Besluttet 2. november, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Vesthimmerland
Endelig godkendelse af vandløbsregulativ for Sønderlade bæk
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 4. maj 2026, punkt 101 at sende udkast til vandløbsregulativ for Sønderlade bæk i 8 ugers offentlig høring. Der er ikke indkommet høringssvar til udkast til regulativ for Sønderlade bæk.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Vesthimmerlands Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Vesthimmerlands Kommune har ca. 430 km offentlige vandløb. I henhold til vandløbsloven §
12 skal der udarbejdes vandløbsregulativer for de offentlige vandløb og ikke for de private
vandløb.
Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for de enkelte vandløb, herunder
bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand, vedligeholdelse m.m. De fleste af de nuværende
vandløbsregulativer er udarbejdet før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Målet er
at udarbejde et ensartet administrationsgrundlag for sagsbehandling og
vandløbsvedligeholdelsen, samt at skabe en opdateret og mere overskuelig indgang til
vandløbsregulativer, også for den enkelte bredejer.
Fremover skal det med jævne mellemrum vurderes om ændringer i regulativets
forudsætninger, herunder plangrundlaget, bør medføre justering af regulativet. EU's
medlemslande vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet lægger bindende rammer for
vandplanlægningen i EU, og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand,
senest i 2027 skal have opnået mindst "god økologisk tilstand".
Sønderlade bæk er et mindre vandløb med udløb i Trend Å.
Udkast til vandløbsregulativ for Sønderlade bæk har været i høring i perioden fra den 28. juli til
den 22. september 2026.
Der er ikke indkommet høringssvar til udkast til regulativet.
Forventet konsekvens
Administrationen forventer med forslaget at kunne opnå målopfyldelse for vandløbet og
naturen omkring vandløbet.
Organisering og kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Vandløbsloven LBK nr. 1217 af 25/11/2019
Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 240 af 13/03/2019
Miljømålsloven og Bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
Bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb
Cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985 og cirkulære af 20. juli 1984, som beskriver kravene til
indholdet i regulativerne
VVM-loven, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Habitatdirektivet fra 1992(Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper og vilde dyr og
planter med senere ændringer)
Bekendtgørelse 2018–12-06 nr. 1595 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
Økonomi
Regulativudkastet er udarbejdet af rådgiver WSP (tidligere Orbicon). Udgiften til
udarbejdelse af regulativudkastet er afholdt på driftsbudgettet.
Procesplan
Nye vandløbsregulativer skal i henhold til lovbekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 i offentlig
høring i 8 uger. Efter høringen vil eventuelle indsigelser og ændringsforslag blive behandlet.
Regulativerne vil derefter blive forelagt Teknik -, Miljø - og Klimaudvalget til endelig vedtagelse
og offentliggjort med 4 ugers klagefrist.
Når vandløbet er beliggende i et Natura 2000 område og/eller medfører det nye regulativ en
regulering, foretages en VVM-screening med tilhørende afgørelse, jf. VVM-loven. Reguleringer
kræver en tilladelse efter vandløbslovens § 17. Regulering af vandløb, der er omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 3, kan kræve en dispensation. Det tilstræbes at træffe VVMscreeningsafgørelse, vandløbstilladelse og dispensation fra naturbeskyttelsesloven samtidig,
så de tre afgørelser har samme 4 ugers klagefrist.
Sagen afgøres i
Teknik -, Miljø- og Klimaudvalget.
Indstilling
at regulativudkastet for Sønderlade bæk endelig godkendes og offentliggøres med
4 ugers klagefrist.
Beslutning
Fraværende: Ingen.
Godkendt.
Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.