Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

Besluttet 9. september, Seniorer og Forebyggelse, Frederikssund

Orientering om årsredegørelse for magtanvendelse 2025

I denne sag orienteres Seniorer og Forebyggelse om redegørelse for indberettede magtanvendelser over for voksne med betydelig og varig psykisk funktionsnedsættelse for 2025. Sagen behandles sideløbende i Social og Sundhed.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen til efterretning.
Hvem
Seniorer og Forebyggelse, Frederikssund Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller til Seniorer og Forebyggelse, at:

• Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Seniorer og Forebyggelse modtager årligt en redegørelse om antallet af indberettede magtanvendelser foretaget over for voksne borgere med betydelig og varig psykisk funktionsnedsættelse. Redegørelsen omfatter både sundheds- og ældreområdet samt handicap- og psykiatriområdet og er vedlagt som bilag.
I denne sagsfremstilling er den del af indberetningerne, der relaterer sig til Seniorer og forebyggelses ressortområde fremhævet. Handicap- og psykiatriområdet hører under Social og Sundheds ressortområde.
Frederikssund Kommunes magtanvendelsesudvalg har til opgave at administrere bestemmelserne i servicelovens kapitel 24-24 b om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på vegne af Byrådet.
Formålet med lovgivningen er at begrænse magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige samt at øge retssikkerheden. I erkendelsen af, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i borgerens ret til selvbestemmelse, er der i serviceloven fastsat nærmere regler om, i hvilke situationer og hvordan sådanne tvangsmæssige foranstaltninger undtagelsesvist er tilladt.
Magtanvendelsesudvalget afgør forhåndsansøgninger om tilladelse til at anvende magt i særlige situationer og vurderer, om indberettede tilfælde af akut anvendt magt giver anledning til bemærkninger.
Indberettede magtanvendelser i 2025 på Seniorer og Forebyggelses område
Ældre- og sundhedsområdet omfatter kommunens fem omsorgscentre, Døgnplejen og Rehabiliteringsafdelingen. Af bilagets side ni fremgår det, at der i 2025 er indberettet otte tilfælde af magtanvendelse. Der er modtaget indberetninger fra kommunens omsorgscentre og rehabiliteringsafdelingen. I 2024 blev der indberettet fem tilfælde af magtanvendelse og der er således sket en stigning i antallet af indberettede tilfælde.
Tre indberetninger vedrører kortvarig fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne. Tre indberetninger vedrører henholdsvis fastholdelse af borger og løsning af borgers greb. En indberetning vedrører et indgreb, der ikke er beskrevet i serviceloven. Der blev desuden godkendt en ansøgning om anvendelse af stofsele.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at antallet af magtanvendelser er lavt set i lyset af det forholdsvist store antal borgere med demens på kommunens omsorgscentre. Der er derfor fortsat behov for at oplyse om magtanvendelsesreglerne i forhold til at kunne yde den rette omsorg for denne gruppe af borgere. Det er desuden vurderingen, at der på kommunens omsorgscentre arbejdes pædagogisk med at forebygge magtanvendelse.
Administrationen arbejder løbende på at sikre, at rammerne for både kompetenceudvikling og den nødvendige opmærksomhed på lovgivning og forebyggelse er til stede i kommunens tilbud. Ligeledes vil administrationen fortsat arbejde på at sikre, at tilbuddene har let adgang og kendskab til vejledningsmulighederne i magtanvendelsesudvalget og undervisning i reglerne om magtanvendelse i kommunens e-learningsmodul.
Administrationen vurderer, at det er afgørende, at den lokale ledelse sikrer, at gråzoneområder i forhold til omsorgspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse jævnlig tages op til drøftelse og refleksion på personale- eller teammøder. Ledelsen på tilbuddene bør desuden følge op på vurderinger af foretagne magtanvendelser og eventuelt iværksatte pædagogiske eller eventuelt personalemæssige tiltag.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet.
Kommentarer fra Seniorrådet:
Seniorrådet tilslutter sig administrationens indstilling.

Økonomi

Orientering om årsredegørelse for magtanvendelse 2025 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Kilde: Frederikssund Kommune, Seniorer og Forebyggelse, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 73. Læs den originale sag hos kommunen.