Spring til indholdet
Hørsholm
Skift kommune
KøbenhavnHørsholmAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Byudviklingsudvalget, Hørsholm

Lokalplanønske om tillæg til Lokalplan 40 - Sømandshvile

Ejeren af Sømandshvilevej 1 har anmodet om, at der udarbejdes et tillæg til Lokalplan 40 – Sømandshvile med henblik på at muliggøre en udstykning af en ny grund og opførsel af en bolig. Projektet forudsætter et tillæg til Lokalplan 40 – Sømandshvile og et dertilhørende kommuneplantillæg.

BoligerByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Byudviklingsudvalget, Hørsholm Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Hvis udvalget godkender sagen, vil lokalplanønsket blive optaget på lokalplanprioriteringslisten, hvor den afventer en senere politisk beslutning om igangsætning af lokalplanarbejdet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på horsholm.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Ejeren af Sømandshvilevej 1 har anmodet om, at der udarbejdes et tillæg til Lokalplan 40 –
Sømandshvile med henblik på at muliggøre en udstykning af en ny grund og opførsel af en
bolig. Projektet forudsætter et tillæg til Lokalplan 40 – Sømandshvile og et dertilhørende
kommuneplantillæg. Udvalget skal tage stilling til, om lokalplanønsket skal optages på
lokalplanprioriteringslisten.

Forslag
Administrationen indstiller, at Byudviklingsudvalget beslutter:
1) At optage lokalplanønsket om et tillæg til Lokalplan 40 – Sømandshvile på listen over
prioriterede lokalplaner.
eller
2) At der ikke skal arbejdes videre med lokalplanønsket om et tillæg til Lokalplan 40 –
Sømandshvile.

Sagsfremstilling

Ønske om udvikling
Ansøger ønsker at udstykke én selvstændig grund fra matr.nr. 5o Rungsted By, Rungsted og
opføre én helårsbolig på den nye grund.
Ansøger skriver, at den nye grund vil have et areal på ca. 1.200 m². På grunden vil der blive
udlagt to parkeringspladser i overensstemmelse med Kommuneplanens retningslinjer.
Havearealet vil indgå som en del af det samlede parkanlæg og afgrænses ikke med
beplantning.
På den udstykkede grund ønsker ansøger at opføre én helårsbolig i højst 1½ etage med et
samlet etageareal på ca. 240 m², hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 20 og med en
maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Boligen placeres inden for et byggefelt beliggende
umiddelbart syd for hovedhuset og med mindst 5 meters afstand til skel. Se kortillustrationer i
bilag 1.
Ansøger ønsker, at vejadgang skal ske af fra den private fællesvej Sømandshvilevej og ind
over matr.nr. 5al og ned til den nye matrikel som vist i bilag 1. Vejadgangen forudsætter en
godkendelse af vejtilkoblingen af den nye vej til Sømandshvilevej. Denne skal gives af den/de
eksisterende ejer/ejere af den private fællesvej inden vejen kan etableres og inden at
lokalplanen endeligt vedtages.
Plangrundlag

Matr.nr. 5o er omfattet af Lokalplan 40 og kommuneplanramme 2.B12 og er beliggende i
byzone.
Lokalplan 40 er opdelt i 4 delområder, hvor delområde A og B er udlagt til boligområde og
delområde C og D er udlagt til friarealer og parkareal som vist i bilag 2.
Matrikel 5o er opdelt i to delområder: Delområde B, der anvendes til boligformål omkring
hovedhuset, og Delområde D, der anvendes som parkareal. Den del af matriklen, som ansøger
ønsker at udstykke, ligger inden for Delområde D.
Ejendommen fremstår i dag med hovedhuset Sømandshvile og tilhørende have inden for
delområde B, mens den resterende del af matriklen inden for Delområde D fremstår som
parkareal.
Lokalplanønsket forudsætter et tillæg til Lokalplan 40 – Sømandshvile og et dertilhørende
kommuneplantillæg, idet Lokalplan 40 fastlægger, at Delområde D skal anvendes til
parkformål. Søer, skov og øvrige landskabselementer må ikke ændres, og området skal
friholdes for bebyggelse.
Kommuneplanramme 2.B12 fastlægger desuden, at området alene må anvendes til boligformål
i form af tæt-lav boligbebyggelse, og at der ikke må ske udstykning, hvorfor lokalplanønsket
forudsætter et kommuneplantillæg.
Administrationens opmærksomhedspunkter
Hvis Byudviklingsudvalget beslutter, at lokalplanønsket skal optages på
lokalplanprioriteringslisten, har administrationen følgende opmærksomhedspunkter, som skal
undersøges nærmere i det videre arbejde:

Anvendelse: Det skal undersøges, om en begrænset del af Delområde D kan anvendes
til boligformål.
Arkitektur: Det skal undersøges, hvordan en eventuel ny bolig kan indpasses i forhold til
hovedbygningen Sømandshvile med hensyn til skala, typologi og arkitektonisk udtryk.
Vejadgang: Det skal undersøges, om der kan etableres en hensigtsmæssig vejadgang
til en eventuel ny bolig samtidig med, at adgangen til det resterende område
opretholdes.
Matrikulære forhold: Det skal undersøges, om der kan etableres en ny grund med en
hensigtsmæssig udformning og en størrelse, der harmonerer med områdets øvrige
ejendomme. Der skal desuden være plads til parkering, affaldshåndtering og
opholdsarealer.
Bebyggelsens omfang og placering: Det skal undersøges, hvilket omfang og hvilken
placering en eventuel ny bolig kan have, der er tilpasset områdets eksisterende
bebyggelsesstruktur.

Videre proces

Hvis udvalget godkender sagen, vil lokalplanønsket blive optaget på lokalplanprioriteringslisten,
hvor den afventer en senere politisk beslutning om igangsætning af lokalplanarbejdet. Det
bemærkes, at den politiske beslutning om igangsætning af lokalplanarbejdet vil bero på en
politisk prioritering op imod de andre lokalplanønsker i kommunen og under hensyntagen til
administrationens ressourcer. Det bemærkes endvidere, at en politisk beslutning om
igangsætning af lokalplanarbejdet ikke er ensbetydende med, at det politisk også besluttes at
vedtage ny lokalplanlægning for området.

Kilde: Hørsholm Kommune, Byudviklingsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.