Skanderborg
Skift kommune
KøbenhavnSkanderborgAlle kommuner

Besluttet 21. oktober, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Skanderborg

Ansøgning fra Galten Varmeværk om kommunegaranti

Med denne sag træffer Byrådet beslutning om kommunegaranti på 7 mio. kr. til Galten Varmeværk A.m.b.a. i forbindelse med forhøjelse af selskabets eksisterende kreditfacilitet hos deres bank.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Skanderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb. Sagen fremsendes til Byrådet. Christina Bottke.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Galten Varmeværk A.m.b.a. (benævnt Selskabet) har den 9. juli 2026 fremsendt ansøgning om
kommunegaranti på 7 mio. kr. i forbindelse med en forhøjelse af selskabets eksisterende
kreditfacilitet hos deres bank fra 3 mio. kr. til 10 mio. kr.
Garantien ønskes stillet for en 5-årig periode fra den 28. oktober 2026 til den 31. oktober 2031.
Selskabet kan i hele perioden anmode om, at garantien ophører, eller at garantibeløbet
nedsættes.
Der er tale om en garanti for selskabets kassekredit og ikke for et konkret anlægsprojekt.
Kassekreditten anvendes blandt andet til at understøtte den løbende drift og mindre
vedligeholdelsesarbejder.
I dialogen med kommunen har Selskabet tydeliggjort, at behovet for kommunegarantien
skyldes et krav fra deres bank, der ikke vil hæve kassekreditten uden en kommunal garanti.
Selskabet har aktuelt likviditetsmæssige udfordringer og har vanskeligt ved at finansiere den
løbende drift på kort til mellemlangt sigt. Forøgelsen af kassekreditten og dermed
kommunegarantien er derfor nødvendig, indtil likviditeten igen er forbedret.
Selskabet har besluttet en række tiltag for at forbedre den aktuelle likviditetsudfordring. For det
første er prisen på varme blevet forhøjet med 4 % ad to omgange, henholdsvis pr. 1. juli 2025
og pr. 1. juli 2026. Varmeprisen for et standardhus er fortsat under landsgennemsnittet.
For det andet vil der fra 1. januar 2027 ske kvartalsvis afregning frem for én årlig afregning.
Konkret vil det betyde, at de indbetalte acontobeløb opgøres og afregnes hvert kvartal. Der vil
således ikke opstå en lang periode, hvor forbrugeren skylder Selskabet penge eller omvendt.
Herved reduceres perioden, hvor enten forbrugeren eller Selskabet har et økonomisk
tilgodehavende hos den anden part.
Skanderborg Kommune har ved udgangen af 2025 stillet kommunegaranti for lån i Selskabet
for 21,9 mio. kr. Herudover har Selskabet optaget bankgæld på ca. 66,6 mio. kr. Bankens
engagement er sikret ved pant i selskabets bygninger og ledningsnet.

Økonomi

Meddelelse af lånegaranti til Selskabet medfører ingen deponeringspligt for kommunen i

Meddelelse af lånegaranti til Selskabet medfører ingen deponeringspligt for kommunen i
henhold til Bekendtgørelse om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v., og
har derfor ingen umiddelbare konsekvenser for Skanderborg Kommunes
kassebeholdning.
I Skanderborg Kommune opkræves en løbende garantiprovision baseret på restgælden
ultimo året. Garantiprovision er fastsat på baggrund af en individuel vurdering af det
enkelte selskab i forhold til bl.a. betalingsevne og regulatoriske forhold.
Administrationen har bedt BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab om at foretage
en kreditvurdering af Selskabet.
Kreditvurderingen er bl.a. baseret på følgende faktorer:
Den sektorspecifikke lovgivning på området
Den nuværende markedssituation og kundegrundlaget for Selskabet
Forretningsprofilen for Selskabet
Relevante økonomiske og finansielle forhold for Selskabet.
Følgende materialer indgår i vurderingen af betalingsevne m.v.:
Årsrapporter for årene 2023, 2024 og 2025
Likviditetsprognose/-budget i perioden 2026-2031
Indsamlet information vedrørende Selskabets tilslutninger, kundegrundlag, lån og
takstblade
Anden indsamlet information, herunder Forsyningstilsynets prisstatistik.
Konklusionen på kreditvurderingen er, at Selskabet har en stærk betalingsevne. I forhold
til tidligere vurdering er der tale om et fald fra meget stærk betalingsevne til stærk
betalingsevne.
Den ændrede kreditvurdering har betydning for den fremtidige garantiprovision.
Selskabet betaler i dag en provisionssats på 0,40 %. Med den nye lavere kreditvurdering
vil provisionssatsen være i intervallet på 0,55-0,79 %. BDO anbefaler i deres
kreditvurdering en garantiprovision på 0,70-0,75 %. Den forøgede garantiprovision
gælder både for lån, hvor kommunen allerede har stillet garanti og den nye kreditfacilitet.
Det er særligt Selskabets likviditetsudfordringer samt bankens pant i selskabets
bygninger og ledningsnet, der er medvirkende til den lavere kreditvurdering fra BDO.
BDO anbefaler desuden, at kommunen følger udviklingen i Selskabet tæt, da
forbedringen i likviditeten hviler på en række budgetmæssige forudsætninger. Det
anbefales derfor, at der kvartalsvist modtages rapportering fra Selskabet om
likviditetsudviklingen, budgetoverholdelsen, gældsudviklingen samt udviklingen i den
regulatoriske underdækning.
Når garantien udløber den 31. oktober 2031 foretages en ny kreditvurdering af Selskabet.

Dette vil også være gældende, såfremt garantien bortfalder indenfor den 5-årige periode.
Garantiprovisionens størrelse vurderes løbende, og såfremt der sker væsentlige
ændringer i forsyningsvirksomhedens økonomiske forhold, herunder betalingsevne,
forelægges Byrådet en sag om ændret størrelse på garantiprovisionen, jf. Byrådets
vedtagne standard for garantiprovision.
Med en ændret garantiprovision til 0,75 % p.a. vil garantiprovisionen for Selskabet stige
med følgende beløb:

Stigning i
garantiprovision

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

Dialog og høring

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb indstiller,
at Galten Varmeværk gives en kommunegaranti på 7 mio. kr. til deres kreditfacilitet
hos banken
at Galten Varmeværk opkræves en løbende garantiprovision på 0,75 % p.a. på
både kreditfaciliteten og den del af gælden, hvor kommunen tidligere har stillet
garanti
at Galten Varmeværk forpligtes til at indsende kvartalsvis rapportering på
udviklingen i likviditeten, budgetoverholdelsen, gældsudvikling samt udviklingen i
den regulatoriske underdækning
at der gives en tillægsbevilling i 2027 på 123.000 kr. til indtægter i forbindelse med
garantiprovisionen, og at beløbene fra 2028 og frem indarbejdes i det tekniske
budget, idet indtægterne tilgår kassebeholdningen.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Forudgående beslutninger
Beslutning fra Direktionen, den 29. september 2026, punkt 209:

Direktionen vedtog
at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog
at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.
Sagen fremsendes til Byrådet.
Fraværende:
Christina Bottke

Kilde: Skanderborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.