På dagsordenen 3. november, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg
Orientering om status på den boligsociale helhedsplan 2025-2029
Den boligsociale helhedsplan 2025-2029 er igangsat i september 2025 og omfatter 14 boligafdelinger i Sønderborg og Nordborg. Indsatserne er etableret og i drift med fokus på uddannelse, beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse og fællesskaber.
BoligerUnge og uddannelseDet socialeErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget at tage
orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte i juni 2025 en ny boligsocial helhedsplan for perioden 2025-2029. Helhedsplanen gennemføres
i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune og fire almene boligorganisationer: Sønderborg
Andelsboligforening, Boligforeningen Søbo, Boligforeningen B42 og Boligselskabet Danbo. Den er finansieret af
Landsbyggefonden samt via medfinansiering fra parterne.
Den samlede finansiering og fordeling for den fireårige projektperiode udgør:
Part
Finansiering
Landsbyggefonden
Sønderborg Kommune
Boligorganisationer
I alt
Den kommunale medfinansiering er fordelt på
Finansiering
følgende områder
Arbejdsmarked
Børn og Uddannelse (Skole)
Sundhed
Omsorg og Udvikling (Handicap og Psykiatri)
I alt
Den boligsociale helhedsplan 2025-2029 startede i september 2025. Indsatserne er organiseret omkring fire
hovedområder: uddannelse og livschancer, beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse samt sammenhængskraft og
medborgerskab. Formålet er at styrke børns skolegang, øge tilknytning til arbejdsmarkedet, forebygge kriminalitet
og understøtte aktive fællesskaber og attraktive boligområder.
Der er etableret et boligsocialt medarbejderteam, bestående af ti medarbejdere, og lokale kontorfaciliteter i
Sønderborg og Nordborg. Indsatserne gennemføres i tæt samarbejde med kommunale fagområder på tværs af
forvaltninger, boligorganisationerne, eksterne aktører og frivillige foreninger.
På uddannelsesområdet er der etableret brobygning til daginstitutioner og skoler samt støtte til udsatte unge. På
beskæftigelsesområdet arbejdes der med jobrettede aktiviteter for aktivitetsparate beboere og beboere i
ressourceforløb. Dertil tilbydes der åben vejledning fire gange om ugen og økonomisk rådgivning, som allerede nu
er meget efterspurgt.
Inden for kriminalitetsforebyggelse er der fokus på fritidsjob, fritidsaktiviteter og samarbejde med politiet for at
styrke trygheden i boligområderne. Indsatserne for sammenhængskraft omfatter støtte til sårbare beboere,
sundhed – i samarbejde med Sundhedscenteret – og styrkelse af fællesskaber og demokrati.
I 2026 er der fokus på konsolidering af den beboerdemokratiske følgegruppe, Beboerforum, styrkelse af det
beboerdemokratiske samarbejde og løbende politisk opfølgning. Dertil er der fokus på tilpasning af den boligsociale
bestyrelse efter den kommunale organisationsændring.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Sønderborg Kommune, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.