Politikkontrol vedrørende børn og unges trivsel og sundhed

Baggrund

Sundhedstjenesten indsamler årligt data vedrørende børn og unges trivsel og sundhed forud
for de lovpligtige sundhedssamtaler i grundskolen. Undersøgelsen gennemføres årligt i 2., 6.
og 8. klasse ved hjælp af det digitale dialog- og screeningsværktøj BørneUngeLiv. Eleverne
besvarer spørgsmål om blandt andet trivsel, relationer, sundhed, søvn og hverdagsvaner forud
for mødet med sundhedsplejersken. Besvarelserne er selvrapporterede og giver indblik i,
hvordan børn og unge oplever deres trivsel, sundhed og hverdag. Derudover gennemfører
Sundhedstjenesten også en særskilt undersøgelse blandt elever i 0. klasse samt deres
forældre.
Ud over at understøtte den individuelle sundhedssamtale anvendes data også på klasse- og
skoleniveau. På baggrund af de individuelle samtaler udarbejder sundhedsplejersken
klasserapporter, som drøftes med klasseteamet med fokus på fælles styrker,
udviklingstendenser og særlige opmærksomhedspunkter.
Børn og Unges sundhed og trivsel i Skanderborg Kommune
I år er der udarbejdet en kommunerapport, der samler viden om børn og unges trivsel og
sundhed på tværs af kommunen. Rapporten kan bidrage med viden til arbejdet med
forebyggende indsatser, faglige prioriteringer og strategisk udvikling.
Rapporten sammenfatter resultater fra undersøgelserne blandt eleverne i 2., 6. og 8. klasse.
Data fra skoleåret 2025/26 sammenholdes med de to foregående skoleår for at identificere
tendenser, udviklingstræk og områder, der kalder på særlig opmærksomhed. Rapporten
opdateres årligt med de nyeste data.
Rapportens resultater skal ses som et samlet øjebliksbillede af børn og unges egne oplevelser
af trivsel og sundhed. Data kan pege på tendenser og udviklingsområder, men skal altid
fortolkes i sammenhæng med faglige vurderinger og lokal viden om børnene, de unge og deres
hverdagsliv.
I rapporten sammenholdes resultaterne fra Skanderborg Kommune med resultaterne fra de
øvrige kommuner, der anvender platformen BørneUngeLiv til indsamling af data.
Sammenligningen skal ses som et pejlemærke for generelle tendenser blandt de deltagende

kommuner, ikke som et repræsentativt nationalt gennemsnit.
Rapporten er vedhæftet som bilag.
Trivsel og relationer
Elevernes besvarelser peger på, at størstedelen oplever høj trivsel og stærke relationer. På
tværs af klassetrin angiver langt de fleste elever, at de har det godt derhjemme, har gode
relationer til andre børn og oplever at have voksne at tale med, hvis de har brug for det.
Samtidig peger besvarelserne på enkelte opmærksomhedspunkter. Blandt eleverne i 2. klasse
ses en forskydning i vurderingen af klassefællesskabet, hvor færre angiver, at de har det
meget godt med de andre i klassen, mens flere svarer, at de har det nogenlunde godt. I de
ældre klassetrin ses overordnet positive udviklingstendenser i elevernes oplevelse af
skoletrivsel og fravær. Udviklingen har dog ikke været entydig, idet resultaterne har varieret
over tid, hvilket peger på behovet for fortsat opmærksomhed på området.
Elevernes besvarelser indikerer generelt høj digital trivsel. Langt de fleste elever angiver, at de
sjældent eller aldrig modtager ubehagelige beskeder, billeder eller videoer. Samtidig oplever
de fleste elever, at de har nogen at henvende sig til, hvis de oplever problemer.
Sundhed og søvn
Elevernes besvarelser peger på, at daglige sundhedsvaner fortsat er et relevant
opmærksomhedsområde. Det gælder særligt fysisk aktivitet, vandindtag og toiletvaner, hvor
elevernes besvarelser peger på et fortsat udviklingspotentiale på tværs af klassetrin.
Elevernes besvarelser peger desuden på, at mange oplever sig som sunde og raske og
generelt har gode søvnvaner. Særligt blandt eleverne i 6. og 8. klasse ses positive
udviklingstendenser i forhold til søvnlængde og søvnrelaterede udfordringer.
Samtidig angiver en del elever, at de oplever træthed eller ikke altid føler sig friske og
udhvilede ved skoledagens start. Resultaterne peger derfor på, at søvn og energi fortsat er et
relevant fokusområde.
Risikoadfærd og viden
Blandt eleverne i 8. klasse angiver mange, at de ikke har prøvet alkohol eller været fulde.
Besvarelserne peger dermed på flere positive tendenser i relation til risikoadfærd.
Data peger samtidig på et udviklingsområde i forhold til elevernes oplevede viden om sex,
prævention og kønssygdomme. En betydelig andel af eleverne vurderer selv, at de har ingen
eller kun begrænset viden på området.
Samlet vurdering
På tværs af klassetrin peger elevernes besvarelser på, at størstedelen af eleverne oplever høj
trivsel, gode relationer og adgang til støttende fællesskaber. Samtidig peger resultaterne på
opmærksomhedspunkter vedrørende sundhedsvaner, søvn og energi samt elevernes oplevede
viden om sex, prævention og kønssygdomme.

Chef for Dagtilbud og Sundhed Helle Klinge og afdelingsleder i Sundhedstjenesten Laura Olin
Nygaard deltager under sagens behandling.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
at Børne-, Unge- og Familieudvalget drøfter om politikkontrollen giver anledning til
justering af politikker, forslag til forandringer eller andre opfølgende tiltag.

Beslutning

Materiale fremvist på mødet er vedlagt som bilag.
Børne-, Unge- og Familieudvalget vedtog,
at tage orienteringen til efterretning
at politikkontrollen ikke giver anledning til justering af politikker, forslag til
forandringer eller andre opfølgende tiltag.