Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 17. august, Arbejdsmarkedsudvalget, Holstebro

Rebranding af Holstebro Kommunes beskæftigelsesindsats

Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget: Drøfter den foreslåede kernefortælling samt de tre forslag til navn og ny visuel identitet.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkedsudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt som indstillet. Sagen sættes på igen til næste møde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

SEK/SL/BF - AMU
Med Beskæftigelsesreformen bortfalder kravet om at organisere beskæftigelsesindsatsen i et
jobcenter. Kommunerne har nu øget frihed til at tilrettelægge indsatsen lokalt. Samtidig lægger
reformen vægt på færre proceskrav og et stærkere fokus på indsatser, der skaber værdi for
både borgere og virksomheder. Indsatsen skal bringe borgernes ressourcer og kompetencer i
spil, understøtte deres vej til job, uddannelse og selvforsørgelse samt bidrage til, at
virksomhederne kan rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft. Virksomhedsservice
er derfor en central del af beskæftigelsesindsatsen.
På den baggrund er der indgået aftale med det lokale bureau Superego om at bistå med at
udvikle en ny kernefortælling samt forslag til nyt navn og visuel identitet for Holstebro
Kommunes beskæftigelsesindsats. Den nye fortælling skal understøtte en sammenhængende
indsats for borgerne og synliggøre én samlet indgang for virksomhederne til kommunens tilbud
om rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere. Det drejer sig om tydeligt
afstemte forventninger mellem borgere, virksomheder og Holstebro Kommune.
Som led i processen har Superego gennemført workshops med medarbejdere, borgere og
lokale virksomheder for at indsamle relevante indsigter til den nye kernefortælling og identitet.
Superego deltager på mødet, hvor de præsenterer og begrunder forslag til kernefortælling,
visuel identitet samt tre forslag til navn for den fremtidige beskæftigelsesindsats i Holstebro
Kommune.

Indstilling

Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget:
Drøfter den foreslåede kernefortælling samt de tre forslag til navn og ny visuel
identitet.

Beslutning

Godkendt som indstillet. Sagen sættes på igen til næste møde.

Kilde: Holstebro Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.