Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Udvalget for Klima, Miljø og Teknik, Vejen

Forslag til aflysning af lokalplan 4.2-02 i Sdr. Hygum (C)

Anbefales godkendt.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Klima, Miljø og Teknik, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Forslag til aflysning af lokalplan 4.2-02 er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra
grundejer om aflysning af lokalplanen. Lokalplanområdet ligger på Ribevej 33 i Sønder Hygum,
og omfatter matr.nr. 1 og en mindre del af matr.nr. 267, begge af Sønder Hygum ejerlav.
Lokalplanen er vedtaget den 26. juni 2001 og udlægger området til boligformål som tæt-lav
boligbebyggelse. Planen blev udarbejdet på baggrund af et daværende konkret ønske om at
udnytte området til et boligprojekt med rækkehuse. Projektet er ikke blevet realiseret, og
grunden har stået ubebygget siden.
Grundejer ønsker mulighed for at sælge grunden til almindeligt byggeri som for eksempel
åben-lav boligbebyggelse og/eller grønt offentligt område, hvilket ikke er muligt indenfor den
nuværende lokalplan. Det er forvaltningens vurdering, at byggeri af åben-lav boligbebyggelse
eller etablering af en mindre plads vil passe godt ind i omgivelserne. En aflysning af
lokalplanen vil heller ikke forhindre byggeri af mindre rækkehusbebyggelse.
Byrådet har mulighed for, jf. Planlovens §33, at ophæve dele af eller hele lokalplanen, når
planlægningen for området ikke længere findes nødvendig eller er tidssvarende. Aflysning af
en lokalplan følger samme vedtagelses- og offentlighedsprocedure, som vedtagelse af en ny
lokalplan. Herefter vil fremtidigt byggeri, i lighed med de omkringliggende grunde, være styret
af bygningsreglementet og kommuneplanens rammebestemmelser for området.
I Kommuneplan 2025 ligger området indenfor ramme 16.B.03 – Område syd for Ribevej, der
udlægger området til boligområde. Rammen tillader bebyggelse i maks. 1,5 etage og giver
mulighed for åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse og offentlige formål.
Forslag til aflysning af lokalplan kan ses som bilag til dagsordenspunktet.
Miljøvurdering

Planen er screenet i henhold til Miljøvurderingsloven. Planen vurderes ikke at være omfattet af
kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelse ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på
miljøet. Afgørelsen af miljøscreeningen kan påklages til Planklagenævnet inden 4 uger fra
offentliggørelse af planforslaget.

Tidligere behandling
16.06.2026 Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
LBK nr. 572 af 29.05.2024 lov om planlægning.
LBK nr. 4 af 03.01.2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM).

Høring
Planen skal i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Klima, Miljø og Teknik, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.