Orientering om vikardækning og minimumstimetal i folkeskolen

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn- og Læringsudvalget tager orientering om
vikardækning og minimumstimetal i folkeskolen til efterretning.

Baggrund

Børn- og Læringsudvalget blev 5. marts 2026 (pkt. 23) orienteret om, at administrationen
fremadrettet vil udarbejde en årlig opgørelse over omfanget af aflyste lektioner samt lektioner
varetaget af ikke uddannede vikarer. Det fremgik desuden, at udvalget vil blive forelagt en
samlet opgørelse på udvalgsmødet i september 2026.
Arbejdet med opgørelsen har efterfølgende tydeliggjort, at der er en række udfordringer
forbundet med at sammenstille de eksisterende registreringer til en samlet og retvisende
opgørelse.
Dette skal ses i forlængelse af tidligere politiske behandlinger af vikardækning og aflyste
undervisningstimer. De tidligere opgørelser har navnlig omhandlet registreret vikardækning og
aflysninger, mens den aktuelle problemstilling i højere grad vedrører, om de eksisterende data
kan anvendes til at dokumentere den undervisning, eleverne faktisk har modtaget, og om
undervisningen kan medregnes i det lovpligtige minimumstimetal.
De tidligere behandlinger har samtidig vist, at registreringerne skal fortolkes med forsigtighed,
blandt andet fordi registreringspraksis ikke er fuldt ensartet. En registreret vikartime eller en
registreret aflysning kan derfor ikke uden videre sidestilles med henholdsvis gennemført eller
manglende undervisning.
Fra registreret vikardækning til faktisk gennemført undervisning
Efter Rigsrevisionens kritik af Undervisningsministeriet afventer administrationen nu
ministerens svar og eventuelle udmelding til skolerne. Det må forventes, at der vil være øget

fokus på skolernes dokumentation af, at minimumstimetallene overholdes. Samtidig er der
behov for en nærmere afklaring af, hvordan en gennemført undervisningstime i dansk,
matematik og historie præcist skal opgøres og dokumenteres.
I den nuværende situation vil det kræve en konkret vurdering af de enkelte undervisningstimer,
herunder om undervisningen er gennemført, og om kravene til blandt andet
kompetencedækning er opfyldt. Hvis en undervisningstime ikke kan medregnes i
minimumstimetallet, vil der skulle findes en løsning, så det samlede timetal fortsat opfyldes.
Det kan eksempelvis ske ved at konvertere en time i et fag uden et fast minimumstimetal til et
fag, hvor der er et lovbestemt minimumstimetal.
En sådan individuel optælling og vurdering af hver enkelt undervisningstime vil imidlertid være
meget ressourcekrævende og vil indebære en betydelig administrativ opgave for både lærere
og skoler.
Det forventes, at en teknisk understøttelse vil gøre det muligt at sikre den korrekte optælling,
og flere firmaer arbejder på tekniske løsninger til optælling og registrering, hvilket
administrationen afventer.
Der er således både en registreringsmæssig og en teknisk udfordring, som skal håndteres,
hvis der fremadrettet skal kunne foretages en mere sikker og ensartet opgørelse af den faktisk
gennemførte undervisning.
De eksisterende data giver mulighed for at opgøre den registrerede vikardækning og i et vist
omfang registrerede aflysninger. Oplysningerne kan imidlertid ikke i sig selv anvendes som
dokumentation for, hvor mange undervisningstimer eleverne faktisk har modtaget.
En registreret vikartime er eksempelvis ikke nødvendigvis udtryk for, at en undervisningstime
er gået tabt, ligesom en registreret aflysning ikke nødvendigvis betyder, at eleverne ikke har
modtaget undervisning på anden måde.
En sikker opgørelse over faktisk gennemført undervisning forudsætter oplysninger om den
konkrete undervisningstime, herunder fag, varighed, hvem der har varetaget undervisningen,
og om undervisningen opfylder kravene til minimumstimetal og kompetencedækning. Disse
oplysninger er ikke samlet og registreret ensartet i de eksisterende systemer.
Minimumstimetallet kræver dokumentation af de faktisk gennemførte timer
Folkeskoleloven kræver minimumstimer i dansk, matematik og historie; timerne varierer efter
klassetrin og er klokketimer, ikke lektioner. Eksempelvis er minimumstimetallet i dansk i 1.
klasse 330 klokketimer.
Administrationen har derfor ikke et samlet og ensartet datagrundlag, der kan dokumentere det
faktiske antal gennemførte og medregnelige timer. Det skyldes, at de nødvendige oplysninger
ikke registreres med henblik på en samlet opgørelse af den faktisk gennemførte undervisning.
Vikarforbrug kan indikere, om eleverne modtager den undervisning, de har krav på.
Vikardækningen giver et billede af omfanget – men ikke af det samlede

undervisningstab
Administrationen har trukket data fra it-systemt vedr. vikarforbrug i skoleåret 2025/2026.
Andelen af det samlede antal lektioner, der er dækket af en vikar, er 4,7 % for Haslevskolerne
og 6,6 % for 5-Kløverskolerne. I bilag 1 fremgår vikardækningen for de enkelte afdelingsskoler.
Det bemærkes, at vikarer ved barsel eller langtidssygdom ikke tæller med i denne
vikardækning, da dette i systemet er kategoriseret som en fast lærer, der løser timerne.
Der aflyses kun timer i udskolingen, da eleverne her vurderes at kunne sendes hjem med
opgaver. Dette sker dog kun i meget begrænset omfang, da eleverne arbejder hjemme i under
1 % af lektionerne.
Skovkildeskolerne sender aldrig elever hjem, og da der er flere pædagoger/lærere på hver
klasse, vil eleverne altid opleve, at der er kendte voksne i klassen.
Sygdom og andre skoleaktiviteter påvirker muligheden for at overholde
minimumstimetallet
I Faxe Kommunes budgettildeling giver der bevilling til gennemførsel af minimumstimetallet,
som det er udmeldt fra Undervisningsministeriet. Skolebestyrelserne på begge dristriktsskoler
har besluttet at konvertere al understøttende undervisning med henblik på at sikre, at
elevernes skoledage ikke bliver unødigt lange. Det betyder samtidig, at der er en tæt
sammenhæng mellem de planlagte undervisningstimer og muligheden for at opfylde
minimumstimetallet. Når faglige timer aflyses eller konverteres til andre formål og aktiviteter,
kan det derfor få direkte betydning for, om det lovpligtige timetal kan opfyldes.
I løbet af skoleåret aflyses fagtimer for at skabe rum for andre relevante aktiviteter som fx
motionsdag, Faxerier, åben skole, emneuger, første skoledag efter sommerferien og
ekskursioner. Det kan gøre det vanskeligt at sikre, at der samlet set gennemføres det krævede
antal timer i de tre fag, hvor der er fastsat et minimumstimetal.
Sygdom er dog den væsentligste faktor til, at minimumstimetallet ikke overholdes, hvilket ikke
nødvendigvis kan løses ved vikarbrug.
Vikardækning kan ikke stå alene
I Folkeskoleloven er der også krav om fuld kompetencedækning. Kravet indebærer, at en
bestemt andel af undervisningen skal varetages af en lærer med undervisningskompetence i
de fag, der undervises i. En lærer har fx undervisningskompetence i dansk, hvis læreren har
taget læreruddannelsen med specialisering i dansk eller har opnået tilsvarende kompetencer
på anden vis.
Da det er vanskeligt at finde uddannede vikarer, benyttes der ofte vikarer uden den
nødvendige undervisningskompetence i det pågældende fag. Det betyder, at en vikartime ikke
nødvendigvis kan sidestilles med en time, der kan medregnes i opgørelsen af den
undervisning, der skal sikre, at kravene til minimumstimetal og kompetencedækning er opfyldt.
Vikardækning kan derfor ikke alene anvendes som dokumentation for, at minimumstimetallet er

opfyldt. Det afgørende er, om undervisningen faktisk er gennemført, og om den kan
medregnes efter de gældende krav.
En landsdækkende udfordring – og behov for fælles løsninger
Rigsrevisionen har i 2026 analyseret skolernes gennemførte undervisning og finder, at det kun
var henholdsvis 61 % og 52 % af skolerne, der faktisk gennemførte det lovpligtige timetal i
henholdsvis dansk og matematik i skoleåret 2022/23. Rigsrevisionen peger samtidig på en
væsentlig forskel mellem skolernes planlagte timetal og det timetal, der faktisk gennemføres.
Udfordringen er således ikke begrænset til Faxe Kommune, men er en landsdækkende
problemstilling. Det gælder både spørgsmålet om, hvordan kommunerne sikrer, at eleverne
modtager de lovbestemte timer, og hvordan de faktisk gennemførte timer registreres og
dokumenteres.
Administrationen har netop tilbudt at indtræde i en nyetableret arbejdsgruppe i KL.
Arbejdsgruppen har til formål at undersøge, hvordan kommunerne fremadrettet kan sikre, at
eleverne modtager de lovbestemte timer, samt hvordan registreringspraksissen for de reelt
gennemførte timer kan styrkes på tværs af landet. Udvalget vil blive orienteret, når
arbejdsgruppens anbefalinger og eventuelle løsningsmodeller foreligger. I bilag 2 er vedlagt
notat fra KL.
Svar på spørgsmål fra udvalgsformand
I forbindelse med tidligere drøftelser i udvalget om data på vikardækning, har udvalgsformand
fremsendt en række spørgsmål. Der henvises til bilag 3 for svar på disse spørgsmål.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Børn- og Læringsudvalget.