Spring til indholdet
Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 2. november, Plan- og Boligudvalget, Aabenraa

Orientering om status på større vindmøller og solceller

Plan, Teknik & Miljø indstiller, at punktet tages til orientering.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Boligudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Taget til orientering.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag gives en orientering om status vedrørende eksisterende VE-anlæg, planlagte VEanlæg, VE-anlæg under planlægning og VE-anlæg, der skal arbejdes videre med, jf. Udvalget
for Plan, Teknik og Landdistrikters beslutninger i juni og august 2024.

Baggrund

Jævnfør Byrådets beslutning den 28. juni 2023 og Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikters
præcisering den 10. oktober 2024 er det ambitionen, at der skal planlægges for en produktion
af grøn strøm fra sol og vind i 2030 svarende til samlet 8.000 TJ/år + produktionen fra et
hybridprojekt ved Bølåvej, som, hvis det gennemføres som skitseret, vil kunne producere op
imod 2.000 TJ/år.
10.000 TJ/år svarer til 2,8 mio. MWh/år, hvilket med den aktuelle teknologi vil kunne
produceres ved opstilling af ca. 2.500 ha solceller og 16 store 4,2 MW-vindmøller. Dette areal
skal tillægges arealer til levende hegn, økologiske forbindelser og øvrige naturarealer mv.,
hvorved bruttoarealbehovet er ca. 3.000 ha, svarende til godt 3 % af kommunens areal.
Dette svarer til summen af de aktuelle projekter og ansøgninger i kommunen, se bilag.
De idriftsatte VE-anlæg i kommunen producerer godt 0,6 mio. MWh/år, hvilket godt og vel
svarer til forbruget i kommunen eksklusive Kassø PtX. Dette anlæg forventes at forbruge ca.
0,35 mio. MWh/år, stigende til ca. 0,45 mio. MWh/år, når den aktuelt skitserede udvidelse er
gennemført.
Den vedlagte statusredegørelse er udarbejdet den 21. oktober 2026. Redegørelsen består af
et oversigtskort og en tabel, hvor de enkelte anlægs væsentligste data fremgår, såsom
anlæggets beliggenhed, navn, størrelse, energiproduktion og indbetaling til grøn pulje.
I den sidste kolonne er anført, i hvilken fase anlægget/planlægningen befinder sig. Det vil
overordnet sige, om det pågældende anlæg er eksisterende og idriftsat, under opførelse, under
byggesagsbehandling, under planlægning eller i en indledende fase. Ved hjælp af farvekoder
indikeres forvaltningens oplevelse af, om der aktuelt gøres fremskridt (grøn), små fremskridt
(gul) eller ingen fremskridt (rød).
Statusredegørelsen lægges på kommunens hjemmeside og opdateres efter hvert
udvalgsmøde.

Sagen afgøres i
Plan- og Boligudvalget.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,
at punktet tages til orientering.

Beslutning

Taget til orientering.

Kilde: Aabenraa Kommune, Plan- og Boligudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.