Skanderborg
Skift kommune
KøbenhavnSkanderborgAlle kommuner

Besluttet 4. september, HovedMED-udvalget, Skanderborg

Psykologordningens økonomiske rammer

Med dette punkt fremsender Koncernledelsen sin anbefaling til justering af rammerne i psykologordningen til HovedMED's kvalificering.

Kort fortalt

Hvem
HovedMED-udvalget, Skanderborg Kommune
Hvornår
Fredag 4. september 2026
Status
Besluttet. Det blev præciseret, at når der ikke længere er adgang til forlængelse fra den centrale ordning, så er der fortsat mulighed for at beslutte og betale en forlængelse fra den enkelte arbejdsplads. Gruppeforløbene justeres, så de i højere grad bruges efter intentionen, f.eks. i forbindelse med en konkret hændelse.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Siden marts 2019 har Skanderborg Kommunes medarbejdere haft mulighed for at benytte
psykologbistand til arbejdsrelaterede trivselsproblemer og hændelser, som påvirker
arbejdsindsatsen og kan medføre sygemelding. Formålet med psykologordningen er at yde en
tidlig indsats i forhold til de medarbejdere, som er i risikogruppe for en længerevarende
sygemelding på grund af arbejdsrelateret stress og mistrivsel.
På baggrund af en anbefaling fra HovedMED-udvalget valgte koncernledelsen på et møde den
15. december 2020 at gøre psykologordningen til et varigt tilbud til medarbejderne i
kommunen.
Administration af den kommunale psykologordning er i dag placeret i Byrådssekretariatet og
HR.
På baggrund af et udbud af psykologordningen i 2025 er rammerne i dag fordelt på
individuelle- og gruppeforløb.
Et individuelt forløb for en medarbejder kan rekvireres af leder og rummer seks gange
hos en psykolog, hvor en trepartssamtale mellem leder, medarbejder og psykolog er
inkluderet for at afslutte forløbet og drøfte eventuelle arbejdsmæssige justeringer.
Det er en faglig vurdering, at dette er et fornuftigt leje for at udrede langt de fleste sager. De
gange, hvor psykologen vurderer, at medarbejderen kan have gavn af flere psykologtimer, kan
psykologen anmode om forlængelse.
Et gruppeforløb hos en psykolog kan rekvireres af leder til en medarbejder​gruppe, hvor
pludseligt opståede psykiske arbejdsmiljøproblematikker bedst håndteres i en
gruppekontekst, frem for flere individuelle forløb. Gruppeforløb tilrettelægges som
udgangspunkt i et omfang, der svarer til de individuelle psykologforløb, og kan ikke

anvendes til den løbende udvikling af samarbejde og trivsel i en medarbejdergruppe.
Bilag 1 giver et overblik over henvisningsårsagerne i de individuelle psykologforløb i 2025.
Oversigten over ledernes henvisninger viser, at stress er den primære årsag i 118 ud af 190
individuelle psykologforløb i 2025.
Den gradvise udbredelse af psykologordningen i organisationen har medført en stigende
anvendelse og et vedvarende økonomisk pres på ordningen.
Udviklingen viser, at en betydelig andel af de individuelle psykologforløb forlænges. I 2025 blev
50 ud af 190 individuelle forløb forlænget, og enkelte forløb er forlænget flere gange.
Herudover har psykologordningen i 2025 været anvendt i 14 gruppeforløb, hvor syv forløb har
omhandlet det løbende samarbejde og trivsel i medarbejdergrupper, hvilket rækker ud over
psykologordningens tiltænkte arbejdsfelt.
På den baggrund vurderer Byrådssekretariatet og HR, at der er behov for at se nærmere på
rammerne for psykologordningen. Det anbefales derfor, at ordningen fremadrettet justeres med
henblik på at sikre en mere bæredygtig anvendelse af ressourcerne og en tydeligere
prioritering af indsatsen. I den forbindelse er der udarbejdet forslag til justeringer med afsæt i
aktivitets- og forbrugstal for 2025.
Tabel: Justeringsforslag - Psykologordningens økonomi

Nr. Justering

Beskrivelse

Besparelse

Tilbage til en
økonomi i
balance uanset
forbrug

Gennemførelse af en budgetregulering, sådan som
finansieringen fra starten har været tænkt - altså, at
finansieringen sker gennem en årlig budgetregulering
baseret på tidligere års forbrug af psykologordningen

Ingen – der
vil være en
ekstra udgift
kr.

Nedjustering af
antallet af gange
hos psykolog for
individuelle forløb
med en gang.

Fremadrettet vil et individuelt forløb i ordningen være
på i alt fem gange, hvor en trepartssamtale mellem
leder, medarbejder og psykolog er inkluderet for at
afslutte forløbet og drøfte eventuelle arbejdsmæssige
justeringer.

Udelukke
mulighed for
forlængelse af
forløb

Det vil ikke længere være muligt at få forlængelse af
et psykologforløb finansieret af psykologordningen.
Hvis der skal ske en forlængelse, er det
arbejdsstedet, der skal acceptere og finansiere
udgiften.

Rammerne for
gruppeforløb
strammes

Det vil ikke længere være muligt at få psykolog​‐
ordningen til at finansiere en løbende udvikling af
samarbejde og trivsel i en medarbejdergruppe.

I forbindelse med justeringer af psykologordningens rammer skal koncernledelsen være
opmærksom på, at konsekvenserne kan være varierende og med både organisatoriske og
personalemæssige konsekvenser. Det forudsætter, at den enkelte aftale- og kontraktholder
påtager sig et tydeligere ledelsesansvar for håndtering af sager, hvor medarbejdere eller
medarbejdergrupper har behov for supplerende faglig sparring og opfølgning.
Byrådssekretariatet og HR ønsker, at koncernledelsen drøfter, hvordan psykologordningens
økonomi bringes i balance ud fra de foreslåede justeringsmuligheder, så økonomien i
ordningen sikres i fremtiden.

Økonomi

I 2019 startede psykologordningen op på forsøgsbasis. Finansieringen lå centralt på
personalebevillingen m/overførsel. I 2020 besluttede koncernledelsen, at den
permanente ordning fra 2021 og frem skulle finansieres af kontrakt- og aftaleholderne
som brugere af ordningen. Finansieringen skulle ske gennem en årlig budgetregulering
baseret på tidligere års forbrug af psykologordningen.
Det har således været tanken, at psykologordningen skulle finansieres solidarisk af
kontrakt- og aftaleholderne uanset, hvilke fagområder eller arbejdspladser, der gjorde
mest brug af ordningen.
Siden 2021 har der imidlertid været et stigende merforbrug på psykologordningen.
Frem for at lave en årlig budgetregulering har man afventet udviklingen de første par år,
hvorefter der i 2023 blev besluttet en regulering med virkning fra 2024. Forventningen var
således, at der ville være balance i budgettet derefter, men udgifterne er fortsat med at
stige. Således er der nu et årligt merforbrug på ca. 0,4 mio. kr.
Den samlede udvikling siden 2021 vises nedenfor.
Tabel: Psykologordningens resultat fra 2021 og frem

Budget

Indtægt fra takstfinansierede områder

Samlet ramme

Udgifter

Årets resultat

De takstfinansierede områder Sølund, Skanderborg Fællesskaberne, Kjærsholm og
Skovbo reguleres med en årlig regning og ikke gennem budgetregulering.
På trods af reguleringen i 2024 har der således været et akkumuleret merforbrug på 1,8
mio. kr. i perioden 2021-25, og med det aktuelle udgiftsniveau må dette merforbrug
forventes at stige med 0,4 mio. kr. årligt.
Sagen oversendes efterfølgende til HovedMED-udvalget, der kvalificerer
koncernledelsens anbefaling. Når HovedMED-udvalget har kvalificeret anbefalingen,
beslutter koncernledelsen rammerne for psykologordningens økonomi.

Supplerende sagsfremstilling til HovedMED den 4. september 2026
Da statistikken fra psykologordningen viser at stress henvendelserne fylder op imod 70 %
planlægger Byrådssekretariatet og HR 3 timers workshops i efteråret til
Arbejdsmiljøorganisationen og TR'erne, her undervises de i stressforebyggelse i praksis,
dette er for at støtte op omkring arbejdet med at forstå, forebygge og styrke trivslen i
fællesskab. Deltagerne vil på workshoppen få:
en fælles forståelse af, hvordan stress udvikler sig
indsigt i, hvordan belastninger påvirker nervesystemet
redskaber til at genkende tidlige tegn på stress
en forståelse af stress som et fælles ansvar
konkrete idéer til, hvordan stress kan forebygges i praksis.
Målet er ikke blot at give ny viden om stress, men at skabe en fælles forståelse, som kan
omsættes til konkrete handlinger og styrke trivslen i hverdagen.
Denne workshop skal ses både som en rød tråd over til de forebyggende indsatser som
hovedMED-udvalget godkendte 19. februar 2026 i forbindelse med den årlige
arbejdsmiljødrøftelse.

Indstilling

Indstilling til HovedMED, den 4. september 2026:
Chefen for Byrådssekretariatet og HR indstiller,
at HovedMED kvalificerer følgende anbefaling fra koncernledelsen:
at der sikres en bæredygtig økonomisk balance på området via følgende
justeringsforslag:
Nedjustering af antallet af gange hos psykolog for individuelle forløb fra seks
til fem gange
Afskaffe mulighed for forlængelse af forløb
Rammerne for gruppeforløb strammes
at såfremt HovedMED-udvalget udtrykker opbakning til koncernledelsens anbefaling
til justeret ramme for psykologordningen, orienteres KCL herom og justeringen
implementeres uden fornyet behandling i koncernledelsen.
Indstilling til Koncernledelsen, den 22. juni 2026, punkt 94:
Chefen for Byrådssekretariatet og HR indstiller,
at koncernledelsen drøfter, hvordan der kan sikres en bæredygtig økonomisk
balance på området med afsæt i de fremlagte justeringsforslag
at koncernledelsen på baggrund af drøftelsen kommer med en anbefaling, der
kvalificeres i HovedMED-udvalget.

Forudgående beslutninger
Beslutning fra Koncernledelsen, den 22. juni 2026, punkt 94:
Koncernledelsen vedtog,
at der sikres en bæredygtig økonomisk balance på område via følgende justeringsforslag
Nedjustering af antallet af gange hos psykolog for individuelle forløb fra seks til fem
gange
Afskaffe mulighed for forlængelse af forløb
Rammerne for gruppeforløb strammes
at ovenstående er koncernledelsens anbefaling, som sendes videre til kvalificering i
HovedMED-udvalget
at såfremt HovedMED-udvalget udtrykker opbakning til koncernledelsens anbefaling til
justeret ramme for psykologordningen, orienteres KCL herom og justeringen
implementeres uden fornyet behandling i koncernledelsen.

Fraværende:
Frederik Gammelgaard, Karen Margrethe Høj Madsen og Thomas Astrup Bæk

Beslutning

Det blev præciseret, at når der ikke længere er adgang til forlængelse fra den centrale
ordning, så er der fortsat mulighed for at beslutte og betale en forlængelse fra den
enkelte arbejdsplads.
Gruppeforløbene justeres, så de i højere grad bruges efter intentionen, f.eks. i forbindelse
med en konkret hændelse. HovedMed opfordrer til, at man bruger de relevante værktøjer
i de forskellige situationer: f.eks. at inddrage VISO eller en anden videnleverandør, hvis
det handler om faglig opkvalificering f.eks. i forhold til en enkelt beboers udfordringer.
Med justeringen til 5 samtaler vil udgangspunktet være en indledende samtale, to
samtaler, en samtale med forberedelse til trepartssamtale og en afsluttende samtale med
medarbejder, psykolog og leder.
Psykologordningen er både til gavn for medarbejderne og skal ses som en investering for
arbejdspladsen i at få kolleger tilbage på job.
En opmærksomhed på, at TR evt. kan involveres i den afsluttende samtale efter aftale
mellem leder og medarbejder.
En opmærksomhed på, at der i formidlingen af ændringen præciseres, at det er den
centrale finansiering, reduceres til 5 samtaler, og de er mulighed for lokal forlængelse, og
at lederne selv skal stå til rådighed for at deltage i den afsluttende trepartssamtale.
HovedMEDudvalget bakker op om den valgte løsning til sikring af den bæredygtig
økonomisk balance for psykologordningen, og ønsker at følge udviklingen.

Fraværende:
Troels Hiltmar Sønnichsen

Kilde: Skanderborg Kommune, HovedMED-udvalget, referat fra mødet fredag 4. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.