Besluttet 19. august, Teknik- og Miljøudvalget, Varde
Orientering. Vedligeholdelsespuljen 2026
Ejendomscentret administrerer en vedligeholdelsespulje, som alle kommunale institutioner i Varde Kommune kan søge midler fra. Puljen er på 2,5 mio. kr. og er en del af Ejendomscentrets vedligeholdelsesmidler.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Varde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ejendomscentret administrerer en vedligeholdelsespulje, som alle kommunale institutioner i Varde
Kommune kan søge midler fra. Puljen er på 2,5 mio. kr. og er en del af Ejendomscentrets
vedligeholdelsesmidler.
Formålet med puljen er at sikre en harmonisering på tværs af bygningsmassen, hvor alle brugere af
kommunale bygninger får mulighed for at søge om midler til ønskede forbedringer i forbindelse med
f.eks. arbejdsmiljø og brugernes anvendelse.
Puljen anvendes primært til mindre renoveringsprojekter af kommunale bygninger. Det er politisk
fastlagt i 2020, at institutioner maksimalt kan søge 150.000 kr. pr. projekt. Prioritering af midlerne
foretages med vægt på følgende kriterier, som også er politisk fastlagt, jf. bilag 2 og 3:
Arbejdsmiljømæssige forbedringer i opholds-/arbejdsrum, f.eks. forbedring af lyd- og
indeklimaforhold
Forbedringer til gavn for brugerne, f.eks. renoveringer, ny indretning, udskiftninger.
I 2026 har der været særligt fokus på midler til legepladser, hvor institutionerne har haft mulighed for
at søge støtte med 50 % medfinansiering til deres legepladser. Legepladser hører under
institutionerne, jf. bilag 1.
Dette har understøttet en mere systematisk indsats, hvor fejl og mangler fra de årlige
legepladsinspektioner har kunnet udbedres. Samtidig er presset på institutionernes egne budgetter
reduceret, og der er skabt incitament til at gennemføre nødvendige reparationer.
Fokus på legepladser har desuden sikret en mere ensartet standard og højere sikkerhed på tværs af
kommunens faciliteter.
Vedligeholdelsespuljen blev udbudt 5. december 2025 med frist for indsendelse af ønsker 19. februar
2026. Prioritering af ønsker og uddeling af midler skete i april 2026.
Forvaltningen har modtaget 89 ansøgning med en samlet ansøgningssum på 3,7 mio. kr. til de
normale kriterier og 844.000 kr., der vedrører legepladser (2025: 107 ansøgninger og samlet
ansøgningssum på 5,4 mio. kr.).
Alle ønsker er blevet vurderet i forhold til tildeling af midler eller til at indgå i en vedligeholdelsesplan
for den pågældende bygning eller andre relevante områder.
Tildelte projekter fremgår af bilag 4. Der er samlet uddelt 2,385 mio. kr.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at der er kommet en del forskelligartede og relevante ansøgninger til
vedligeholdelsespuljen. Alle ansøgninger, der opfyldte kravene i puljen er blevet tilgodeset.
Ansøgninger, der er blevet afvist, har været pga. at de er faldet udenfor kriterierne eller videresendt
til andre puljer.
Forvaltningen vurderer i forhold til legepladser, at incitamentet til at få istandsat legepladserne har
været højere end, hvis institutionerne selv har skullet finde midler til reparationer af legepladserne.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Ingen
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten
Økonomi
Der er afsat 2,5 mio. kr. til vedligeholdelsespuljen. Midlerne finansieres af den centrale anlægspulje
under Ejendomscentret.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at orientering tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende
Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Bilag
- Vedligeholdelsespuljen - legepladser og efterslæb (9185461 - GEO-2025-03207)
- Forslag til kriterier for anvendelse af vedligeholdelsespulje i de kommunale institutioner
- Bevilliget projekter vedligeholdelsespuljen (9441618 - GEO-2025-08276)
Kilde: Varde Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.