Spring til indholdet
Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnSønderborgAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Børn-, Skole- og Familieudvalget, Sønderborg

Drøftelse af danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2025

Borgere har mulighed for at klage over kommunale afgørelser.

Kort fortalt

Hvem
Børn-, Skole- og Familieudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Børn-, Skole- og Familieudvalget og Social-, Senior- og Handicapudvalget, at
Byrådet drøfter
danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2025.

Sagsfremstilling

Borgere, der er uenige i en kommunal afgørelse på socialområdet, har mulighed for at klage og få deres sag
vurderet af Ankestyrelsen, der kan omgøre afgørelsen ved at hjemvise, ændre eller ophæve den. I juni 2026
offentliggjorde Social-, Bolig- og Ældreministeriet Danmarkskortet med omgørelsesprocenter for 2025.

Omgørelsesprocenter 2025 - Socialområdet samlet
Danmarkskortet omfatter alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor borgere kan klage over kommunens
afgørelse. Det dækker børne-, voksen- og seniorområdet og giver viden om udfaldet af de sager, som borgerne har
klaget over.
I 2025 var omgørelsesprocenten 42 pct. i Sønderborg Kommune mod 46,8 pct. på landsplan.
Ankestyrelsen traf i 2025 afgørelse i 95 klagesager fra Sønderborg Kommune. I 40 af sagerne blev kommunens
afgørelse omgjort, svarende til 42 pct. Til sammenligning var omgørelsesprocenten 28 pct. i 2024. Borgernes
mulighed for at klage betyder, at deres sag kan blive vurderet af Ankestyrelsen, og at en afgørelse kan ændres,
ophæves eller behandles på ny, hvis der er grundlag for det.
Af de 40 omgjorte afgørelser blev 5 sager ændret eller ophævet, svarende til 5 pct. af de 95 klagesager, mens 35
sager blev sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling, svarende til 37 pct. For de berørte borgere giver det
mulighed for at få deres sag vurderet igen og få den hjælp eller støtte, de har ret til. Samtidig bruger forvaltningerne
Ankestyrelsens afgørelser til læring og kvalitetsudvikling, så sagerne bliver tilstrækkeligt oplyst, og borgerne så vidt
muligt får en korrekt afgørelse første gang.

Antallet af klager skal ses i sammenhæng med det samlede antal afgørelser på området. Forvaltningen anslår, at
der årligt træffes ca. 30.000 afgørelser, fordelt på ca. 5.000 på børneområdet og 25.000 på voksen- og
seniorområdet. De 40 omgjorte klagesager svarer dermed til ca. 0,1 pct. af det anslåede samlede antal afgørelser.
Omgørelsesprocenten alene er ikke en indikator for afgørelsernes kvalitet. På nogle områder foreligger der ikke en
principmeddelelse, hvilket betyder, at Ankestyrelsens fortolkning i disse sager er vejledende.
Udviklingen i omgørelsesprocenten i Sønderborg Kommune fremgår af bilag 1.

Omgørelsesprocenter 2025 - Børnehandicapområdet
På børnehandicapområdet har Ankestyrelsen behandlet 13 afgørelser i 2025. Kommunens afgørelse blev omgjort i
6 sager, svarende til 46 pct. Af de omgjorte afgørelser blev 2 ændret, og 4 sager blev hjemvist til fornyet
behandling. Resultatet viser samtidig, at mere end halvdelen af kommunens afgørelser blev vurderet som korrekte.
Omgørelsesprocenten er steget sammenlignet med 2024. Udviklingen skal dog ses i sammenhæng med, at flere
sager blev indbragt for Ankestyrelsen i 2025. Der er tale om et relativt begrænset antal sager, og enkelte afgørelser
kan derfor have stor betydning for den samlede procentvise udvikling.
Udviklingen for børnehandicapområdet i Sønderborg Kommune fremgår af tabellen i bilag 2.

Omgørelsesprocenter 2025 - Voksenhandicapområdet
I 2025 traf Ankestyrelsen afgørelse i 13 klagesager. Kommunens afgørelse blev omgjort i 7 sager, svarende til en
omgørelsesprocent på 54 pct. Af de omgjorte afgørelser blev 0 ændret. I 3 af de hjemviste sager deltog
forvaltningen i dialogmøder med Ankestyrelsen for at styrke sagsoplysningen og sikre borgerne korrekt behandling.
I de resterende sager foretog forvaltningen fornyet behandling.
Udviklingen for voksenhandicapområdet i Sønderborg Kommune fremgår af tabellen i bilag 3.

For at sikre, at borgerne får den rette behandling, indarbejdes den viden, der opnås gennem Ankestyrelsens
behandling af sagerne, løbende i forvaltningens praksis og serviceniveau.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet det er en drøftelsessag.

Kilde: Sønderborg Kommune, Børn-, Skole- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.