sikkerhed og udvikling. Endvidere lægges vægt på at identificere
situationer, hvor problemerne er mindre fremtrædende eller ikke opstår, med henblik på at
bygge videre på de forhold, der understøtter barnets trivsel. Som led i indsatsen vurderes
familiens motivation og mulighed for at gennemføre de nødvendige forandringer, før disse
implementeres.
Under behandlingsforløbet er det fortsat forældrene, der er de primært ansvarlige for omsorgen
for barnet. Formålet med familiebehandlingen er at give familien mere hensigtsmæssige
samspilsformer og indbyrdes relationer. Metoderne vil være forskellige, men kan f.eks. bestå i
udførelse af praktiske dagligdagsopgaver, lege og spil, suppleret med familie- og
gruppesamtaler og individuel støtte. Behandlingsarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i
det enkelte barns behov og vanskeligheder samt den enkelte families problemer og ressourcer.
Familiebehandlingen kan tilrettelægges ud fra en række forskellige behandlingsmetoder og
evidensbaserede programmer. Den enkelte familiebehandler har metodefrihed, når de skal
tilrettelægge familiebehandlingen.
I Familiehuset, som rummer familiebehandlingen, har medarbejderne forskellig uddannelsesog erfaringsbaggrund, som omfatter pædagoger, socialrådgivere, psykologer og terapeuter.
Medarbejderne har efteruddannelser og specialiseringer inden for forskellige terapeutiske
retninger og behandlingsmetoder.
Familiehuset har også medarbejdere med i forskellige lettilgængelige tilbud til børn og unge i
psykisk mistrivsel, herunder Grib Chancen (angstbehandling), Invest in Play (forældrekursus
for forældre til børn med ADHD eller lignende adfærd) samt team for spiseforstyrrelse og
selvskade.
Forløb i Familiehuset - antal, udvikling og varighed
Familiehuset har ca. 160-170 individuelle, igangværende familiebehandlingsforløb
kontinuerligt. I Familiehuset tilbydes ligeledes gruppeforløb til forældre og søskende til børn
med særlige behov. Barnet, den unge eller familien får tilknyttet 1-2 behandlere, som de laver
aftaler med. Hyppigheden af aftalerne varierer efter behov og foregår på hverdage. Der
afvikles ca. syv forældrekurser årligt, to kurser for søskende til børn med diagnoser og et
pilotforsøg med en ungegruppe, som startes op i september 2026.
Antallet af familiebehandlingsforløb har de seneste år været nogenlunde konstant. Der er over
de senere år udvidet i antallet af gruppeforløb, hvilket betyder, at flere familier og børn samlet
set kan tilbydes en familiebehandlingsindsats.
I Familiehuset tilbydes kortere og længerevarende forløb med råd og vejledning samt forløb af

mere terapeutisk karakter. Forløbene kan indeholde individuelle samtaler til både børn og
deres forældre, familiesamtaler mv. Alle tilbud tager udgangspunkt i den relationelle tilgang til
barnet samt familien og dens dynamikker.
I tabellen herunder ses varigheden af forløb i Familiehuset pr. september 2026.
Tabel 1: Varigheden af forløb i Familiehuset pr. september 2026
Tid fra startdato til 14/9 2026

Antal aktive indsatser

0-3 måneder

3-6 måneder

6-9 måneder

9-12 måneder

3 år eller længere

Tabellen viser, at længden på familiebehandlingsforløbene varierer fra korte forløb til
familiebehandlingsindsatser over flere år. I Familiehuset er den gennemsnitlig
indskrivningsperiode i familiebehandling på ca. 11 måneder (opgjort i september 2026).
I arbejdet med at skabe udvikling og forandring i familien er der stor opmærksomhed på at
inddrage barnets hverdagsliv, familiens eget netværk - både det private og professionelle - for
at skabe en koordineret og helhedsorienteret indsats.
Chef for Myndighed og Foranstaltning Dorte Petersen deltager under behandlingen af punktet.

Lovgrundlag
Efter barnets lov § 30 tilbydes en eller flere tidligt forebyggende indsatser til barnet, den unge
eller familien, når det vurderer, at det kan imødekomme barnets eller den unges behov.
Indsatserne kan være: 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser; 2) Netværkseller samtalegrupper; 3) Rådgivning om familieplanlægning eller 4) Andre indsatser, der har til
formål at forebygge et barns, en ungs eller familiens vanskeligheder.
Efter barnets lov § 32 kan iværksættes støttende indsatser til børn, unge og familier, når det
må anses for at være at væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en unges særlige
behov for støtte. De støttende indsatser, der varetages i Familiebehandlingen er efter stk. 1, nr
2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet og stk.1, nr. 5) Familiebehandling eller
behandling af barnet eller den unge.
Efter barnets lov § 32, stk. 5 kan familiebehandling iværksættes i forhold til gravide, når det må

anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter
fødslen.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
at Børne-, Unge- og Familieudvalget drøfter om politikkontrollen giver anledning til
justering af politikker, forslag til forandringer eller andre opfølgende tiltag.

Beslutning

Materiale fremvist på mødet er vedlagt som bilag.
Børne-, Unge- og Familieudvalget vedtog,
at tage orienteringen til efterretning
at politikkontrollen ikke giver anledning til justering af politikker, forslag til
forandringer eller andre opfølgende tiltag.