På dagsordenen 4. november, Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser, Frederikshavn
Igangsætning af lokalplan og kommuneplantillæg for Søholt Solcellepark
Team Erhvervsplanlægning indstiller, at 1. der igangsættes nyt kommuneplantillæg for området. 2. der igangsættes ny lokalplanlægning for området. 3. bygherre foranstalter udarbejdelse af det nødvendige planmateriale.
Klima og grøntByggeri og lokalplanerErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på frederikshavn.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Igangsætning af
planlægning for
kommuneplantillæg og
lokalplan
Godkendelse af
planforslag
Offentlig høring
Vedtagelse
St. Jørgen Energy har anmodet om igangsætning af lokalplan og kommuneplantillæg for
Søholt Solcellepark. Solcelleparken blev udpeget af udvalget den 12. august 2026 til
prioritering af igangsætning. Projektet blev modtaget som en del af kommunens call-in af
vedvarende energiprojekter i 2023. Der har siden været ændringer i projektet i
forbindelse med et nærliggende vådområde, og områdeafgrænsningen er ændret, så
projekterne grænser op til hinanden. Områdeafgrænsningen ses på bilag 1.
Søholt Solcellepark omfatter et område på 234 ha og vil både indeholde solceller og
energilager med en samlet kapacitet på ca. 264 MW. Den forventede årlige
strømproduktion er på 273 GWh, svarende til 68.000 husstande. Nettilslutningsaftalen er
på vej, og det forventes, at anlægget kan være i drift i 2030. Der er få natur- og
landskabsudpegninger i området, der hovedsageligt består af landbrugsjord, og der vil
tages hensyn til eventuelle udpegninger i forbindelse med planlægningen. Der er en
eksisterende lokalplan i området, der omfatter 5 vindmøller. Udarbejdelse af denne plan
vil ikke ændre på det eksisterende plangrundlag for disse, og vindmøllerne vil blive
indarbejdet i projekteringen for solcelleparken. Yderligere information om projektet kan
ses i projektansøgningen.
I forbindelse med call-in i 2023 blev alle indkomne projekter sendt i høring, hvor
offentligheden ligeledes blev inviteret til at komme med forslag til placering af fremtidig
vedvarende energi. Da forslaget før har været i høring, og da projektudvikleren løbende
har haft kontakt til både lodsejere inden for projektområdet samt alle naboer inden for 200
m., mener administrationen ikke, at det er nødvendigt med yderligere foroffentlighed. Der
er ligeledes ikke længere krav om foroffentlighed i forbindelse med kommuneplantillæg,
men kun krav om offentlig høring af selve forslaget. Der afholdes dog et
informationsmøde i samarbejde med projektudviklerne i løbet af udarbejdelsen, så
lodsejere kan stille spørgsmål til processen.
Det ønskede projekt kan ikke realiseres inden for det gældende plangrundlag og
forudsætter derfor udarbejdelse af nyt kommuneplantillæg og ny lokalplan. St. Jørgen
Energy vil bistå med udarbejdelsen af lokal- og kommuneplantillæg samt miljøvurdering
af disse.
Indstilling
Team Erhvervsplanlægning indstiller, at
1. der igangsættes nyt kommuneplantillæg for området.
2. der igangsættes ny lokalplanlægning for området.
3. bygherre foranstalter udarbejdelse af det nødvendige planmateriale.
Bilag
- 1. Projektansøgning Søholt Solcellepark (DokumentID: 8945360 - GEO-2026-04815)
- 2. Projektafgrænsning (DokumentID: 8952011 - GEO-2026-04815)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.