Spring til indholdet
Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnHørsholmAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Byudviklingsudvalget, Hørsholm

Drøftelse af første udkast til den planstrategiske del af Hørsholmstrategien

I følge Planloven skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år gennemføre en revision af først kommunens planstrategi og dernæst kommuneplanen. I Hørsholm Kommune fungerer den bredt anlagte Hørsholmstrategi både som kommunens planstrategi og som en langsigtet udviklingsstrategi.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Byudviklingsudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Følgende vil være den videre proces: November: Administrationen indarbejder eventuelle ændringer fra Byudviklingsudvalget til udkastet til den planstrategisk del af Hørsholmstrategien.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på horsholm.dk.
Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

I følge Planloven skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år gennemføre en revision af først
kommunens planstrategi og dernæst kommuneplanen. I Hørsholm Kommune fungerer den
bredt anlagte Hørsholmstrategi både som kommunens planstrategi og som en langsigtet
udviklingsstrategi.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. juni 2026 at igangsætte en mindre revision af
Hørsholmstrategien til færdiggørelse i 2027. Hørsholmstrategien fra 2023 er vedlagt som bilag
1. Med dette dagsordenpunkt behandles udkastet til ændringerne til den planstrategiske del af
Hørsholmstrategien, som er vedlagt i bilag 2.

Forslag
Administrationen indstiller til Byudviklingsudvalget:
1) At godkende udkastet til ændringerne til den planstrategisk del af Hørsholmstrategien.

Sagsfremstilling

Administrationen har på baggrund af drøftelser med Byudviklingsudvalget udarbejdet et udkast
til den planstrategiske del af Hørsholmstrategien. Udkastet omhandler følgende afsnit i
Hørsholmstrategien:

Målsætning og herunder Forudsætninger og tendenser samt Pejlemærker
Input til Kommuneplan
Planlægning siden sidst
Fælles om en bæredygtig fremtid
Følgende indsatsområder: Vi ønsker en bæredygtig byudvikling, Vi passer på vores
ressourcer og klimaet, Vi gør det let at komme rundt, Vi styrker handels- og bylivet samt
Vi inviterer naturen ind. (De valgte indsatsområder er medtaget, fordi de har en direkte
snitflade til strategiens planstrategiske temaer, mens øvrige indsatsområder ikke har
samme planstrategiske kobling.)

Den gældende Hørsholmstrategi vurderes at udgøre et godt fundament for kommunens
samlede plan- og udviklingsarbejde. På den baggrund foreslås udelukkende mindre ændringer
til strategien. Alle ændringer fra Hørsholmstrategien 2023 til det nye udkast er markeret i bilag
2, så ændringerne er lette at se.
Administrationen gør opmærksom på, at der for temaet bevaringsværdige bygninger er

igangsat en selvstændig proces, som løber parallelt med Hørsholmstrategien.
Administrationen gør desuden opmærksom på, at kommuneplanens tema om Strategi for Grøn
Zone for tekniske anlæg ifm. forsyning og vedvarende energi (VE) og skovrejsning vil blive
genbesøgt særligt i forhold til kommende behov for kritisk infrastruktur. Dette vil ske som del af
arbejdet med revisionen af kommuneplanen, som igangsættes umiddelbart efter
Hørsholmstrategiens vedtagelse.

Videre proces

Følgende vil være den videre proces:

November: Administrationen indarbejder eventuelle ændringer fra Byudviklingsudvalget
til udkastet til den planstrategisk del af Hørsholmstrategien.
December 2026-januar 2027: Hørsholmstrategien behandles som forslag i
Byudviklingsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Administrationen
vurderer umiddelbart, at der ikke foreslås ændringerne til strategien i en størrelse, som
forudsætter særskilte behandlinger i de øvrige fagudvalg.
Februar-marts 2027: Forslag til Hørsholmstrategien sendes i offentlig høring i 8 uger
Maj-juni 2027: Hørsholmstrategien vedtages endeligt i Byudviklingsudvalget,
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Baggrund - den 4-årige planproces
Ifølge Planloven skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år gennemføre en større eller mindre
revision af først kommunens planstrategi og dernæst kommuneplanen.
Planstrategien igangsætter arbejdet med kommuneplanen og sætter rammen for enten en fuld
eller delvis revision af kommuneplanen. I strategien skal bl.a. fremgå hvilke ændringer,
Kommunalbestyrelsen har til hensigt at foretage i den efterfølgende kommuneplan.
Planstrategien har i de sidste to kommunalbestyrelsesperioder været udarbejdet som en
samlet plan- og udviklingsstrategi - Hørsholmstrategien i 2019 og i 2023.
Revisionen er primært centreret om den del af Hørsholmstrategien, der handler om den fysiske
udvikling af kommunen (den planstrategiske del af Hørsholmstrategien).

Sagens tidligere behandling
BYU 10.09.26 Indkredsning af format og temaer, der sættes særlig fokus på i Kommuneplan
KB 22.06.26 – Beslutning om igangsætning af revision af Hørsholmstrategien (BYU-ØU-KB)

Kilde: Hørsholm Kommune, Byudviklingsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.