Spring til indholdet
Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnSønderborgAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg

Orientering om partnerskabsaftalen Fodbold For Fremtiden

JobSønderborg har som led i implementeringen af Aftale om Ungeløftet indgået et partnerskab med DBU og FC Sønderborg om etablering af indsatsen Fodbold For Fremtiden.

Kort fortalt

Hvem
Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Erhverv-og Arbejdsmarkedsudvalget at tage
orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

I oktober 2024 indgik regeringen og en bred kreds af Folketingets partier aftalen "Ungeløftet – flere unge i arbejde
og forpligtende fællesskaber". Aftalen skal understøtte, at flere unge får mulighed for at deltage aktivt i uddannelse,
beskæftigelse og sociale fællesskaber gennem et styrket samarbejde mellem kommuner, virksomheder og
civilsamfund.

Som led i implementeringen af Ungeløftet har JobSønderborg indgået et partnerskab med DBU og FC Sønderborg
om indsatsen Fodbold For Fremtiden. Fodbold For Fremtiden er en beskæftigelsesrettet indsats for unge mellem
15 og 29 år, der befinder sig udenfor uddannelses- og beskæftigelsesfællesskaber. Formålet er at styrke de unges
trivsel, motivation, sociale relationer og tilknytning til uddannelse og beskæftigelse gennem deltagelse i et
forpligtende fællesskab med udgangspunkt i fodbold og foreningsliv.

Indsatsen tager afsæt i den erfaring, at fællesskaber og relationer kan udgøre en vigtig ramme for udvikling af
personlige, sociale og faglige kompetencer, som kan bringe unge tættere på uddannelse og beskæftigelse.
Forløbet blev igangsat den 7. september 2026 og er planlagt som en prøvehandling frem til september 2027. Alle
aktiviteter har base i FC Sønderborgs foreningsmiljø, hvor klubbens fodboldbaner og klubhus danner de fysiske
rammer om indsatsen.

Deltagerne mødes fast til træning mandag og onsdag, mens fredagen er afsat til en jobklub med fokus på
uddannelse, beskæftigelse og personlig udvikling. Derudover indgår virksomhedsbesøg, kompetencegivende
kurser, træneruddannelse og aktiviteter, som de unge selv er med til at udvikle.

Fodbolden fungerer som en ramme for at skabe motivation, struktur og fællesskab. Parallelt hermed arbejdes der
målrettet med at understøtte den enkelte unges vej mod uddannelse og beskæftigelse. Indsatsen tilrettelægges
med afsæt i den unges ønsker, ressourcer og behov og kan blandt andet omfatte virksomhedspraktik, lønnede
timer, uddannelsesafklaring og andre aktiviteter, der styrker den unges muligheder for uddannelse og
beskæftigelse.

Indsatsen gennemføres i et samarbejde mellem kommunale medarbejdere, DBU, FC Sønderborg, virksomheder,
foreninger og øvrige lokale aktører. Der er i partnerskabsaftalen plads til op til 30 unge, og forløbet omfatter aktuelt
25 deltagere.

Partnerskabet finansieres af de tilskudsmidler, som Sønderborg Kommune har modtaget som led i Aftale om
Ungeløftet.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Kilde: Sønderborg Kommune, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.