Besluttet 16. september, Teknisk Udvalg, Viborg
Evaluering af kollektiv trafikplan
Den kollektive trafikplan har været i drift i 2 år, hvorfor forvaltningen har anmodet Midttrafik om en evaluering af busnettet. Samtidig ønsker byrådet at styrke den kollektive transport.
Kort fortalt
- Forslaget
- Teknisk Udvalg tager evalueringen af kollektiv trafikplan til efterretning
- Der arbejdes videre med løsningsforslag for styrkelse af kollektiv transport.
- Hvem
- Teknisk Udvalg, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Teknisk Udvalg tog evalueringen til efterretning og besluttede at arbejde videre med forslag til styrkelse af den kollektive trafik.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,
1. at Teknisk Udvalg tager evalueringen af kollektiv trafikplan til efterretning, og
2. at der arbejdes videre med løsningsforslag for styrkelse af kollektiv transport.
Sagsfremstilling
Historik
Teknisk Udvalg drøftede feedbacken på udvalgsmødet 3. juni 2026 (link til sag nr. 1 i Teknisk Udvalg den 3. juni 2026) og besluttede, at der arbejdes videre.
Teknisk Udvalg godkendte den kollektive trafikplan 4. oktober 2022 (link til sag nr. 1 i Teknisk Udvalg den 4. oktober 2022).
Inddragelse og høring
Forvaltningen og Midttrafik har modtaget inputs fra interessenter ifm. styrkelse af den kollektive transport.
Beskrivelse
Den kollektive trafikplan blev udarbejdet forud for udbud af bybusser og lokalruter i Viborg Kommune. Omdrejningspunktet i den kollektive trafikplan var at gå fra et serviceorienteret busnet til et markedsorienteret busnet og fokusér busdriften, hvor passagerpotentialet var størst. Desuden blev der indført elbusser i hele busnettet.
Den kollektive trafikplan blev vedtaget på et tidspunkt, hvor der var energikrise pga. krigen i Ukraine. Dette medførte, at den udbudte kontrakt indeholdt en reduktion på 10 mio. kr. årligt fra 2024 og frem svarende til 25% færre køreplantimer. Samtidig vedtog Region Midtjylland også økonomiske besparelser. Der må således forventes et fald i antal passagerer pga. færre køreplantimer i det nye busnet.
Andre faktorer, der har haft betydning for antallet af passagerer, er, at antallet af biler pr. husstand er stigende og at 17-årige nu må køre bil. Indførsel af ViborgUNG i 2025 giver unge mellem 16-26 år mulighed for at købe ungdomskort til halv pris, som ses at have en positiv effekt på antal passagerer.
Det forventes desuden, at de driftsmæssige udfordringer på togforbindelsen mellem Viborg og Aarhus har påvirket antallet af passagerer.
Den kollektive trafikplan har nu været i drift i 2 år. Viborg Byråd vil arbejde for at styrke den kollektive transport, hvilket er indtænkt i arbejdet med evalueringen af den kollektive trafikplan. På baggrund af evalueringen arbejdes der videre med hvilke muligheder der er for at styrke den kollektive transport.
Evaluering af busnettet Evalueringen baseres på passagerdata fra henholdsvis før og efter omlægningen af busnettet (marts, april og maj måneder i 2024 og 2026). Evalueringsrapporten fremgår af bilag 1.
Bybusnettet blev reduceret med ca. 2.300 køreplantimer svarende til 21% og består af linje 1, 2 og 3 samt supplering fra lokalrute 751, 752 og 770. Antallet af passagerer er faldet med ca. 21.000 årligt svarende til ca. 13%. Hvis man ser på passagerer pr. køreplantime, som viser effektiviteten af ruterne, så er den steget fra 14,9 til 16,6 passagerer. Samlet set er bybusnettet blevet mere effektivt.
Lokalruterne er opdelt i to kategorier: Uddannelses- og pendlerruter med 2 morgenafgange og 4 eftermiddagsafgange på hverdage (rute 711, 712, 740, 745, 766, 771 og 774), samt lokale ruter med tilnærmet timesdrift på hverdage (rute 750, 751, 770 og 775).
Der er et samlet fald i køreplantimer, passagerer og passagerer pr. køreplantime for lokalruter. Der er dog en positiv udvikling med lokalrute 750 (AU Viborg), 766 (Viborg – Skals – Møldrup – Klejtrup) og 770 (Viborg – Bjerringbro).
Evaluering af flextrafikken (perioden marts, april og maj måneder i 2024 og 2026). Flexbusafgange har i flere år været tilbudt i køreplaner som supplement til almindelig rutebus. Der bliver generelt ikke kørt mange af de tilbudte flexbusafgange, men antallet af ture er steget fra 32 ture i 2024 til 105 ture i 2026. Den kollektive trafikplan tilbyder flere flexbusa fgange på enkelte ruter.
Viborg Kommune har 12 plusturknudepunkter fordelt i oplandsbyer med betjening af regionale ruter og togstrækningen samt Viborg Banegårdsplads. Antallet af plusturknudepunkter er uændret, men der ses en fordobling i antallet af kørte ture. I 2024 blev der kørt 301 ture og i
2026 blev der kørt 624 ture, hvoraf de 277 ture foregik til/fra knudepunktet ved Viborg Banegårdsplads. Der er tre flexturknudepunkter indenfor byzonen omkring Viborg midtby. I 2026 blev der kørt 953 ture, hvoraf 480 var til/fra flexturknudepunkt. I 2024 blev der kørt 932 ture, hvoraf 266 ture var til/fra flexturknudepunkt. Stigning i flexture er 2%, mens ture til/fra knudepunkt er steget med 80%. Samlet set ses en positiv udvikling i brugen af flextrafikken, som i den kollektive trafikplan anvendes som et supplement til busdriften.
Alternativer
Intet
Tidsperspektiv
På samme møde afholdes en temadrøftelse om muligheder for styrkelse af den kollektive transport med henblik på beslutning på kommende møde.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
Juridiske og planmæssige forhold
Intet
Beslutning
Teknisk Udvalg tog evalueringen til efterretning og besluttede at arbejde videre med forslag til styrkelse af den kollektive trafik.
Kilde: Viborg Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.