På dagsordenen 5. november, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg
Miljøvurdering af aktuelle projekter
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, At orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på svendborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Teknik- og Miljøudvalget har i 2025 og 2026 taget stilling til prioritering af ressourcer til
miljøvurdering og gennemførelse af kommunens udviklingsprojekter. Parallelt med dette er der
en række politisk besluttede og private projekter på vej i kommunen, der forventes at kræve
miljøscreening eller en miljøvurdering.
Det drejer sig blandt andet om:
Etablering af et badehotel i Lundeborg
Spildevandsplan for Svendborg Kommune
Ombygning eller nedrivning af DLG-bygningen
Boligområde ved Ørbækvej
Ungdomsboliger ved havnen
Derudover stiller støj- og vandudfordringer i stigende grad krav til miljøafdelingen. Eksempler
herpå er:
Løsning på støjproblematik ved paddelbane i Rantzausminde
Ny forskrift for støj på Frederiksø ifm. udbygning af værftet, udlejning af rundbuehallen,
aktiviteter i Kammerateriet og etablering af et nyt teater
Håndtering af højtliggende grundvand i forbindelse med om- og udbygningen af sygehuset
i Svendborg.
Skærpede krav til miljøscreening og miljøvurdering
27. november 2025 modtog Teknik- og Miljøudvalget en orientering om skærpet praksis fra
klagenævnene ved gennemførelse af miljøscreeninger og miljøvurderinger, herunder særligt,
hvornår der er undersøgt tilstrækkeligt for påvirkning af bilag IV-arter. Udvalget tog
orienteringen til efterretning.
Skærpelserne betyder:
At kommunen oftere skal foretage en besigtigelse eller en decideret undersøgelse, før
man kan udelukke, at bilag IV-arter kan blive påvirket. Tidligere har kommunen især
anvendt kortmateriale over registrerede arter.
At der skal foretages grundigere vurderinger af bilag IV-arter i flere sagstyper end tidligere,
herunder ved byggesager og screeninger.
At der bruges betydeligt flere ressourcer på at undersøge, om et projekt eller en plan kan
påvirke bilag IV-arter, samt at tilpasse projekterne således at bilag IV-arter og deres
levesteder ikke påvirkes.
Foretages undersøgelserne ikke korrekt, er der risiko for, at projekternes afgørelser om
miljøpåvirkninger underkendes i et klagenævn og derfor stoppes. Dette er i Svendborg
Kommune f.eks. sket ved lokalplan 689 om Baagøe & Riber-grunden, hvor Planklagenævnet
ophævede den tidligere lokalplan under henvisning til manglende undersøgelser om flagermus.
Håndtering
Det øgede antal projekter i Svendborg Kommune og de skærpede krav til miljøscreening og
miljøvurdering vil betyde længere sagsbehandlingstider for borgere og virksomheder i 2026 og
For at imødegå dette har udvalget mulighed for at udmønte og omprioritere ressourcer indenfor
udvalgets eksisterende ramme. Administrationen vil på baggrund af en indledende drøftelse i
udvalget udarbejde en beslutningssag herom.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Sagsbehandlingstiderne for borgere og virksomheder er et fokusområde for Svendborg
Kommune, hvorfor der løbende følges med i, hvilke projekter, der er i pipeline.
CO2-Konsekvensvurdering
Der er ingen CO2-konsekvenser ved denne sag.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Miljøvurderingsloven og Habitatdirektivet.
Ved projekter og planer underlagt kravet om miljøscreening gælder de nationale regler, hvor
der typisk skal træffes afgørelse inden for 90 dage fra det tidspunkt, hvor kommunen har
modtaget en fyldestgørende ansøgning.
Ved projekter og planer, hvor der stilles krav om en egentlig miljøvurdering forlænges den
samlede sagsbehandlingstid til omkring 12 måneder, alt efter sagens kompleksitet, klager,
høringssvar, mv.
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget
Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.