Besluttet 2. november, Plan- og Boligudvalget, Aabenraa
Plan- og Boligudvalgets bevillingskontrol for anlæg pr. 30. september 2026
Plan, Teknik & Miljø indstiller, at den vedlagte statusbeskrivelse pr. 30. september 2026 for de enkelte anlæg tages til efterretning, og at der gives en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2026 på 6,580 mio. kr. samt en tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2027, der finansieres af de likvide midler, jf. ovenstående tabel 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Boligudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til, at der træffes beslutning om ansøgning af tillægsbevillinger til
anlæg, i forbindelse med bevillingskontrollen pr. 30. september 2026. Dette er årets anden
bevillingskontrol, og den behandles i to selvstændige sager. Én sideløbende sag, der vedrører
driften, og nærværende sag, der vedrører anlæg.
Forvaltningen Plan, Teknik & Miljø har vurderet de igangværende anlægsprojekter, og i den
forbindelse udarbejdet den i bilag A2 vedlagte beskrivelse af status på hvert enkelt
anlægsprojekt, herunder en vurdering af, hvornår de enkelte anlægsprojekter forventes
afsluttet, og hvorvidt budgetterne hertil overholdes.
Bevillingerne forventes overholdt på alle anlægsprojekter.
Der er i alt 13 igangværende anlægsprojekter, på Plan- og Boligudvalgets område, hvoraf 4
forventes afsluttet i 2026.
Udover de 13 igangværende skattefinansierede anlæg, er der under Plan- og Boligudvalget 10
projekter vedrørende Jordforsyning, her forventes der ingen afsluttet i 2026.
Der søges om overførsel af et rådighedsbeløb på i alt 6,580 mio. kr. til 2027, som følge af
betalingsforskydninger vedrørende projekter, hvorpå der ikke kommer flere udgifter i
indeværende år. Betalingsforskydninger på øvrige igangværende anlægsprojekter overføres
ved regnskabsafslutningen i marts måned.
Økonomi og afledt drift
Plan- og Boligudvalget har pr. 30. september 2026 et korrigeret anlægsbudget på 36,516 mio.
kr. og et forbrug på 9,630 mio. kr.
Fordelt på de skattefinansierede anlæg og jordforsyning.
Der er for skattefinansierede anlæg et korrigeret budget på 15,613 mio. kr., med et forbrug pr.
30. september 2026 på 5,225 mio. kr.
I alt 4 projekter forventes afsluttet i 2026. De resterende 9 projekter forventes overført til 2027.
Der er i alt 10 projekter vedrørende Jordforsyning, og et korrigeret budget på 20,903 mio. kr.
med et forbrug pr. 30. september på 4,405 mio. kr.
Det forventes ikke at der afsluttes projekter i 2026.
Resultatet af bevillingskontrollen pr. 30.9.2026 fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1:
Projekt
TB i
TB i
Byrumsforbindelse, Nørreport
Erhvervsformål, Rammebeløb til byggemodning
I ALT
RK i
RK i
Jordforsyning
Byggemodning Margrethegårdsvej
+ = budgetforhøjelse/tillægsbevilling og - = budgetreduktion/negativ tillægsbevilling
Sagen afgøres i
Plan- og Boligudvalget.
Indstilling
Plan, Teknik & Miljø indstiller,
at den vedlagte statusbeskrivelse pr. 30. september 2026 for de enkelte anlæg tages til
efterretning, og
at der gives en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2026 på 6,580 mio. kr. samt en
tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2027, der finansieres af de likvide midler, jf.
ovenstående tabel 1.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Plan- og Boligudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.