Spring til indholdet
Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnSvendborgAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg

Håndtering af regn- og spildevand i Svendborg Kommune

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, At orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på svendborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Klimaforandringerne og miljøpåvirkningerne af vores vandmiljø giver udfordringer på flere
fronter, der kræver samarbejde mellem Svendborg Kommune og forsyningsselskabet Vand og
Affald.
Klimaforandringer
Klimaforandringerne skaber ændringer i nedbøren, og der ses oftere ekstreme regnhændelser.
Dette stiller krav til tilpasning af kloaksystemet og håndtering af ekstremregn. Med Svendborg
Kommunes Klimahandleplan har Svendborg Kommune og Vand og Affald sat retningen for den
langsigtede klimaindsats, både for at reducere udledningen af CO2, men også for at blive
robuste over for nedbør.
Dette arbejde er i fuld gang i samarbejde mellem kommunen, Vand og Affald, beredskabet,
virksomheder, borgere og grundejere. Her danner Svendborg Kommunes Klimahandleplan
rammen for samarbejdet.
Figur 1 viser de konkrete indsatser med sammenhæng til Klimahandleplanen og
Klimatilpasningsplanen. De blå dele markerer Vand og Affalds ansvarsområde, mens de sorte
dele markerer Svendborg Kommunes ansvarsområde.

Påvirkning af vandmiljøet
Påvirkningerne af vandmiljøet har ledt til udfordringer med for højt indhold af miljøfremmede

stoffer og næringsstoffer i nogle vandløb, søer og kystvande. Skal de menneskeskabte
påvirkninger af vandmiljøet reduceres, kræver det også samarbejde mellem Vand og Affald og
Svendborg Kommune. Dele af dette samarbejde foregår allerede i regi af
Vandispositionsplanen, men Svendborg Kommune vil i 2027 også skulle tage stilling til en ny
Spildevandsplan og eventuelt en revideret ejerstrategi.
I bilag 1 (Bilag 1. Status på håndtering af regn- og spildevand) beskrives de enkelte indsatser
på klima- og miljøområdet mere detaljeret.
Svendborg Kommune vil i 2027 og 2028 skulle tage stilling til:
Revideret spildevandsplan (godkendelse)
Masterplan for renseanlæg (orientering)
Vanddispositionsplan (orientering)
Terrænnært grundvand (godkendelse)
Fremtidens afløbssystem (orientering)

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udmøntningen af Vanddispositionsplanen og Klimahandleplanen kræver en konkretisering af
projekter og en prioritering af områder. Vand og Affald skal afholde udgiften til arbejdet med
fremtidens afløbssystem. Kommunen skal afholde udgiften til at afdække, hvordan
ekstremregn skal håndteres. Dette vil som udgangspunkt blive en del af
klimatilpasningsplanen.
De individuelle projekter skal derefter udføres, og de økonomiske konsekvenser vil blive
behandlet.

CO2-Konsekvensvurdering
Dette omhandler håndtering af vand generelt og en analyse til konkretisering af fremtidige
projekter. Der er ingen CO2-konsekvenser i forbindelse med denne analyse. Projekternes
CO2-konsekvenser vil blive behandlet, når projekterne udmøntes

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
LBK nr 842 af 11/09/2026. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.
BEK nr 1446 af 27/11/2025. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
BEK nr 2276 af 29/12/2020. Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for
håndtering af tag- og overfladevand
Spildevandsplan 2020-2032. Vedtaget i Byrådet den 30-6-2020
Klimahandleplan. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 20-9-2022.

Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget

Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.