Besluttet 21. oktober, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Skanderborg
Royal Run - indledende drøftelse af kommissorium og sponsoropgaven
I forlængelse af budgetaftalen 2027-2030 skal Økonomi- og Erhvervsudvalget med denne sag komme med indledende input til et kommissorium for det videre arbejde vedrørende en eventuel afholdelse af Royal Run i 2029 eller 2030, herunder organisering af arbejdet med den i budgettet forudsatte eksterne sponsorering/medfinansiering.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede input til kommissoriet samt organiseringen af arbejdet med at tilvejebringe den resterende finansiering. Christina Bottke.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet har med budgetvedtagelsen den 30. september 2026 afsat 2 mio. kr. til afholdelse af
Royal Run i Skanderborg i år 2029 eller 2030. Det fremgår af budgetaftalen, at Skanderborg
Kommune ifølge Royal Run skal påtage sig det overordnede ansvar for ansøgning og afvikling,
men det forudsættes, at der vil være eksterne interessenter, som vil påtage sig opgaven med
og ansvaret for at sikre, at den nødvendige lokale medfinansiering/sponsorering er tilvejebragt
inden den kommende budgetlægning medio 2027. I forhold til den estimerede projektøkonomi
på 3,7 mio. kr. resterer 1,7 mio. kr.
Udover afklaring af de økonomiske rammer fremgår det også af budgetaftalen, at det skal
sikres, at der er lokale frivillige, der kan mobiliseres til at varetage centrale elementer af den
samlede opgave, ligesom der skal udarbejdes et kommissorium for det videre arbejde og
organiseringen.
Økonomi- og Erhvervsudvalget blev den 20. maj 2026 orienteret om mulighederne for at
afholde Royal Run i Skanderborg Kommune, herunder de forventede økonomiske og
organisatoriske forudsætninger. Forud for drøftelsen i Økonomi- og Erhvervsudvalget i maj
2026 havde administrationen været i dialog med en række relevante lokale aktører, herunder
løbeklubber, cityforening, Smukfest og Foreningen Skønnest ved Skanderborg. Dialogen viste
en generel positiv interesse for et muligt værtskab, men indikerede også, at aktørernes
muligheder for og kapacitet til at bidrage aktivt til planlægning, koordinering og finansiering
varierer.
Foreningen Skønnest ved Skanderborg havde i forbindelse med dialogen indsendt input til
administrationen og tilbudt at varetage forskellige opgaver i forbindelse med et evt. værtskab
for Royal Run (bilag 1). Blandt andet tilbød Skønnest ved Skanderborg at være en drivende
frivillig samarbejdspartner, der kan samle lokale aktører, organisere frivillige, skabe
partnerskaber og styrke markedsføringen af Skanderborg, med det overordnede formål at
skabe et stort fællesskabende arrangement til gavn for hele kommunen. Foreningen Skønnest
ved Skanderborg er den eneste aktør, der på nuværende tidspunkt har tilkendegivet interesse i
at undersøge mulighederne for lokal sponsorfinansiering. Imidlertid kan der være andre
aktører, som skal afdækkes.
Dialog og høring
Indstilling
Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,
at input til kommissoriet for det videre arbejde drøftes
at organiseringen af arbejdet med at tilvejebringe den resterende finansiering på ca.
1,7 mio. kr. drøftes.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Forudgående beslutninger
Beslutning fra Direktionen, den 5. oktober 2026, punkt 213:
Direktionen vedtog
at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Beslutning
Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede input til kommissoriet samt organiseringen af
arbejdet med at tilvejebringe den resterende finansiering.
Fraværende:
Christina Bottke
Kilde: Skanderborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.