Besluttet 5. oktober, Arbejdsmarkedsudvalget, Holstebro
Aktuel arbejdsmarkedssituation
Det indstilles, at: Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkedsudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt som indstillet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
SEK/SL - AMU
Ledigheden. Antallet af ledige i Holstebro Kommune udgjorde i august 2026 496
fuldtidspersoner. I forhold til august 2025 er der tale om en stigning på 11 fuldtidspersoner
(2%). Ledigheden er i samme periode steget 5% i hele landet.
I august 2026 udgjorde andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken i Holstebro Kommune
1,7% og er dermed 8. lavest blandt landets kommuner. Andelen af ledige i forhold til
arbejdsstyrken er 3,1% i hele landet.
Ses på ledigheden for perioden 1. januar til 30. august 2026 har 1.759 forskellige personer
været berørt af ledighed i kortere eller længere tid.
Langtidsledigheden. Med 49 langtidsledige fuldtidspersoner i juli 2026 faldt
langtidsledigheden i Holstebro Kommune 16 fuldtidspersoner i forhold til juli 2025 (-25%).
Andelen af langtidsledige i forhold til alle ledige var i juli 2026 8,1% i Holstebro Kommune,
hvilket er landets næst laveste andel. For hele landet var andelen 16,1%.
Beskæftigelsen. I juli 2026 var der 22.712 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i
Holstebro Kommune. Juli er generelt kendetegnet ved et relativt lavt beskæftigelsesniveau,
som følge af ferie m.v., men befinder sig i juli 2026 på samme niveau som i juli 2025 (-15
fuldtidspersoner).
Indstilling
Det indstilles, at:
Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Villy Hove (Æ) deltog ikke under punktets behandling.
Kilde: Holstebro Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.