Besluttet 23. september, Teknik- og Miljøudvalget, Varde
Ansøgning. Nørre Nebel Fjernvarme, kommunegaranti på 5,25 mio. kr. - fortsat behandling
Teknik- og Miljøudvalget behandlede 19. august 2026 ansøgning fra Nørre Nebel Fjernvarme A.m.b.a. om kommunegaranti på 5,25 mio. kr., jf. bilag 1. Udvalget udsatte punktet med henblik på yderligere oplysning.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Varde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Teknik- og Miljøudvalget behandlede 19. august 2026 ansøgning fra Nørre Nebel Fjernvarme A.m.b.a.
om kommunegaranti på 5,25 mio. kr., jf. bilag 1. Udvalget udsatte punktet med henblik på yderligere
oplysning.
Forvaltningen har på den baggrund afholdt møde 25. august 2026 med repræsentanter for bestyrelsen
og driftslederen for Nørre Nebel Fjernvarme med henblik på at uddybet de forhold, som Teknik– og
Miljøudvalget ønskede nærmere redegjort for.
Vurdering af investeringens fremtidssikring
Varde Kommune godkendte 28. oktober 2025 projektforslaget for omlægning af de to biogasmotorer
til naturgas.
Baggrunden for, at Nørre Nebel Fjernvarme ønskede at omlægge de to motorer til naturgas var, at de
kontraktligt har været bundet af at aftage en bestemt mængde biogas til en pris, som blev sat af
Biocirc Blåbjerg Biogas ApS.
Med omlægningen af motorerne til naturgas er virksomheden ikke bundet af at bruge motorerne
kontinuerligt, og motorerne anvendes derfor kun, når den resulterende varmeproduktionspris efter
elsalg og produktionsomkostninger er lavere end fliskedlens varmeproduktionspris.
I projektforslaget fremgår det af produktionsfordelingen, at man forventer at producere 12,4 % af
varmen ved hjælp af motorerne. Resten af varmen produceres på elkedlen og fliskedlen. Det omtalte
elfilter etableres for at kunne leve op til kommende udledningskrav til offentlig kloak, fordi
virksomheden er i gang med et projekt for afkobling af produktionsspildevand fra Biocirc Blåbjerg
Biogas ApS.
Regeringen fremlagde i april 2022 planen ”Danmark kan mere 2” vedr. uafhængighed af russisk gas. I
denne plan fremgik det, at der skulle ske en udfasning af rent varmeproducerende kedler som brugte
naturgas. Motorerne hos Nørre Nebel Fjernvarme er ikke omfattet af dette, fordi de udover varme
også producerer strøm til elnettet. Derudover bliver naturgassen i ledningsnettet løbende mere og
mere grøn, altså opgraderet biogas. Andelen af biogas i naturgasnettet har været cirka 40 % for
2025, jf. Energinet. Energinets forventning er, at det danske gasforbrug dækkes af grøn gas fra 2035.
Nørre Nebel Fjernvarme bemærker desuden, at de aktivt undersøger muligheder vedr. nye
produktionsanlæg, som kan producere varme til en konkurrencedygtig pris, herunder blandt andet
overskudsvarme fra kommende datacentre.
Kodeks for god selskabsledelse
Nørre Nebel Fjernvarme har gennemgået kodekset og genfremsendt de nødvendige præciseringer og
suppleringer.
Budgetopfølgning
Forvaltningen og Nørre Nebel Fjernvarme har aftalt, at der fremadrettet gennemføres kvartalsvis
budgetopfølgninger. De kvartalsvise opfølgninger skal give forvaltningen mulighed for at løbende følge
selskabets økonomiske udvikling og vurdere, om de forudsatte økonomiske forbedringer realiseres
som forventet. Hvis der konstateres væsentlige afvigelser i forhold til budgettet, vil forvaltningen
kunne gå i dialog med fjernvarmeværket om årsagerne til disse.
På baggrund af mødet vurderer forvaltningen, at de forhold som Teknik- og Miljøudvalget ønskede
yderligere belyst, er tilstrækkeligt afklaret.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at ansøgningen bør imødekommes, fordi investeringerne er driftsnødvendige
for at sikre en mere fleksibel varmeforsyning, der på længere sigt vil stabilisere økonomien.
Forvaltningen vurderer på baggrund af den gennemførte økonomiske og risikomæssige vurdering, at
selskabet samlet set har en forsvarlig økonomi, der med investeringer vil blive forbedret på længere
sigt. Risikoen for tab for Kommunen vurderes som lav.
Lånet vurderes at være i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Samlet vurderes det, at ansøgningen bør imødekommes.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Kommunens garantistillelse over for forsyningsvirksomheder understøtter byrådsgrundlaget om at
skabe vækst i Varde Kommune.
RETSGRUNDLAG
Lånebekendtgørelsen
Kommunalfuldmagten
EU’s statsstøtteregler
Sektorlovgivning
Økonomi
Nørre Nebel Fjernvarme A.m.b.a. optager et lån på 5,25 mio. kr. med en kommunal garantistillelse.
Selskabet har i forvejen gæld til KommuneKredit på 41,8 mio. kr. Den samlede garanterede gæld efter
lånoptagelsen vil udgøre 47,05 mio. kr.
Stiftelsesprovisionen på 0,25 % svarer til 13.125 kr., og den løbende garantiprovision vil det første år
være 28.875 kr.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at Kommunen stiller garanti for lånet til Nørre Nebel Fjernvarme A.m.b.a.,
at Kommunen opkræver en stiftelsesprovision på 0,25 %,
at Kommunen opkræver en årlig garantiprovision på 0,55 %,
at forvaltningen følger op på, at de økonomiske forbedringer udvikler sig som forventet, og
at de budgetmæssige konsekvenser indregnes i budgetlægningen.
Beslutning
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Mikkel Berggreen Schmidt
Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Bilag
- Sagsfremstiling TMU 19.08.2026 (9474846 - EMN-2022-03838)
- 9149212 - 14.0 - Godkendelse af projektforslag til omlægning af biogasmotorer til naturgas Nørre Nebel Fjernvarme - Præstbølvej 9 - 6830 Nørre Nebel (9473391 - EMN-2022-03838)
- Revideret kodeks_24-anbefalinger_UDFYLDT_NNFV NY (9473881 - EMN-2022-03838)
- Ansøgning kommunegaranti NNFV underskrevet (9408778 - EMN-2022-03838)
- Kreditvurdering og beregning af garantiprovision 2025 Nørre Nebel Fjernvarme (9408852 EMN-2022-03838)
- Regnskab Nørre Nebel Fjernvarme-underskrevet (9408782 - EMN-2022-03838)
- (Lukket bilag)
- (Lukket bilag)
Kilde: Varde Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.