På dagsordenen 3. november, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg
Godkendelse af igangsættelse af analyse af erhvervsfremmeindsatsen i Sønderborg-området
I forbindelse med budgetaftalen for 2027-2030 har aftaleparterne besluttet at igangsætte en analyse af erhvervsfremmeområdet. Erfaringer har vist, at den nuværende struktur giver anledning til uklarhed i rollefordelingen mellem aktørerne, ligesom den skaber overlap i indsatserne.
Budget og økonomiErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget at godkende
kommissoriet for udarbejdelsen af en analyse af erhvervsfremmeområdet
at der afsættes 250.000 kr. til analysen, og finansieringen sker fra udvalgets pulje i 2026, hvor af der
resterer 275.000 kr. i ikke disponerede midler.
Sagsfremstilling
I august 2024 godkendte Byrådet Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst 2024-2030. Et centralt mål i
masterplanen er at skabe 2.000 flere arbejdspladser frem mod 2030. Det skal blandt andet ske gennem vækst i
eksisterende virksomheder, tiltrækning af nye virksomheder og en styrket indsats for iværksættere. Byrådets Vision
2026-2029 tydeliggør desuden prioriteringen af et stærkt erhvervsklima, hvor kommunen vil understøtte
iværksættere og vækstvirksomheder, udbygge infrastrukturen og styrke samarbejdet på tværs af etablerede og nye
erhvervsområder.
For at udvikle et stærkt erhvervsklima skal erhvervsfremmeindsatserne være afstemte mellem de aktører, der
understøtter virksomhedernes udvikling og vækst, og de mulige synergieffekter af hver af aktørernes arbejde skal
udnyttes. Gennem de seneste år er der kommet flere strategiske samarbejdspartnere til. Det øger behovet for
koordinering og sammenhæng på tværs for at sikre en samlet og målrettet indsats samt minimere
opgavesammenfald.
En af erhvervsfremmeaktørerne er Sønderborg Vækstråd, der har til opgave at fremme vækst i små- og
mellemstore virksomheder samt skabe gode betingelser for det brede iværksætteri. Hvert andet år udarbejdes et
kommissorium mellem Sønderborg Kommune og Sønderborg Vækstråd. Kommissoriet fastslår, hvilke
erhvervsfremmeindsatser Vækstrådet er ansvarlige for at gennemføre for de midler, der tildeles fra Sønderborg
Kommune. Det nuværende kommissorium udløber med udgangen af 2026.
Aftaleparterne har i budgetaftalen 2027-2030 besluttet at gennemføre en analyse af erhvervsfremmeområdet. Med
flere strategiske samarbejdspartnere på erhvervsområdet har erfaringer vist, at den nuværende struktur giver
anledning til uklarhed i rollefordelingen mellem aktørerne, ligesom den skaber overlap i indsatserne. Analysen skal
derfor pege på, hvordan der kan skabes en styrket sammenhæng i den samlede erhvervsfremmeindsats og størst
mulig effekt i forhold til målene i Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst.
Med det afsæt har forvaltningen udarbejdet et kommissorium, som kan danne baggrund for analysen af
erhvervsfremmeområdet. Det udarbejdede udkast til kommissorium indeholder følgende mål for analysen:
En kortlægning af aktørlandskabet inden for erhvervsfremme i Sønderborg-området. Kortlægningen skal
beskrive på hvilken baggrund de enkelte aktører udøver deres virke, deres konkrete indsatser, hvilke
målgruppe(r) af virksomheder indsatserne henvender sig til, samt hvordan basisfinansieringen er sammensat.
En vurdering af synergierne mellem aktørerne, herunder om de udnyttes fuldt ud, eller hvor der eventuelt er
mulighed(er) for forbedringer.
En identificering af overlap mellem indsatserne og en afdækning af målgrupper eller virksomheder, som
aktørernes nuværende indsatser ikke omfatter.
En vurdering af fordele og ulemper ved det nuværende aktørlandskab. Hvis analysen viser et
forbedringspotentiale, skal den foreslå justeringer, der gør erhvervsfremmeindsatsen mere effektiv,
sammenhængende og gennemsigtig for virksomhederne.
En benchmark med 3-5 andre kommuner i Danmark. Nogle af kommunerne må gerne være sammenlignelige i
forhold til aktørlandskabet, men analysen skal også indeholde eksempler fra kommuner, hvor
erhvervsfremmeindsatsen er anderledes organiseret, end den er i Sønderborg Kommune.
Der udarbejdes to-tre scenarier for, hvordan et fremtidigt erhvervsfremmesystem kan sammensættes, så
virksomhederne inddrages mere, og deres behov og ønsker til indsatsernes gennemførelse i højere grad
tilgodeses.
Det fremgår af budgetaftalen 2027-2030, at analysen skal være udarbejdet ved udgangen af første kvartal 2027.
Herefter vil den blive forelagt til politisk behandling i Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdet med et nyt
kommissorium for Sønderborg Vækstråd vil først blive igangsat i forlængelse af udarbejdelsen af analysen.
Det er forvaltningen anbefaling, at analysen gennemføres af en ekstern leverandør, og at der afsættes 250.000 kr.
til gennemførsel af analysen. Finansieringen kan ske fra udvalgets pulje, hvor der resterer 275.000 kr. i 2026.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke medfører bevillingsmæssige konsekvenser, idet finansieringen findes
inden for udvalget egen pulje i 2026.
Kilde: Sønderborg Kommune, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.