På dagsordenen 5. november, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg
Ændret løsning for cykelstiprojektet på Egensevej, Høje Bøge Vej og Skovsbovej
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, 1.
Kort fortalt
- Forslaget
- Delstrækning 2 og 3 af cykelstiprojektet på Egensevej, Høje Bøge Vej og
- Delstrækning 2, 3 og 4 gennemføres, hvor delstrækning 4 udføres med en
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på svendborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen anbefales,
1. At delstrækning 2 og 3 af cykelstiprojektet på Egensevej, Høje Bøge Vej og
Skovsbovej gennemføres som tidligere besluttet, mens delstrækning 4 udskydes,
og at finansieringen i projektet tilpasses, som beskrevet under punktet ”
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser”
Eller
2. At delstrækning 2, 3 og 4 gennemføres, hvor delstrækning 4 udføres med en
ændret trafikal løsning, som medfører en samlet anlægsudgift på 5,40 mio. kr., og
at finansieringen i projektet tilpasses, som beskrevet under punktet ” Økonomiske
og erhvervsmæssige konsekvenser”
Sagsfremstilling
Den 24. februar 2026 besluttede Kommunalbestyrelsen enstemmigt at igangsætte
anlægsarbejdet på delstrækning 2, 3 og 4 af cykelstiprojektet på Egensevej, Høje Bøge Vej og
Skovsbovej i Svendborg (Bilag 1. Strækningsoversigt).
Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at kommunen skulle finansiere projektet internt,
hvis den ikke opnåede statslig medfinansiering fra Vejdirektoratets Cykelpulje 2026.
Strækningen indgår i Svendborg Kommunes Cykelruteplan fra 2014 s. 15, jf. bilag 2 (Bilag 2.
Cykelruteplan 2014), og betjener blandt andet skolevejene til Ørkildskolen, Vestre Skole og
Rantzausminde Skole.
Nye oplysninger og alternative løsninger
Vejdirektoratet har oplyst, at Svendborg Kommune ikke modtager tilskud fra Cykelpulje 2026.
Kommunen skal derfor selv finansiere hele projektet.
Samtidig har administrationen i arbejdet med at kvalificere den trafikale løsning på
delstrækning 4 vurderet, at den oprindeligt forventede løsning med en såkaldt 2 minus 1-vej
ikke er optimal. Løsningen forventes heller ikke at kunne opnå politiets godkendelse.
Administrationen har derfor undersøgt en alternativ løsning, der skal forbedre trafiksikkerheden
for de bløde trafikanter ved at etablere vejbump på strækningen. Løsningen skal sænke
bilisternes hastighed, men er samtidig dyrere end den oprindeligt forventede løsning.
Antallet og placeringen af vejbump afhænger blandt andet af den planlagte hastighed og de
lokale forhold på strækningen. Administrationen forventer, at der etableres fire vejbump på
strækningen ved en planlægningshastighed på 40 km/t. Det endelige antal og den præcise
placering kan dog ændre sig på baggrund af de faglige vurderinger og øvrige lokale hensyn i
den videre planlægning. Eksempler på tilsvarende vejbump er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3.
Eksempel på vejbump).
Udvalget skal derfor tage stilling til, om kommunen skal gennemføre delstrækning 2 og 3 som
tidligere besluttet og undlade delstrækning 4, eller om alle tre delstrækninger skal
gennemføres med den dyrere løsning på delstrækning 4.
Administrationen anbefaler at gennemføre alle tre delstrækninger for at færdiggøre
cykelstiforbindelsen i overensstemmelse med Cykelruteplan 2014.
Alternativ anvendelse af anlægsmidlerne
Udvalget kan også vælge at undlade hele cykelstiprojektet på delstrækning 2, 3 og 4 og i
stedet anvende anlægsmidlerne til et andet større trafiksikkerhedsprojekt.
En mulighed er at ombygge rundkørslen ved Skovsbovej, Ryttervej og Wandallsvej til et
signalreguleret kryds. Ifølge den vedlagte projektbeskrivelse forventes den mest begrænsede
model for ombygningen (etape 1) at koste ca. 4,4 mio. kr. (Bilag 4. Ombygning af rundkørsel)
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Kommunalbestyrelsen afsatte den 24. februar 2026 en samlet anlægsramme på 5,19 mio. kr.
til realisering af delstrækning 2, 3 og 4 på Egensevej, Høje Bøge Vej og Skovsbovej.
Der blev forelagt to finansieringsformer, hvoraf den ene var med støtte fra Vejdirektoratet og
den anden var egenfinansieret af Svendborg Kommune. Vejdirektoratet ydede ikke støtte til
projektet, hvorfor finansieringen af anlægsrammen på 5,19 mio. kr. er som følger:
Cykelstier - 2026
1,57 mio. kr.
Trafiksikkerhed og Mobilitet - 2027
1,57 mio. kr.
Almen Skolekørsel - Overførsler fra 2025 til
1,25 mio. kr.
Trafiksikkerhed og cykelfremme - 2026
0,80 mio. kr.
En gennemgang af delstrækningerne 2, 3 og 4, viste en fordyrelse af delstrækning 4 på 0,21
mio. kr., hvorfor den samlede forventede udgift til projektet er 5,4 mio. kr. og fordeler sig som
følger:
Delstrækning 2: 1,55 mio. kr. (som tidligere)
Delstrækning 3: 3,40 mio. kr. (som tidligere)
Delstrækning 4: 0,45 mio. kr. (Opjustering fra tidligere 0,24 mio. kr.)
Realisering af delstrækning 2 og 3
En realisering af delstrækning 2 og 3 vil medføre en udgift på 4,95 mio. kr., hvilket er 0,24 mio.
kr. mindre end den oprindelig bevilling på 5,19 mio. kr. Det anbefales at finansieringen af
projektet på 4,95 mio. kr. ændres til:
Cykelstier - 2026
1,57 mio. kr.
Trafiksikkerhed og Mobilitet - 2027
1,33 mio. kr.
Almen Skolekørsel - Overførsler fra 2025 til
1,25 mio. kr.
Trafiksikkerhed og cykelfremme - 2026
0,80 mio. kr.
I alt
4,95 mio. kr.
Realisering af delstrækning 2, 3 og 4
En realisering af delstrækning 2, 3 og 4 vil medføre en udgift på 5,40 mio. kr., hvilket er 0,21
mio. kr. mere end den oprindelig bevilling på 5,19 mio. kr. Det anbefales at finansieringen af
projektet på 5,4 mio. kr. ændres til:
Cykelstier - 2026
1,57 mio. kr.
Cykelstier - 2026 - Retsmidler fra tidligere år*
0,21 mio. kr.
Trafiksikkerhed og Mobilitet - 2027
1,57 mio. kr.
Almen Skolekørsel - Overførsler fra 2025 til
1,25 mio. kr.
Trafiksikkerhed og cykelfremme - 2026
0,80 mio. kr.
I alt
5,40 mio. kr.
*Retsmidlerne stammer fra andre projekter som er blevet billigere i puljen.
CO2-Konsekvensvurdering
Projektet vurderes at medføre en midlertidig CO2-udledning i anlægsfasen som følge af
materialeforbrug og anlægsarbejde.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Vejloven
Sagen afgøres i
Kommunalbestyrelsen
Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.