Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 17. august, Plan- og Udviklingsudvalget, Varde

Orientering. Varde Kommunes turismefremmeindsats

Med den gældende styrelsesvedtægt er turismefremme forankret i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget. I konstitueringsaftalen fremgår det, at: ”turismeindsatsen bygger på kvalitet, kulturturisme og indlandsturisme med fokus på lokal gevinst og højere forbrug pr. gæst.

Kultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Udviklingsudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Med den gældende styrelsesvedtægt er turismefremme forankret i Erhvervs- og
Arbejdsmarkedsudvalget. I konstitueringsaftalen fremgår det, at:
”turismeindsatsen bygger på kvalitet, kulturturisme og indlandsturisme med fokus på lokal gevinst og
højere forbrug pr. gæst. Private aktører opfordres til at etablere autocamperpladser og nye
oplevelsestilbud.”
Arbejdet med turismeudvikling har mange overlap og er afhængig af indsatser, som ligger under
andre fagudvalg. Det gælder f.eks.

Kommuneplan, lokalplanlægning og byudvikling
Natur, friluftsfaciliteter og rekreative forbindelser som vandrestier og cykelforbindelser
Kulturtilbud, fritidsaktiviteter, kunst og events

Dette er en orientering om den aktuelle turismefremmeindsat i Varde Kommune. En tilsvarende
orientering er givet til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget. Afgørende dele af
turismefremmeindsatsen løftes via indsatser, der er forankret i andre fagudvalg, og punktet er derfor
sendt til orientering i Plan- og Udviklingsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Kultur- og
Sundhedsudvalget.
Gældende strategier
Den gældende turismestrategi Strategi for bæredygtig turismeudvikling blev vedtaget i 2022. Under
overskriften ’Fra mere turisme til bedre turisme’ sætter strategien retningen for Varde Kommunes
turismefremmeindsats frem til 2028. Den ledsages af Delstrategi for bæredygtig indlandsturisme fra
2024. Delstrategien fungerer som et tillæg til turismestrategien og skal sikre, at udviklingen af
turisme inde i landet understøttes med tilstrækkeligt fokus.
Begge strategier har fire pejlemærker:

Bæredygtighed: Indsatser vurderes på tre bundlinjer – den økonomiske, den natur-, klima- og
miljømæssige og den sociale bundlinje. Målet er minimal natur- og klimamæssig påvirkning,
positive effekter for lokalsamfundene og opbakning til turismen og turismeerhvervet.

Gæstetilfredshed: Indsatser skal bidrage til at fastholde eller forbedre den overordnede
gæstetilfredshed og anbefalingsvilje blandt gæsterne i Varde Kommune.

Øget omsætning: Indsatser skal bidrage til vækst i forbruget og det forretningsmæssige
udbytte af den enkelte gæst. Kvalitet i turismeproduktet er en forudsætning og kan samtidig
bidrage til tiltrækning af attraktive målgrupper.

Helårsturisme: Indsatser skal bidrage til turisme udenfor højsæsonen, til nye sæsoner og
udvikling af helårsturisme. Derved skabes der grundlag for attraktive, stedbundne
arbejdspladser.

Turismestrategien og Delstrategi for indlandsturisme supplerer hinanden og implementeres
sideløbende.

Strategierne indeholder udviklingstiltag, som ønskes løftet af Destination Vesterhavet, og kommunale
indsatser, som Varde Kommune selv varetager. De kommunale indsatser omfatter blandt andet
byforskønnelse og rekreativ infrastruktur, som understøtter outdoor oplevelser.
Indhold i de to strategier, som vedrører fysisk planlægning, er afstemt med Kommuneplan 2025, hvor
tema 4 handler om turisme. På tværs af de styrende dokumenter er der fokus på mål og indsatser,
som understøtter en kvalitetspræget og bæredygtig turismeudvikling til glæde for både borgere og
gæster.
Udviklingsplan for Vestkystturisme
Varde Kommune er en del af Partnerskab for Vestkystturisme, som dækker ti vestkystkommuner og
fire destinationsselskaber. Udviklingsplan for Vestkystturisme, der indeholder fælles målsætninger og
indsatser for turismeudvikling i de ti vestkystkommuner, er udarbejdet i regi af partnerskabet og blev
senest opdateret i 2025. Planen har følgende vision for 2030:
’Vestkysten skal fortsat være en af motorerne for turismen i Danmark og skal være blandt
Nordeuropas mest attraktive kystdestinationer. Turismen skal være en drivkraft for bæredygtig, lokal
udvikling.’
Udviklingsplanen kan betragtes som et mulighedskatalog, som kan udfoldes i den lokale geografi i det
tempo og med den udformning, som de lokale ønsker og forhold kalder på. Udviklingsplanen er et
vigtigt strategisk redskab for turismeudviklingen i Varde Kommune. Den sætter en fælles retning og
skaber samtidig et mulighedsrum for udvikling af og planlægning for bæredygtig, kvalitetspræget
turisme, som Varde Kommune understøtter og arbejder for.
Destination Vesterhavet
Destination Vesterhavet er operatør for turismefremmeindsatsen i Varde og Ringkøbing-Skjern
kommuner og har medansvar for implementeringen af gældende turismepolitikker og -strategier i de
to kommuner – samtidig varetager Destination Vesterhavet den kommunale turismeservice.
Samarbejdet mellem de to kommuner og Destination Vesterhavet styres af en samarbejdsaftale
mellem parterne. Hertil foreligger en handlingsplan med konkrete indsatser, som revideres hvert
andet år.
Samarbejdsaftale og handlingsplan skal revideres i 2026, så en ny kan træde i kraft 1. januar 2027.
Den gældende samarbejdsaftale og handlingsplan er vedhæftet som bilag. Rammebeskrivelsen, der er
vedhæftet som bilag, opsummerer turismerelaterede opgaver og snitflader mellem de lokale aktører
på turismeområdet.
Forvaltningen deltager under punktet og præsenterer aktuelle turismeindsatser, som er forankret i
Varde Kommune.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at der med de gældende strategier er gode forudsætninger for at arbejde med
bæredygtig udvikling af kvalitetsturisme, som understøtter lokal udvikling i hele kommunen.
I en ny vækststrategi for Varde Kommune er der mulighed for at sætte nye og supplerende mål for
turismeudviklingen samt tilhørende indsatser. Det er vigtigt, at nye mål og indsatser implementeres
under hensyntagen til igangværende projekter, herunder byfornyelsen i Blåvand og Vejers samt
arbejdet med indlandsturisme på Karlsgårdeegnen.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Mål og indsatser i turismefremmeindsatsen understøtter Byrådsgrundlaget 2026–2029 ved at bidrage
til bæredygtig lokal udvikling samt understøtte bosætning, tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft
og erhvervsudvikling. Turismeindsatsen har fokus på at skabe værdi for fællesskabet og dermed
gavne både borgere, virksomheder og gæster i kommunen.
Visionen “Vi i naturen” understøttes ved, at der tages udgangspunkt i kommunens natur og
udviklingen af stedbundne, naturnære oplevelser både i kystområderne og inde i landet.

RETSGRUNDLAG
Den kommunale styrelseslov
Kommunalfuldmagten
Lov om erhvervsfremme.

Økonomi

Økonomiafdelingen oplyser, at der i budget 2026 er afsat 5.5 mio. kr. til Varde Kommunes
turismeindsats, samt en overførsel på 1,8 mio. kr. Beløbet dækker bl.a. driftstilskud til Destination
Vesterhavet på ca. 4,5 mio. kr.
Realiseringen af de konkrete indsatser i turismestrategierne sker løbende via politisk prioritering og
finansiering. Tidligere er projektindsatser søgt medfinansieret via Byrådets Udviklingspulje. I 2025 er
der afsat en særskilt pulje til finansiering/medfinansiering fra Byrådets Udviklingspulje til
projektindsatser hos Destination Vesterhavet. Dette udgør 0,5 mio. kr. af overførslen fra tidligere år.
Økonomiafdelingen udtaler:
Vedtaget budget
Budgetoverførsel fra tidligere
Korrigeret budget

Det bemærkes, at der udover ovennævnte budget er disponeret 0,5 mio. kr., som tilføres fra Byrådets
Udviklingspulje til projekterne ”Indlandsturisme og naturnær overnatning på Karlsgårdeegnen” og
”Udvikling af vesterhavskøkkenet som fælles fødevarebrand”.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende

Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Bilag

  • Strategi for bæredygtig turismeudvikling (8460155 - EMN-2022-25647)
  • Delstrategi for bæredygtig indlandsturisme - Januar 2024 (8651807 - EMN-2022-25647)
  • 051125_Vestkysten_udviklingsplan_compressed (9189729 - EMN-2025-01420)
  • Samarbejdsaftale Destination Vesterhavet 2024-2026 (8897316 - EMN-2024-01031)
  • Handlingsplan Destination Vesterhavet 2024-2026 (8897312 - EMN-2024-01031)
  • Rammebeskrivelse - Opgave- og ansvarsfordeling vedr. turismefremme, Marts 2026 (9369054
  • Introduktion til turismeindsatsen august 2026 (9446673 - EMN-2026-01032)

Kilde: Varde Kommune, Plan- og Udviklingsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.