Besluttet 17. august, Plan- og Udviklingsudvalget, Varde
Endelig vedtagelse. Tillæg til kommuneplan 2025, Outrup
Forslag til tillæg 07 til Kommuneplan 2025 med rammeændring fra offentligt formål til boligområde blev vedtaget af Byrådet den 20. april 2025 sammen med forslag til delvis ophævelse af lokalplan 4 – Centerområde i Outrup.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Udviklingsudvalget, Varde Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forslag til tillæg 07 til Kommuneplan 2025 med rammeændring fra offentligt formål til boligområde
blev vedtaget af Byrådet den 20. april 2025 sammen med forslag til delvis ophævelse af lokalplan 4 –
Centerområde i Outrup. Planerne har efterfølgende været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den
24. april til den 29. maj 2026.
Planen omfatter en aflysning af rammeområde 17.01.O04 og en overførsel af matriklerne til
rammeområde 17.01.B03. Med denne sag skal der træffes endelig afgørelse om, at matr.nr. 30
Rottarp by, Outrup, kan anvendes til boligformål frem for offentlige formål.
Den delvise aflysning af lokalplanen vil bevirke følgende:
I delområde 3, som ophæves, vil bebyggelsen kunne anvendes til boligformål i overensstemmelse
med bygningsreglementet og kommuneplanrammen.
I delområde 4, som ophæves, vil boligerne – som i dag – udelukkende kunne anvendes til boligformål
i overensstemmelse med bygningsreglementet. Baggrunden herfor er, at de nuværende
anvendelsesmuligheder til offentlige formål medfører mulighedsbeskatning, hvilket betyder, at boliger,
der reelt kun anvendes til boliger, beskattes uforholdsmæssigt højt som følge af en anvendelse, der i
praksis ikke udnyttes. Med ophævelsen bortfalder derfor muligheden for anvendelse til offentlige
formål såsom beskyttede boliger, alderdomshjem og lignende institutioner.
Det aflyste delområde 3 ligger, efter kommuneplantillæg nr. 07’s vedtagelse, inden for rammeområde
17.01.B03 i Kommuneplan 2025, hvor områdets anvendelse er fastlagt til boligformål.
Det aflyste delområde 4 ligger inden for rammeområde 17.01.B12 i Kommuneplan 2025, hvor
områdets anvendelse er fastlagt til boligformål.
Ved høringsperiodens udløb havde Varde Kommune modtaget fire høringssvar til
kommuneplantillægget og den delvise aflysning af lokalplanen. Ingen af bemærkningerne vedrørte
direkte kommuneplantillægget, men én bemærkning forholdt sig til muligheden for boligformål, som
også indgår i kommuneplantillægget.
Stiftet skriver, at de ingen bemærkninger har til forslagene.
Et høringssvar er positivt for muligheden for at etablere bolig.
Tillæg nr. 07 til Kommuneplan 2025 skal vedtages, før ophævelse af lokalplanen kan vedtages.
Sagen er startet som en c-sag i forhold til delvis aflysning af lokalplanen, men da udnyttelsen til bolig i
delområde 3 kræver, at kommuneplanrammen til boligformål bliver udvidet, og rammen til offentlige
formål slettes, er sagen overgået til en B-sag, hvor både planforslag og endelig plan vedtages af Planog Udviklingsudvalget.
FORVALTNINGENS
Vurdering
De indkomne bemærkninger er behandlet i de vedlagte bilag (Resume af indkomne bemærkninger og
samlede høringssvar, hhv. bilag 2 og 3), hvor der er forslag til vurdering af de indkomne
bemærkninger.
Stationsbygningen er beliggende i rammeområde 17.01.C01, som ikke er en del af rammeændringen.
Det vurderes, at ønsket om ikke at ophæve Lokalplan 4 delvist og i stedet udarbejde en ny bevarende
lokalplan for stationen ikke bør imødekommes, da stationsbygningen fortsat vil være registreret som
bevaringsværdig i kommuneplanen med en bevaringsværdi på 3.
Bygningen vil dermed fortsat være beskyttet mod nedrivning efter bygningsfredningsloven.
Varde Kommune vurderer umiddelbart ikke, at det er ressourcemæssigt hensigtsmæssigt at udarbejde
en særskilt lokalplan alene for stationsbygningen. Kommunen er dog opmærksom på
Bevaringsforeningens tidligere henvendelse vedrørende muligheden for at udarbejde en temalokalplan
for flere stationsbygninger, hvilket indgår i kommunens overvejelser i forhold til igangsætning af
opgaver.
Det vurderes, at anvendelse til offentlige formål ikke længere er relevant i området, og derfor ændres
kommuneplanrammen, og lokalplanen ophæves delvist iht. planlovens § 33, stk. 1, nr. 1.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Ved at skabe flere boliger i bymidten understøttes Byrådets politiske målsætninger om at skabe
vækst, styrke bosætningen og udvikle aktive lokalsamfund. Byrådsgrundlag 2026-2029, særligt
temaet Udvikling – vi satser på fremtiden, lægger vægt på at tiltrække nye borgere og tilbyde boliger
til alle behov samt skabe levende lokalsamfund og bymidter. Aflysning af rammen til offentlige formål
i Outrup og overførsel til boligformål ligger i tråd med denne udviklingsstrategi, da forvaltningen
vurderer, at der ikke er behov for disse arealer til offentlige formål i området.
RETSGRUNDLAG
Kommuneplan 2025
Planloven
Økonomi
ingen
HØRING
ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at tillæg 07 til Kommuneplan 2025 omfattende en aflysning af rammeområde 17.01.O04 til
rammeområde 17.01.B03 vedtages uændret, og
at notatet med forslag til vurdering af indkomne bemærkninger til planforslaget tiltrædes.
Beslutning
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Bilag
- Kommuneplantillæg 07 endelig vedtagelse (9421128 - GEO-2026-02287)
- Resumé af indkomne bemærkninger (9420028 - GEO-2024-00096)
- høringssvar samlet (9420262 - GEO-2024-00096)
- Forslag. Tillæg 07 til Kommuneplan 2025 (9449014 - GEO-2026-02287)
Kilde: Varde Kommune, Plan- og Udviklingsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.