Status på beskæftigelsesreformen

Sagsfremstilling

SEK/SL/BF - AMU
Beskæftigelsesreformen gennemføres trinvist frem mod 2027 og indebærer en markant
forenkling af beskæftigelsesområdet. Kommunerne får større frihed til at organisere og
tilrettelægge arbejdet lokalt, samtidig med at en række proceskrav og regler bortfalder, samt at
der defineres nye forenklede målgrupper. Reformen skal give større mulighed for at tage afsæt
i borgernes behov, medarbejdernes faglighed og virksomhedernes efterspørgsel efter
arbejdskraft.
De første lovændringer, som trådte i kraft den 1. februar og den 1. juli 2026, omfattede blandt
andet afskaffelsen af kravet om jobcentre og det skærpede tilsyn, nedlæggelse af
rehabiliteringsteamet, nye regler på sygedagpengeområdet samt mere fleksible krav til
kontaktforløb og tilbud.
Næste fase omfatter en ny gennemskrevet hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt
tilhørende ændringslove. Hovedloven forventes politisk behandlet i Folketinget i november
2026 og skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2027. Med hovedloven udmøntes de
resterende dele af reformen, herunder en ny målgruppestruktur og den resultatbaserede
opfølgning. Hovedloven har været forsinket på grund af folketingsvalget og den efterfølgende
længere proces omkring regeringsdannelsen i foråret 2026. Forsinkelsen giver et kortere
aftræk i forhold til implementering af reformen. De økonomiske konsekvenser af den samlede
reform er indregnet i budgettet, men implementeringsomkostningerne ved forsinkelsen er ikke.

Større lokalt råderum og fokus på resultater
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har i et brev til
landets borgmestre den 3. september 2026 (vedlagt) fremhævet det større lokale politiske og
faglige råderum, som følger med reformen. Ministeren opfordrer kommunerne til at bruge
friheden til at sætte lokal retning og udvikle løsninger, der skaber resultater for borgere og
virksomheder.
Det øgede lokale råderum følges af en ny måde at følge kommunernes resultater på. Det
skærpede tilsyn blev afskaffet den 1. februar 2026, og fra den 1. januar 2027 indføres en
resultatbaseret opfølgning. Ministeren annoncerer i brevet, at opfølgningen vil være i regi af
målinger foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Styrelsen har
meddelt på deres hjemmeside, hvordan de vil implementere de nye målinger blandt andet ved
at lave nogle test i efteråret 2026 og deltage i dialogmøder med kommuner og a-kasser (se
STARs udmelding om opfølgning). Opfølgningen træder i kraft pr. 1. januar 2027, og der vil
blive fulgt op på seks centrale målinger:
1. Afgang til job og uddannelse
2. Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
3. Andel, der modtager offentlig forsørgelse

4. Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
5. Borgertilfredshed
6. Virksomhedstilfredshed.
De første målinger er offentliggjort til kommunerne (se vedlagte brev fra STAR). Det giver
kommunerne mulighed for at følge egne resultater og kan samtidig danne grundlag for at
fastsætte lokale mål for beskæftigelsesområdet. Den første test af de første 3 målinger er
udkommet den 24. september 2026. På målepunkt 1 omkring beskæftigelse ligger Holstebro
Kommune med 47,3% samlet set højere end landet, der ligger på 41,8%. På målepunkt 2
ligger Holstebro Kommune med en andel på 11% bedre end landets andel på 7,1%. På
målepunkt 3 ligger Holstebro Kommune på 11,3% og landet på 11,2%, hvilket betyder at
Holstebro Kommune ligger 0,1%-point over landet på andel af befolkningen på offentlig
forsørgelse. Det er særligt på sygemeldte borgere fra job, der gør at Holstebro Kommune har
flere på offentlig forsørgelse, (se vedlagte resultatopfølgning).
Den politiske intention er, at den fremtidige opfølgning i højere grad skal bygge på dialog, data
og læring frem for proceskrav. Som led heri vil et direktionsmedlem fra STAR hvert andet år
mødes med den enkelte kommune med afsæt i resultaterne og med fokus på lokale erfaringer
og viden om, hvad der virker.
Opfølgning på den tidlige kontakt
Selvom reformen reducerer proceskravene, følger STAR fortsat kommunernes efterlevelse af
minimumskravene til samtaler og tilbud i borgernes første seks måneder på offentlig
forsørgelse.
Fra den 1. juli 2026 er kravene ændret. For borgere længere fra arbejdsmarkedet og
sygemeldte er kravet reduceret til mindst én samtale inden for de første seks måneder. For
dagpengemodtagere og jobparate ledige er kravene harmoniseret til mindst fire samtaler og ét
tilbud inden for de første seks måneder. Kommunerne har samtidig mulighed for at undtage op
til 25 pct. af de ledige tæt på arbejdsmarkedet fra samtaler og tilbud.
STAR opgør kommunernes tidlige kontakt månedligt på Jobindsats.dk og følger som
udgangspunkt op over for kommuner, der gennem seks sammenhængende måneder har
væsentlige udfordringer med at leve op til minimumskravene.

Udvidet ansvar til a-kasserne
Reformen ændrer også rammerne for a-kassernes kontakt med dagpengemodtagere. Akasserne har ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsperioden. Det
forventes at a-kasserne får et udvidet ansvar pr. 1. januar 2027, hvor de i en forsøgsordning får
ansvaret for de første fire måneder af ledighedsperioden for dagpengemodtagere.
Fra den 1. juli 2026 er kravet til antallet af jobsamtaler reduceret fra tre til to inden for de første
tre måneder. A-kasserne kan samtidig undtage op til 25 pct. af dagpengemodtagerne fra
jobsamtaler.
STAR følger a-kassernes efterlevelse af kravene månedligt og følger som udgangspunkt op

over for a-kasser, der gennem seks sammenhængende måneder har væsentlige udfordringer
med at leve op til minimumskravet.

Implementering i en Holstebro-kontekst
I Holstebro Kommune arbejdes der løbende med at omsætte reformens ændringer til den
lokale praksis. De lovændringer, der allerede er trådt i kraft, er implementeret, og der arbejdes
samtidig med at forberede de ændringer, der følger med den nye hovedlov fra den 1. januar
Den lokale implementering har fokus på at udnytte det øgede kommunale råderum og skabe
en enklere tilrettelæggelse af arbejdet med afsæt i borgernes behov, medarbejdernes faglighed
og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Det indebærer blandt andet, at
arbejdsgange og organisering løbende tilpasses de nye rammer, og at medarbejdere og ledere
forberedes på de kommende ændringer. Vedlagt til sagen er det opdaterede
implementeringsdesign.
Arbejdsmarkedsudvalget vil løbende blive orienteret om den lokale implementering af reformen
og de politiske og organisatoriske spørgsmål, som følger heraf. Den nye hovedlov og
resultatopfølgningen fra 2027 vil samtidig give udvalget et nyt grundlag for at følge udviklingen
og sætte politisk retning for beskæftigelsesområdet i Holstebro Kommune.
Som beskrevet i sag nr. 1 på arbejdsmarkedsudvalgets møde den 17. august 2026 er
beskæftigelsesreformens økonomiske konsekvenser indregnet i budgetterne som følgende
med forbehold for PL-regulering (tallene er i 2025-priser):
2026: 9.6 mio., hvoraf ca. 1.5 er ydelse.
Reduktionerne implementeres gradvist i takt med ny lovgivning. Indfasningen blev besluttet i
forbindelse med aftalen i juni 2025 mellem KL og Staten omkring økonomien i
beskæftigelsesreformen. Indarbejdelsen er sket fra og med budget 2026 og er dermed
ligeledes indarbejdet i budget 2027. Som følge deraf blev 11 medarbejdere afskediget i februar
2026, og det forventes, at der skal afskediges igen. Det samlede omfang afventer en
opgørelse af tilbageholdenhed ved genbesættelse af vakancer mv., herunder den proces hvor
medarbejdere, der påtænker tilbagetrækning, kan tilkendegive dette inden omfanget kan
endeligt udmeldes. Processen forventes af løbe i oktober måned efter endelig vedtagelse af
budget 2027.

Indstilling

Det indstilles, at:

Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Godkendt som indstillet.
Villy Hove (Æ) deltog ikke under punktets behandling.