Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Plan- og Udviklingsudvalget, Varde

Genbehandling af Hodde-Tistrup Udviklingsplan 2026-2031

Dette dagsordenspunkt er en genbehandling af Hodde-Tistrup Udviklingsplan 2026-2031, som tidligere har været sendt som orientering til behandling i Plan- og Udviklingsudvalget den 17. august 2026.

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Udviklingsudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt er en genbehandling af Hodde-Tistrup Udviklingsplan 2026-2031, som tidligere
har været sendt som orientering til behandling i Plan- og Udviklingsudvalget den 17. august 2026.
Orienteringssagen blev dog taget af den politiske dagsorden, inden den gik videre til Økonomi- og
Personaleudvalget samt Byrådet, da forvaltningen blev opmærksom på, at beslutningen fra 2023 om
at behandling af udviklingsplanen skulle ske som orientering efter endt høring ikke stemte overens
med den nuværende delegationsplan.
Dagsordenspunktet omhandler anerkendelsen af en ny udviklingsplan.
Nedenstående er derfor stort set samme tekst, som da planen blev sendt til udvalget som
orienteringspunkt. Ændringerne er i ”Forvaltningens anbefaling”, at info om ændret procedure er
fjernet fra afsnittet ”sagsfremstilling” samt at der under forvaltnings vurdering er indsat afsnit om
”Procedure ift. delegationsplan”.
Den nye Hodde-Tistrup Udviklingsplan 2026-2031 har i perioden 30. juni til og med 4. august været
sendt i høring på Varde Kommunes hjemmeside samt via Facebook (TEB og HT Udvikling) og Tistrup
News. Der er ikke indkommet høringssvar om udviklingsplanen.
Udarbejdelsen af planen er sket på baggrund af en lokal inddragelsesproces og arbejde med BID
(Business Improvement Districts) i 2025. Med input fra den lokale proces har Varde Kommune været
behjælpelig med sparring og med tilpasning af materialet samt opsætning af den endelige plan.
Der er i høringsperioden ikke indkommet høringssvar.
Udviklingsplanen bygger på følgende indsatsområder:

Leveby
o Indsatsområdet har fokus på at skabe attraktive rammer for bosætning og hverdagsliv
i Hodde og Tistrup. Her arbejdes der med boligformer, bymiljøer og fællesskaber, der
gør det nemt at trives – både for nuværende borgere og for nye tilflyttere.

Rekreative områder
o Indsatsområdet sætter fokus på naturen som en aktiv medspiller i hverdagslivet. Målet
er at udvikle og forbinde grønne områder, stier og mødesteder, så naturen bliver mere
tilgængelig og kan bruges af alle – året rundt og i respekt for landskabet.

Væksthub
o Indsatsområdet handler om at skabe grobund for nye idéer, læring og lokale
initiativer. Med fokus på iværksætteri, grøn omstilling og unge vil vi understøtte
udvikling af kompetencer, aktiviteter og samarbejder, der kan skabe værdi lokalt –
både socialt og erhvervsmæssigt.

Fællesskabsrum – stærke lokalsamfund og sammenhængskraft
o Indsatsområdet tager afsæt i det stærke lokale engagement og foreningsliv. Her er
fokus på mødesteder, samarbejde, frivillighed og formidling – alt det der binder
lokalsamfundet sammen og skaber rammer for fælles handling og udvikling.

Under indsatsområderne finder man sammenlagt 12 projekter.

Med vedtagelse af den nye udviklingsplan er det muligt for byens foreninger at søge tilskud til
projekterne via Plan- og Udviklingsudvalgets ”Pulje til realisering af udviklingsplaner.”
Udviklingsplanen er tilknyttet dette dagsordenspunkt som bilag.
En udviklingsplan er en brugerdrevet plan for en hel by, der skal hjælpe til med at synliggøre de
visioner og ønsker, der måtte være for den fremtidige udvikling i området. En udviklingsplan er en
procesplan for udvikling af byen gennem lokale idéer og initiativer.
En udviklingsplan rummer ingen bestemmelser og har derfor ingen umiddelbar retsvirkning.
Denne sag har ikke indflydelse på tidligere uddelte puljemidler, da ansøgninger behandles på
baggrund af byens på udmøntningstidspunktet anerkendte udviklingsplan.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at der med udarbejdelsen af en ny udviklingsplan lokalt er skabt et værktøj,
der kan medvirke til udviklingen af Hodde og Tistrup.
I Tistrup er der et godt drive i arbejdet med udviklingsplaner og interesse for at bidrage til at realisere
udviklingsplanens projekter. Kommunen vil som ved øvrige udviklingsplaner understøtte planen med
sparring til den lokale styregruppe og f.eks. tilbyde vejledning til fundraising og projektledelse samt
vejledning i enkelte projekter.
Procedure ift. delegationsplan
Udviklingsplanen har været i høring på Varde Kommunes hjemmeside og i de lokale
medier/kommunikationskanaler. Ifølge den nuværende delegationsplan skal PUU beslutte at sende en
udviklingsplan i høring – dette har ikke været overholdt, da der blev taget udgangspunkt i
sagsfremstilling om ændret proces fra 2023.
Forvaltningen vurderer, at høringen har været dækkende ift. inddragelse af byen bredt set og indstiller
til, at de politiske udvalg accepterer høringen som dækkende, hvormed sagen kan sendes videre til
anerkendelse i Byrådet, uden at udviklingsplanen skal fornyet høring. Proceduren omkring fremtidige
udviklingsplaner vil, udover denne samt Næsbjerg Udviklingsplan, køre i henhold til delegationsplanen,
hvor PUU sender planen i høring og den endelige plan sendes til anerkendelse hos PUU, ØPU og BY.
En udviklingsplan rummer ingen bestemmelser og har derfor ingen umiddelbar retsvirkning. En
udviklingsplan er dog adgangsgivende ift. at ansøge ”Puljen til realisering af udviklingsplaner”.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Med indsatsområderne Leveby, Rekreative områder, Væksthub og Fællesskabsrum favner den nye
udviklingsplan mange aspekter fra Varde Kommunes vision og politikker. Det gælder både ønsker om
natur i forhold til ”Vi i naturen” og et ønske om, at hverdagen skal være vældig.
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten

Økonomi

Ingen
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at høring af udviklingsplanen accepteres som dækkende
at Hodde-Tistrup Udviklingsplan 2026-2031 anerkendes som byens visionsplan for den fremtidige
udvikling af Hodde og Tistrup, og

at forvaltningen fortsætter med at understøtte udviklingsarbejdet gennem vejledning til fundraising og
projektledelse med henblik på at understøtte styregruppen i udmøntningen af udviklingsplanens
enkelte projekter.

Beslutning

Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende

Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Bilag

  • Hodde Tistrup Udviklingsplan 2026-2031 (9445630 - GEO-2025-06033)

Kilde: Varde Kommune, Plan- og Udviklingsudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.