Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Sundheds- og ældreudvalget, Syddjurs

Høring af Region Midtjyllands regionale sundhedsplan 2027-2030

Region Midtjylland har fremsendt Region Midtjyllands regionale sundhedsplan 2027-2030 ”Sammen om udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet” til høring.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og ældreudvalget, Syddjurs Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Høringsperioden af Region Midtjyllands regionale sundhedsplan løber fra den 2.-23. november 2026. Syddjurs Kommunes høringssvar eftersendes på baggrund af politisk behandling i Byrådet den 25. november 2026.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på syddjurs.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagens indhold

Jævnfør Aftale om Sundhedsreform 2024 skal regionerne udarbejde regionale sundhedsplaner, der sætter retning for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen i samarbejde med kommuner, almen praksis og øvrige relevante aktører. De regionale sundhedsplaner skal være i overensstemmelse med den nationale sundhedsplan, der sætter en fælles strategisk retning for sundhedsvæsnet de kommende 10 år.

Sundhedsrådene skal tilsvarende udarbejde nærsundhedsplaner, der skal være i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan.

Region Midtjyllands regionale sundhedsplan ”Sammen om udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet” består af henholdsvis en politisk del og et plangrundlag. Den politiske del beskriver de politiske ambitioner og den ønskede retning for udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet, mens plangrundlaget beskriver det midtjyske sundhedsvæsen og henviser til eksisterende planer og strategier.

Samlet set skal den regionale sundhedsplan understøtte et mere nært, sammenhængende og tilgængeligt sundhedsvæsen med afsæt i borgernes behov og de nationale rammer.

Syddjurs Kommunes høringssvar

Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar. Grundet tidsplanen for den politiske behandling i forhold til høringsperioden (2. november-23. november 2026) får Ældrerådet og Handicaprådet mulighed for at afgive høringssvar forud for Byrådets behandling, men efter sagen har været behandlet i henholdsvis Sundheds- og ældreudvalget og Økonomiudvalget. Ældrerådets og Handicaprådets eventuelle bemærkninger til høringssvaret indarbejdes undervejs i den politiske behandling af sagen.

I forslaget til høringssvar bemærkes, at Syddjurs Kommune ser positivt på sundhedsplanens afsæt i tre gensidigt afhængige ambitioner om lighed, nærhed og sammenhæng. Herunder særligt i forhold til ambitionen om lighed – og herunder modarbejdelsen af ulighed i sundhed – i og med, at Sundhedsprofilen ”Hvordan har du det 2025” for Syddjurs Kommune ligesom på regionalt niveau viste en betydelig ulighed i sundhed på tværs af uddannelsesgrupper og erhvervstilknytning.

Dertil løfter Syddjurs Kommune i forslaget til høringssvaret en række opmærksomhedspunkter i forhold til sundhedsaftalens plangrundlag blandt andet med henblik på forståelse i læsningen og konkretiseringer.

Administrativ vurdering

Administrationen vurderer, at Region Midtjyllands regionale sundhedsplan overordnet kan anskues positivt, men at der også er enkelte opmærksomhedspunkter, som det fremgår af det fremsendte forslag til høringssvar.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Administrationens indstilling i denne sag har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Høringsperioden af Region Midtjyllands regionale sundhedsplan løber fra den 2.-23. november 2026. Syddjurs Kommunes høringssvar eftersendes på baggrund af politisk behandling i Byrådet den 25. november 2026. Der gøres opmærksom på dette til vedlagte mail i brev om høringssvar med henvisning til kommunal mødekalender for politiske udvalg.

Lovgrundlag

Med ”Sommeraftale 2026 om implementering af sundhedsreformen” blev Sundhedsstyrelsens faglige oplæg fastsat som den nationale sundhedsplan for perioden 2027-2030. Den nationale sundhedsplan sætter en fælles strategisk retning for sundhedsvæsnet de kommende 10 år med fast opdatering hvert fjerde år. Den nationale sundhedsplan skal omsættes lokalt gennem regionale sundhedsplaner, sundhedsrådenes nærsundhedsplaner og i kommunale sundhedspolitikker.

Indstilling

Direktøren for Sundhed og Dannelse indstiller til Byrådet via Sundheds- og ældreudvalget og Økonomiudvalget, at godkende forslaget til høringssvar.

Bilag

Kilde: Syddjurs Kommune, Sundheds- og ældreudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 103. Læs den originale sag hos kommunen.