Herning
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 20. oktober, Beskæftigelsesudvalget, Herning

Generel orientering fra administrationen

Meddelelser fra administrationen forelægges og drøftes.

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelsesudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 20. oktober 2026. Du finder dem på herning.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Temaplan
Planen indeholder forslag til temaer og indhold på kommende udvalgsmøder og skal bidrage til at give udvalget indsigt i og indflydelse på mødernes indhold. Temaplanen er et dynamisk arbejdsredskab, som løbende kan justeres i takt med udvalgets ønsker og aktuelle behov. Temaplanen for 2026 er vedlagt som bilag. Forslag til temaplan for 2027 præsenteres på udvalgsmødet i november.
Møde med Socialt Udsatte Forum
Socialt Udsatte Forum er et netværk etableret som led i det strategiske arbejde på socialt udsatte området. Første møde blev afholdt i november 2021. Forummet består af ledelsesrepræsentanter fra relevante organisationer og samarbejdspartnere på området. Der afholdes kvartalsvise møder, hvor aktuelle tendenser, udfordringer og udviklingsmuligheder på socialt udsatte området drøftes med henblik på videndeling, koordinering og fælles handling.
I forbindelse med etableringen af Socialt Udsatte Forum blev det besluttet, at der én gang årligt afholdes et fællesmøde med Beskæftigelsesudvalget. Formålet er at skabe dialog om centrale temaer på området samt styrke samarbejdet mellem aktørerne.
Der foreslås afholdelse af mødet den 24. november fra kl. 16-18 i forlængelse af Beskæftigelsesudvalgets ordinære møde.
På det seneste møde i Socialt Udsatte Forum blev det foreslået, at årets fællesmøde tager udgangspunkt i en åben dialog og videndeling om aktuelle erfaringer, udfordringer og indsatser på området. Medlemmerne af Socialt Udsatte Forum ønsker at bidrage med samtaleemner og perspektiver på dagen, der kan fungere som afsæt for en fri, åben og bred drøftelse.

På tidligere møder har der blandt andet været drøftet: - Sameksistens i Herning - Den nye hjemløseindsats - Gadeplansindsatsen - Boligsocialt arbejde - Aktiviteter og fællesskaber mod ensomhed
Med dette punkt gives Beskæftigelsesudvalget mulighed for at drøfte forslag til samtaleemner for det kommende fællesmøde.
Tryghed i hverdagen
Jf. budgetforliget har Byrådet nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal belyse udfordringerne på Markedspladsen og Bethaniagade samt komme med forslag til konkrete initiativer, der kan forebygge og håndtere utrygheden. Administrationen har udarbejdet et kommissorium for arbejdet, som netop er godkendt i Lokalrådet og hos politiet.
Orientering om de nye resultatmål
Som led i implementeringen af beskæftigelsesreformen er de første nye resultatmål nu offentliggjort på Jobindsats.dk. Resultatmålene belyser kommunernes evne til at understøtte borgernes vej til job eller uddannelse, skabe progression mod arbejdsmarkedet gennem lønnede timer samt reducere andelen af borgere på offentlig forsørgelse.
De første målinger viser betydelige forskelle mellem kommunerne. For Herning Kommune ligger andelen af borgere der modtagere udvalgte offentlige forsørgelsesydelser omkring landsgennemsnittet, mens resultaterne for afgang til job og uddannelse seks måneder efter nyledighed er lidt bedre end landsgennemsnittet. Omvendt peger målingen af deltidsarbejde (lønnede timer) for borgere længere fra arbejdsmarkedet på et udviklingspotentiale.
De offentliggjorte resultater giver et første indblik i kommunens position på de nye nationale resultatmål. Beskæftigelsesudvalget præsenteres på mødet i november for en samlet gennemgang af resultatmålene, Hernings aktuelle resultater samt de ledelsesmæssige perspektiver og opmærksomhedspunkter, der knytter sig til målingerne.

Indstilling

DIREKTØREN FOR SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE INDSTILLER
at orienteringen tages til efterretning.

Kilde: Herning Kommune, Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.