Holstebro
Skift kommune
KøbenhavnHolstebroAlle kommuner

Besluttet 17. august, Arbejdsmarkedsudvalget, Holstebro

Borgerinddragelse

Det indstilles, at: Der drøftes hvilke borgerinddragelsesinitiativer udvalget ønsker at arbejde med i den indeværende byrådsperiode.

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkedsudvalget, Holstebro Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt som indstillet. Udover de foreslåede aktiviteter ønsker udvalget inddragelse i forhold til rebrandingen, herunder borgere, virksomheder og medarbejdere.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

SEK/SL - AMU
Borgerinddragelse indgår som et element i byrådets aftalepapir.
Som led heri behandler alle fagudvalg i august og september oplæg til, hvordan de enkelte
fagudvalg ønsker at øge borgerinddragelsen på området i byrådsperioden.
Til inspiration blev der præsenteret fem forskellige scenarier for borgerinddragelse på
budgetseminaret den 26. og 27. marts 2026. Oplægget er vedlagt som bilag.
Der ønskes derfor på mødet en drøftelse af, hvordan og på hvilke områder
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at arbejde med borgerinddragelse i byrådsperioden.
Arbejdsmarkedsudvalget har i en længere årrække arbejdet med øget borgerinddragelse af
borgernes involvering i egen sag og i form af:
CUBB-programmet (Center for udviklingen af borgerinddragende beskæftigelsesindsats),
tilfredshedsundersøgelser,
faciliterede dialogmøder med borgerne,
fokusgrupper omkring rebranding-processen.
Samme tilgang har der også været i forhold til virksomhederne:
dialogmøder med virksomheder,
dialogmøder med virksomhedernes interesseorganisationer,
fokugrupper omkring rebranding-processen.
Repræsentanter fra udvalget har også tidligere deltaget i borgermøder i Trekanten omkring
f.eks. bydelsmødre og unge med indvandrerbaggrund.
På baggrund af erfaringer fra tidligere omkring dialogmøder mellem udvalg og borgere, er
rammesætningen af dialogmødet afgørende for borgernes oplevelse af at kunne bidrage
konstruktivt ind i den politiske interesse. En øget dialog med borgerne kan bidrage til at
kvalificere billedet af mødet mellem borgere og system, men de enkelte borgere kan ikke tages
til indtægt for en repræsentativ holdning.
Ændringen af beskæftigelsesindsatsen vil kræve fælles indsats både fra kommunens,
borgernes og virksomhedernes side. Et forslag kunne derfor være at lade det være et
omdrejningspunkt for arrangementer, der kan facilitere at flere stemmer bliver hørt, f.eks. i form
af dialogmøder.
Det foreslås konkret at udvalget inviterer borgere, der har deltaget i gruppeforløb som
beskrevet i sag nr. 2 på udvalgets dagsorden for mødet den 2. februar 2026, for at inddrage

borgernes oplevelser i udvalgets arbejde.
Det foreslås også, at der arrangeres et dialogmøde med virksomheder, der kan give inspiration
til, hvordan virksomhederne understøtter inkluderende arbejdsfælleskaber.
De samlede besluttede tiltag fra hvert fagudvalg vil efterfølgende blive præsenteret for byrådet
ultimo 2026.

Indstilling

Det indstilles, at:
Der drøftes hvilke borgerinddragelsesinitiativer udvalget ønsker at arbejde med i
den indeværende byrådsperiode.

Beslutning

Godkendt som indstillet. Udover de foreslåede aktiviteter ønsker udvalget inddragelse i
forhold til rebrandingen, herunder borgere, virksomheder og medarbejdere.

Kilde: Holstebro Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.