Besluttet 5. oktober, Arbejdsmarkedsudvalget, Holstebro
Ungeløftet
Det indstilles, at: Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Det indstilles, at: Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkedsudvalget, Holstebro Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt som indstillet. Ungeløftet Godkendt som indstillet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Det indstilles, at:
Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Det indstilles, at:
Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
SEK/SL/BF - AMU
Ungeløftet er en national politisk aftale fra oktober 2024, der skal styrke vejen til job,
uddannelse og meningsfulde fællesskaber for unge mellem 15 og 29 år, som står uden job
eller uddannelse. Baggrunden for aftalen er, at ca. 66.000 unge i denne aldersgruppe i
Danmark står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Aftalen har et særligt
fokus på unge med psykiske udfordringer og på et mere sammenhængende samarbejde på
tværs af sektorer.
Målgruppen omfatter unge på offentlig forsørgelse, unge med begrænset tilknytning til
arbejdsmarkedet samt unge uden job eller uddannelse, som ikke modtager offentlig
forsørgelse. Sidstnævnte skal nås gennem en særlig opsporende indsats.
Et centralt element i Ungeløftet er Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), hvor den unges
ønsker og ressourcer er udgangspunktet for en individuelt tilrettelagt vej mod job eller
uddannelse. Ungeløftet bygger samtidig på partnerskaber mellem kommuner, virksomheder,
uddannelsesinstitutioner og civilsamfund.
I Holstebro Kommune er Ungeløftet forankret i Ungeenheden og bygger videre på den
eksisterende arbejdsmarkedsrettede tilgang og lokale samarbejder.
Ungeløftet i en Holstebro-kontekst
Arbejdsmarkedsudvalget har ved tidligere behandlinger af Ungeløftet, senest den 13. april
2026, lagt vægt på at styrke samarbejdet på tværs af kommunens fagområder og inddrage
lokale civilsamfundsaktører. Udviklingen i Ungeløftet følges derfor tæt i den kommunale
ungeindsats (KUI), hvor beskæftigelsesområdet samarbejder med Social og Sundhed samt
Børn og Unge.
I Ungeenheden arbejdes der med principperne fra IPS i kombination med 'Flere unge skal
med'. Arbejdsmarkedet bringes tidligt i spil gennem virksomhedskontakt, lønnede timer og
støtte til den unge undervejs. Samtidig kan deltagelse i meningsfulde fællesskaber for nogle
unge være en trædesten på vejen mod job eller uddannelse elle være det, der sikrer et
bæredygtigt og varigt tilhørsforhold.
Der arbejdes derfor med forskellige aktiviteter, hvor de unge kan få kendskab til
arbejdsmarkedet, opleve egne ressourcer i nye sammenhænge og indgå i fællesskaber. Det
omfatter blandt andet CV-workshops, kulturcaféer, sportsaktiviteter, musikundervisning samt
forløb med besøg på uddannelser og virksomheder. Flere af aktiviteterne gennemføres i
samarbejde med civilsamfundet.
Der er indgået partnerskabsaftaler med FCM Samfund, Salling Group og KulturLØFT, som
omfatter Holstebro Bibliotek, Musikskolen, Slagteriet og Nordisk Teaterlaboratorium. Partnerne
bidrager på forskellig vis til at skabe adgang til meningsfulde fællesskaber og inkluderende
arbejdsfællesskaber, som trædesten på vejen mod job eller uddannelse.
Tænketanken Institut for Vilde Problemer (INVI) har i samarbejde med Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) den 7. september 2026 offentliggjort de første samlede
analyser af Ungeløftet. Analyserne bygger blandt andet på erfaringer fra et praksispanel med
827 deltagere fra kommuner, virksomheder, civilsamfund, psykiatri og uddannelsesinstitutioner.
De peger blandt andet på betydningen af tæt dialog og tydelige fælles mål i partnerskaber
omkring de unge. INVI's analyse er vedlagt sagen.
Virksomheder og lønnede timer
Et tæt samarbejde med lokale virksomheder er centralt for at skabe flere veje ind på
arbejdsmarkedet. Målet er, at virksomhederne ikke alene tilbyder praktik, men også ser de
unge som en ressource, der kan løse konkrete arbejdsopgaver og få løn for de timer, de
arbejder.
Ungeenheden gennemfører derfor målrettede virksomhedsbesøg med fokus på IPS, løn fra
første arbejdstime og muligheden for løbende støtte og sparring – også efter ansættelse. Indtil
videre har 45 målrettede virksomhedsbesøg ført til fem deltidsjob på mellem 6 og 20 timer om
ugen.
Målet er, at flere unge får mulighed for at udvikle sig gennem et lønnet job, samtidig med at
virksomhederne bidrager til at udvikle fremtidens arbejdskraft. Som led i virksomhedskontakten
anvendes en flyer, der sætter fokus på Ungeløftet og IPS samt på værdien for virksomheden
ved at ansætte en ung med støtte fra Ungeenheden. Flyeren er vedlagt sagen.
Opsporing af unge uden offentlig forsørgelse
I efteråret 2026 iværksættes en opsporende indsats i samarbejde med UU Nordvestjylland
målrettet unge, som hverken er i job eller uddannelse og ikke modtager offentlig forsørgelse.
Arbejdet supplerer UU's eksisterende kontakt til målgruppen.
En intern analyse viser, at den identificerede målgruppe foreløbig omfatter 22 unge i alderen
20-24 år. EU-arbejdstagere, fordrevne unge fra Ukraine og unge bosat på den internationale
højskole indgår ikke i opgørelsen.
Positive resultater for unge i indsatsgruppen
Landets kommuner har individuelt kunne definere og afgrænse gruppen og antallet af unge i
IPS og 'Flere unge skal med' indsats. I Holstebro Kommunen er indsatsgruppen unge
kontanthjælpsmodtagere. Forventningen er, at ca. 200 unge bliver omfattet af indsatsen i
projektperiode (2025-2028).
Kommunerne er underlagt resultatkrav i Ungeløftet og følges på indsatsgrupperne i
henholdsvis IPS og 'Flere unge skal med'. Resultatkravet er, at henholdsvis 50 pct. og 55 pct.
af de unge skal være i beskæftigelse eller uddannelse i en given måned i perioden fra april
2027 til december 2028.
STAR offentliggjorde den 8. september 2026 via Jobindsats.dk en monitoreringsrapport med
data for juli 2026. Data for Holstebro Kommune er vedlagt som bilag. Heraf ses, at 58% er
kommet i job eller uddannelse. For nabokommunerne er de tilsvarende andele: RingkøbingSkjern 41%, Struer 38%, Lemvig 45%, Skive 33% og Viborg 24%. Sammenlignet med de
omkringliggende kommuner er andelen, der er afsluttet til selvforsørgelse således højere i
Holstebro Kommune, særligt fordi overgangen til beskæftigelse skiller sig positivt ud.
Fra august 2025 til den 1. september 2026 er 46 unge ud af den samlede indsatsgruppe på
121 unge blevet selvforsørgende og var pr. 1. september 2026 fortsat selvforsørgede, hvilket
svarer til 38% af den samlede indsatsgruppe, der omfatter alle visiterede til indsatserne. Den
aktive indsatsgruppe, der fortsat har en tilknytning til beskæftigelsesindsatsen, er pt. på 104
borger.
De 46 unge, der er selvforsørgende fordeler sig således:
- 20 unge er kommet i beskæftigelse
- 14 unge er startet i uddannelse
- 12 unge er kommet i fleksjob
Kommunale småjob har indgået i forløbet for en del af de unge. 16 af de 46 unge, der er blevet
selvforsørgende, har haft eller har et kommunalt småjob. Heraf er 7 efterfølgende gået videre
til ordinær beskæftigelse, mens 5 fortsat er i kommunalt småjob og er selvforsørgende af
lønnen. 1 har haft ansættelse i kommunalt småjob, og forsørger sig aktuelt af opsparingen efter
ansættelsen mens 3 unge har haft småjob forud for eller frem mod uddannelsesstart.
IPS-koordinator Lisa Fuglsang og job- og IPS-konsulent Maria Lundblad deltager under
behandling af sagen og præsenterer erfaringerne fra Ungeløftet.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Villy Hove (Æ) deltog ikke under punktets behandling.
Ungeløftet
Godkendt som indstillet.
Villy Hove (Æ) deltog ikke under punktets behandling.
Kilde: Holstebro Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.