Orientering om klage over afslag på lovliggørelse af udestue og udhus på Skovgaardsvej 5 i Viborg

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg, 1. at forvaltningens bemærkninger til klagen sendes til Byggeklageenheden, jf. bilag 3.

Sagsfremstilling

Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Ejer af Skovgaardsvej 5 i Viborg har i 2025 indsendt ansøgning om fuld retlig lovliggørelse (bibeholdelse) af en udestue og et udhus. Begge er opført uden byggetilladelse. Ejer har tilkendegivet, at overdækning, som også er opført uden tilladelse, vil blive fjernet. Oversigtskort er i bilag 1 og skråfotos med markering af bygningerne er i bilag 2. Udhuset er opført i 2008, og udestuen er opført i 2011, begge uden forudgående byggetilladelse. Daværende ejer (nuværende ejers afdøde mand) søgte i 2010 om byggetilladelse til udestuen. Forvaltningen har dengang meldt tilbage, at der umiddelbart ikke

kunne forventes tilladelse til et byggeri, der overskred den tilladte bebyggelsesprocent. Ville ejer fastholde ansøgningen, skulle der fremsendes yderligere oplysninger. Forvaltningen modtog ikke supplerende oplysninger, og da der dengang ikke var tale om en lovliggørelse, blev byggesagen afsluttet.
Der er ikke en gældende lokalplan for ejendommen. Den gældende kommuneplanramme fastlægger en bebyggelsesprocent for åben-lav boligbebyggelse på 30%, hvilket svarer til bygningsreglementets bestemmelser.
Byggeriet overskrider byggeretten angivet i Bygningsreglement 2018, da der med alle bygningerne på ejendommen er en bebyggelsesprocent på 36,17%. Bebyggelsesprocenten er 34,54%, hvis overdækningen fjernes. Byggeriet overholdt heller ikke de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet. Der er derfor ikke en umiddelbar ret til at få godkendt byggeriet.
Forvaltningen har undersøgt området, og undersøgt om der er givet tilladelse til sammenlignelige forhold. Der er for grunde med sammenlignelige forhold, herunder grundens størrelse, ikke givet tilladelse til overskridelse af bebyggelsesprocenten.
Da der er tale om en lovliggørelse, er der særlige forhold og hensyn, der skal vurderes. Disse forhold er undersøgt og behandlet i afslaget. Den samlede vurdering af det ansøgte har medført, at forvaltningen ikke var positiv overfor overskridelsen af byggeretten, og der var dialog med ansøger herom.
Ansøger fastholdt ansøgning om fuld retlig lovliggørelse (bibeholdelse) af udestue og udhus. Forvaltningen traf derefter den 10. juli 2026 afgørelse om afslag på retlig lovliggørelse af udestue og udhus.
Da byggeriet er opført, fremgår det af afslaget, at ejer inden den. 10. september 2026 skal dokumentere, at udestue og udhus, som har fået afslag, samt overdækning, som de selv har tilkendegivet, at de vil nedrive, er fjernet.
Klagens indhold
Ansøger har påklaget afslaget på vegne af ejer, køber og sig selv til Byggeklageenheden. Klager vil gerne have prøvet følgende punkter ved byggeklageenheden:
Indrettelseshensyn Udestue og udhus har eksisteret siden 2008 og 2011, og klager mener, at ejer har handlet i god tro, idet kommune ikke har fulgt op på en ansøgning, hvor ejer ikke har indsendt det materiale, der er efterspurgt.
Lighedsgrundsætningen At der ikke er behandlet efter lighedsprincippet, da andre ejendomme i området har fået

lov til en højere bebyggelsesprocent, end der nu er givet afslag til.
Proportionalitet Klager mener ikke, at overskridelsen af bebyggelsesprocenten er proportionel med at skulle nedrive de to bygninger.
Klager vil have Byggeklageenheden til at vurdere, om kommune har behandlet sagerne i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper. Klagen er i bilag 3.
Forvaltningens behandling af klagen
Forvaltningen vil overfor Byggeklageenden uddybe begrundelserne i afslaget, hvor de 3 klagepunkter allerede er medtaget. Udkast til udtalelse til Byggeklageenheden er i bilag 4. Der er i afgørelsen og i udtalelsen redegjort for, at der ikke er givet tilladelse til lignende forhold i området, der kunne være understøttende for en retlig lovliggørelse. En retlig lovliggørelse vil kunne skabe præcedens for området, og fremadrettet tillade en væsentlig højere bebyggelsesprocent end der tilstræbes. Forvaltningen gør i udtalelsen særlig opmærksom på, at indrettelseshensynet ikke er gældende, når byggeriet ikke er opført i god tro. Ejer har i 2010 fået at vide, at der ikke kunne forventes tilladelse og valgte derefter alligevel at opføre udestuen. Der er således i lovens forstand ond tro, hvilket vægter tungere end indrettelseshensyn.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold

I henhold til byggelovens § 16, stk. 1, må byggearbejde, der er omfattet af byggelovens § 2, ikke påbegyndes uden byggetilladelse, ligesom det ikke må tages i brug uden tilladelse, jf. byggelovens § 16A, stk. 1.
Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning, jf. Byggelovens § 16C, stk. 3. Der er i det konkrete tilfælde ikke tale om et forhold af underordnet betydning.
Jf. delegationsplanen skal udtalelser i klagesager forelægges udvalget.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.