Spring til indholdet
Frederikshavn
Skift kommune
KøbenhavnFrederikshavnAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser, Frederikshavn

Delvis ophævelse af lokalplan for Nørregade 38, 9300 Hørby

Team Erhvervsplanlægning indstiller, at 1. forslag til ophævelse af delområde B for lokalplan SAE.3.05.0 godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring. 2. såfremt der ikke indkommer høringssvar af væsentlig betydning, bemyndiges administrationen til at vedtage ophævelsen endeligt.

Byggeri og lokalplanerErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser, Frederikshavn Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på frederikshavn.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På baggrund af en henvendelse om udarbejdelse af en ny lokalplan for Nørregade 38 i
Hørby har administrationen undersøgt sagen nærmere. Ejendommens ejer ønsker at
etablere en mindre enkeltmandsvirksomhed. Ejendommen er omfattet af lokalplanens nr.
SAE.3.05.0 delområde B, som udlægger området til offentlige formål, herunder plejehjem
samt private og kommunale institutioner af almennyttig karakter. Den eksisterende
lokalplan giver desuden mulighed for etablering af beskyttede boliger eller lette kollektive
boliger. Dog anvendes delområde B ikke længere til det offentlige formål, som
lokalplanen oprindeligt blev udarbejdet til. Lokalplanens bestemmelser understøtter derfor
ikke længere områdets aktuelle og fremtidige behov, som afspejles af den nuværende
udvikling.
Ejendommen Nørregade 38 i Hørby er en tidligere kommunal ejendom, som blev solgt til
private i 2015. Det fremgår af købsaftalen, at lokalplanens formål skulle ændres i
forbindelse med salget. Dette er imidlertid ikke gennemført. Administrationen har derfor
foretaget en nærmere vurdering af planforholdene for ejendommen og kan konstatere, at
lokalplanen ikke længere vurderes at være nødvendig for delområdets fremtidige
udvikling. Området er allerede omfattet af en kommuneplanramme, som fastlægger de
overordnede anvendelsesmuligheder. Ved en delvis ophævelse vil ejendommen
fremover blive reguleret af kommuneplanrammen SAE.B.08.03 (Bilag 3) og den øvrige
gældende lovgivning.
Den gældende kommuneplanramme muliggør fortsat anvendelse til helårsboliger samt
erhverv i begrænset omfang inden for virksomhedsklasse 1-2. Administrationen vurderer
derfor, at en delvis ophævelse af lokalplanen vil udvide områdets fremtidige
anvendelsesmuligheder og gøre, at ejendommen beliggende på adressen igen kan tages
aktivt i brug uden krav om ny lokalplan.
Efter dialog med de nuværende ejere er der oplyst et ønske om at sælge ejendommen til
fremtidig anvendelse som bolig kombineret med en mindre enkeltmandsvirksomhed med
primært kontorarbejde og begrænset lagerfunktion. Der foreligger ingen planer om ny
bebyggelse eller væsentlige ændringer af adgangsforholdene. I den forbindelse vurderer
administrationen, at lokalplanen ikke længere udgør et hensigtsmæssigt
administrationsgrundlag, idet lokalplanens anvendelsesbestemmelser fastholder et
offentligt formål, som ophørte i 2015, og som ikke længere understøttes af den gældende
kommuneplanlægning. Administrationen vurderer derfor, at lokalplanen har mistet sin
planlægningsmæssige funktion for delområde B og foreslår, at denne del af lokalplanen
ophæves.

Den øvrige del af lokalplanen omfatter arealer til offentlige formål, herunder tidligere
plejehjem med tilhørende boliger og et skovareal. Da der på nuværende tidspunkt ikke
foreligger en nærmere afklaring om den fremtidige anvendelse og udviklingsretning for
disse arealer, fungerer den eksisterende lokalplan som en nødvendig ramme, indtil en ny
planlægning kan gennemføres. Det er derfor administrationens vurdering, at det er
relevant at opretholde lokalplanen for delområde A, frem for at ophæve hele lokalplanen.
Det er samtidig administrationens vurdering, at ophævelse af lokalplanens delområde B
kan gennemføres uden at ændre planforholdene for det øvrige lokalplanområde.

Indstilling

Team Erhvervsplanlægning indstiller, at
1. forslag til ophævelse af delområde B for lokalplan SAE.3.05.0 godkendes og
sendes i 4 ugers offentlig høring.
2. såfremt der ikke indkommer høringssvar af væsentlig betydning, bemyndiges
administrationen til at vedtage ophævelsen endeligt.

Bilag

  • 1. Oversigtskort (DokumentID: 8944073 - GEO-2026-02975)
  • 2. Lokalplan (DokumentID: 8944075 - GEO-2026-02975)
  • 3. Kommuneplanrammer (DokumentID: 8944076 - GEO-2026-02975)

Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.