Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

Besluttet 12. august, Seniorer og Forebyggelse, Frederikssund

Orientering om et tværsektorielt sundhedshus i Frederikssund

Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede i 2016 at etablere et sundhedshus i Frederikssund, når Nyt Hospital Nordsjælland er taget i brug. Frederikssund Kommune har siden truffet en række beslutninger for at realisere et fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen til efterretning.
Hvem
Seniorer og Forebyggelse, Frederikssund Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller til Seniorer og Forebyggelse, at:

• Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede i 2016 at etablere et sundhedshus i Frederikssund med akutklinik og ambulatorier, når Nyt Hospital Nordsjælland er taget i brug. Der sker efter planen i løbet af 2027. Siden da har der været dialog mellem regionen og Frederikssund Kommune om et fælles sundhedshus og igangsat forskellige samarbejder.
Region Hovedstaden besluttede i 2021 omfanget af regionale sundhedstilbud i de tværsektorielle sundhedshuse i Helsingør og i Frederikssund. Det drejer sig om ambulante patientforløb for følgende fire målgrupper: 1) patienter med kroniske sygdomme, 2) gravide og småbørnsfamilier, 3) børn og unge samt 4) patienter med ukomplicerede mindre skader. Med afsæt i Sundhedsreformen overvejes det om yderligere tilbud skal findes i de lokale sundhedshuse. Det forventes derfor at udviklingen af det kommende tværsektorielle sundhedshus indgår i den kommende Nærsundhedsplan for Nordsjælland, som aftales hen over efteråret 2026 og foråret 2027 i Sundhedsrådet.
Byrådet har allerede truffet en række beslutninger for at realisere Frederikssund Kommunes deltagelse i projektet og har hen over årene gradvist flyttet flere og flere tilbud ud på Frederikssund Hospital. Frederikssund Kommunes Rehabiliteringsafdeling flyttede ind på hospitalet i 2015 og bor i dag tæt på Nordsjællands Hospitals afdeling for Multisyge. Sundhedsplejen fulgte efter i 2021. De bor dør om dør med jordemødrene, som de samarbejder med om særligt de sårbare gravide. Døgnplejen har taget imod borgere i deres sygeplejeklinik på østsiden af fjorden med to klinikrum på hospitalet siden 2023 og Tandplejen åbnede desuden en moderne tandklinik i 2024 til dele af kommunens tilbud til almentandplejen og tandreguleringen.
I budgetaftalen 2024-2027 blev det besluttet at flytte Forebyggelse og Trænings afdeling i Slangerup til Frederikssund Hospital. Planen blev pauseret på grund af sundhedsreformen (sag nr. 95 i Økonomiudvalget den 23. april 2025).
Idet det efterfølgende er blevet afklaret, at kun meget lidt af Forebyggelse og Trænings aktivitet overgår til Region Østdanmark som følge af reformen går administrationen i dialog med regionen om mulighederne for tildeling af lokaler. Seniorer og Forebyggelse forelægges en sag, når mulighederne er afsøgt.
Udvalget bliver vist rundt på Frederikssund Hospital i forbindelse med mødet.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.
Kommentarer fra Seniorrådet:
Seniorrådet påskønner indsatsen med at etablere et Sundhedshus på Frederikssund Hospital med akutklinik og ambulatorier. Vi ser frem til de fremtidige aftaler vedr. det tværsektorielle sundhedshus, og vi anbefaler et sundhedshus opbygget i samme stil som sundhedshuset i Helsingør. Desuden glæder det os at Frederikssund Sygehus kan bruges til sundhedsarbejde for flere målgrupper, dels af vores kommune dels af samarbejdet mellem kommunen og regionen.

Økonomi

Økonomi bemærker at orientering om sundhedshuset i Frederikssund ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Frederikssund Kommune, Seniorer og Forebyggelse, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 65. Læs den originale sag hos kommunen.